Egebjerg-Hansted Forsamlingshus fylder 100 år

Klik her og se artiklen i bladformat

Baggrunden for forsamlingshusets oprettelse

Når Egebjerg-Hansted Forsamlingshus den 6. oktober i år (1988) fylder 100 år, så kan man ikke lade være med at tænke på, at bortset fra kirkerne er der næsten ingen tilbage af de institutioner, der i 1888 dannede rammerne om borgernes daglige tilværelse i Lundum-Hansted kommune, som den hed dengang. Ja, og så forsamlingshuset på Egebjerg bakke. Forsamlillgshusene i Lundum skov og Raadved er forlængst nedlagt og solgt til andet formål.

Egebjerg-Hansted Forsamlingshus blev til i en politisk bevæget tid. Landet var siden 1875 blevet regeret af ministeriet Estrup, der havde sit politiske bagland i godsejerne og de mere velhavende borgere organiseret i partiet Højre. Dette parti havde i høj grad kong Christian den Niendes støtte. Herimod kæmpede Venstre, hvis kærnetropper dengang som nu var den selvejende bondestand.

Da striden mellem Højre og Venstre blev stadig mere indædt og til sidst udviklede sig til en regulær forfatningskamp, forsøgte bondestanden at skabe instrumenter til fremme af “den demokratiske sag”.

Et sådant instrument var forsamlingshusene på landet. De blev i stort tal oprettet i årene mellem 1875 og 1900 for udover deres rent praktiske formål at synliggøre det folkelige sammenhold. Her arrangeredes foredrag og politiske møcler, og her mødtes skyttekredsenes medlemmer for at bekræfte hinanden i viljen til at bruge riflerne i kamp for demokratiet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ungdommern brugte selvfølgelig forsamlingshusene til fest, og der blev spillet dilletant hver vinter. Men et anclet vigtigt formål var gymna:;tikken; forsamlingshuset hed oprindelig “Egebjerg-Hansted Forsamlings- og Gymnastikhus”.

Ca. 40 gode mænd havde tegnet sig som garanter og valgt en bestyrelse med gårdejer Peder Svendsen, Egesholm, som formand. Han var en foregangsmand på mange områder og den naturlige leder i enhver forsamling, den oplyste bonde, når han var bedst.

Fastelavnsryttere
Fastelavnslyttere (egnens bønderkarle) mØdes foran forsamlingshuset i 1928, hvorfra der rides fra gård til gård for at samle penge ind til aftenens fastelavnsfest. På gårdene blev rytterne ofte budt på “en lille en”. Det fortælles, at en del ryttere havde besvær med at holde sig i sadlen sidst på dagen.

Forsamlingshuset har overlevet alle forandringer og strukturændringer siden da, ikke mindst fordi det i de seneste år har haft en bestyrelse, der har været parat til at lægge tid og ryg til den modernisering, der var nødvendig.

Festskriftet 

Det var egentlig Regnar Caspersen, der skulle have skrevet og redigeret et festskrift for at markere 100-8.rs jubilæet. Da han imidlertid døde sidste år, bad man mig om at overtage hvervet.

Det blev til mange spændende samtaler med ældre mennesker, der stadig husker forsamlingshuset som et levende sted, et centrum i Hansted sogns folkelige kultur. På grundlag af først og fremmest deres beretninger suppleret med kildemateriale og gamle fotografier er det lykkedes at udarbejde et festskrift på ca. 80 sider, der vil blive trykt hos Steffensen Offset og udkomme i efteråret.

Festskriftet vil blive tilbudt interesserede beboere, dog således, at medlemmerne af forsamlingshuset vil få en særlig rabat.

Festdagen den 6. oktober 

Forsamlingshuset vil markere jubilæet ved afholdelse af en reception og fester for medlemmerne og særligt indbudte.

Den officielle festdag er den 6. oktober, og det har sin historiske forklaring. I 1888 levede stadig mindet om den første grundlovs giver, Frederik den Syvende, der ikke for intet havde fået tilnavnet “Folkekær”. For at ære hans minde og samtidig vise efterfølgeren, hvad man i Hansted sogn mente om ham(!), bestemte man at lade indvielsen foregå netop den 6. oktober, Frederik den Syvendes fødselsdag.

Mogens Kirkegaard

En tanke om "Egebjerg-Hansted Forsamlingshus fylder 100 år"

  1. Pingback: Se det første blad fra 1988 på Hansted-Egebjerg

Der er lukket for kommentarer.