Mejeriet Egedal

Se og læs artiklen i sideformat – åbner nyt vindue

  Mejeriet Egedal 

  af fhv. gårdejer Magne Jensen  

                                                Før andelsmejerierne  
Før andelsmejeriernes tid var der fællesmejerier enkelte steder i landet, men så vidt vides ikke her på egnen. Derimod havde man på de større gårde private mejerier, hvor en udlært mejerske forestod det praktiske arbejde. Således havde man på Hanstedgård indrettet mejeri i forbindelse med ombygningen i 1868.

 

Det lå i den sydlige længe nær kostald og svinesti. Fra mejeriet blev vallen ført gennem en ledning til en beholder i svinestien. Mejeriet forarbejdede mælken fra op

til 100 køer. På grund af den store mælkemængde var man i stand til at levere frisk smør til højeste notering, idet det såkaldte ”herregårdssmør” blev betalt godt.Men også mindre gårde kunne være med, hvis ellers forholdene var i orden. På Højballegård byggede man i midten af forrige århundrede en mælkestue og etablerede dermed formentlig Horsensegnens første mejeri. I mælkestuen var der vinduer både ved gulvet og foroven, hvilket gav mulighed for luftkøling. Mælkestuens tykke kampestensmure bevirkede en nogenlunde ensartet temperatur, så mælken i de store kar kunne holde sig, mens fløden samlede sig. Så sent som i 1951 fik man igen brug for mælkestuen, da man på grund af et mindre tilfælde af mund- og klovsyge var afskåret fra at levere til mejeriet.
Men ellers var det smør, der blev lavet på bøndergårdene, meget, meget uensartet. På grund af manglende viden om hygiejnens betydning blev mælken let forurenet med støv, hår og lign., og når den så skulle stå flere dage; før man havde fløde nok til at kunne kærne, ja, så skulle det jo påvirke kvaliteten af det færdige produkt.
Efter opfindelsen af centrifugen i 1876 kunne man mere rationelt end tidligere forarbejde mælken, og dermed var det tekniske grundlag for andelsmejerierne blevet til, og det første andelsmejeri blev som bekendt oprettet i Hjedding i det sydvestlige Jylland i 1882.

Andelsmejeriet Egedal oprettes

Her på egnen blev det første møde om oprettelsen af et andelsmejeri holdt på Hansted skole den 31. maj 1886.
Flere landbrugere fra Hansted, Rådved, Egebjerg og Gedved mark var mødt frem. Landmændene fra Lundum er ikke nævnt i mødereferatet. De var ikke med det første år, men kom senere til.
Bønderne, der var troppet op, havde for det meste et højskoleophold på bagen.
Horsens Folkeblad spillede en aktiv rolle i oprettelsen af andelsmejerierne, og forsømte ikke at henlede opmærksomheden på forhold, der påvirkede mejeriernes fremgang.

Dette fremgår af klippet fra 24. maj 1887.

Det var meget naturligt at afholde mødet i skolen, for der var jo endnu ikke bygget et forsamlingshus. Men dertil kom, at læreren, I. C. Hansen selv var landmand, idet der dengang hørte en skolelod på ca. 2 tdr. land til embedet, og han havde et par køer. Det var jo også praktisk at have el mand med, der kunne skrive og formulere sig.

I. C. Hansen blev da også mejeriets første formand. Han ses her på skolebilledet fra 1891 sammen med skolebørnene i Hansted.

Dette er første side i mejeriets forhandlingsbog fra 1886. Man bemærker en af andelsbevægelsens grundpiller. En for alle og alle for en.


Den sommer kom til at stå i mødernes tegn. Der var langt fra ideerne til et færdigt andelsmejeri, men en fordel var det, at bygge­sagerne dengang ikke skulle igennem så mange led, som de skal nu om stunder.

Byggeriet kunne påbegyndes allerede den 17. oktober samme år, det er beundringsværdigt, at man kunne arbejde så hurtigt. Bygge­grunden til mejeriet købte man hos Jens Winther Jensen, Højvang, for 500 kr.

 

Mælk og vand

Før man kunne gå i gang med det endelige byggeri, var der to forudsætninger, der skulle være opfyldt. For det første skulle der være rigeligt med vand. Det fandt man på grunden, hvor der blev gravet en brønd, der kunne sætte 5 alen vand fra morgen til aften. Den blev gravet ud med hånd, hvilket var et stort arbejde. Brøndgraveren fik da også den fyrstelige betaling af i alt 11 kr. for sit arbejde!Den anden forudsætning var, at man var sikret tilstrækkelige mængder af mælk. Dette blev opnået ved, at der var tegnet 44 leverandører med i alt 318 køer.
Der købtes 4 mælkevogne til transporten, som blev udliciteret. 
Mælken blev hentet to gange om dagen i sommerhalvåret, men kun en gang om dagen om vinteren. Når mælken blev afleveret til mejeriet, fik landmændene returmælk med tilbage, som man brugte til opfedning.

 Transporten besørgedes af kuske, der havde fået arbejdet ved licitation. Den, der ville gøre det billigst, fik det. Det kunne være et drøjt arbejde, for kuskene måtte ud i al slags vejr. Forsømte de en dag, havde bestyrelsen ifølge kontrakten ret til at trække dem for, hvad der svarede til 4 dages løn. Hvis de væltede med mælken, skulle de erstatte tabet, og hvis de brugte vognen til andet end mælketransport, så måtte de betale mulkt fastsat af bestyrelsen.Billedet viser mælkekusk Jens Munch Jensen foran Jordemoderboligen, Gl. Kirkevej nr. 1.


Mejeriet »Egedal« ca. 1895

 

Skiftende bestyrere 

Efter at mejeriet var blevet bygget, blev der ansat en bestyrer. Mejerist Petersen var den første. Uddannelsen var imidlertid ikke god på den tid. Somme tider havde den ansatte bestyrer kun 2-3 måneders uddannelse bag sig, når han søgte stilling. Det er vel også derfor, at man kan se, at mejeriet Egedal i de første år skiftede ret tit med bestyrerne.
Følgende har været bestyrere på mejeriet:

1. 1886-87 Petersen
2. 1887-88 Niels Ebbesen
3. 1888-99 Kr. Kristensen
4. 1899-1917 P. Kristiansen
5. 1917-31 Karl Ørum
6. 1931-68 P. Møller-Hansen

  Det første år var bestyrerens aflønning 1687 kr. Det lyder umiddelbart af meget, men realiteten var i høj grad en anden, idet bestyreren selv skulle aflønne sine medhjælpere på mejeriet. I begyndelsen var der ingen bolig til bestyreren, men i 1891 blev der bygget en ende til den vestre gavl af mejeriet. Denne bolig fungerede indtil 1905, hvor den nuværende fritliggende bolig blev bygget for 3385 kr.

Der var en nær forbindelse mellem de forskellige andelsforetagender. I mange tilfælde var det den samme gruppe, der var medlemmer af brugsforeningen, mejeriet og svineslagteriet.

 Dette ses bl.a. på Horsens Folkeblads annoncesider fra d. 6. juni 1895.

Der var mange problemer de første år, både fodringsmæssigt og med hensyn til renholdelse af mælkeredskaber m.v. Mejeriet anså det for en god ide, at leverandørernes køer fik en bedre fodring, og derfor købte man i en årrække foderkager, som man solgte videre til leverandørerne. På den måde havde mejeriet check på, hvad landmændene fodrede med, idet fodringen var af stor betydning for smørkvaliteten.
I 1907 gik man over til at afregne efter flødeenheder i mælken. Det var en mere retfærdig afregning end før, hvor man havde afregnet efter vægt.
I 1923 blev der indlagt elektricitet. Strømmen fik man fra eget værk. Samme år blev der indført en kvalitetsbetaling for mælken, idet reduktaseprøven blev indført o. 1920. Den blev først lovbefalet i 1931, så på Egedal har man været godt med. Man var før sin tid.
Det var specielt mejeribestyrer Møller-Hansen, der var interesseret i en bedre kvalitet. Han begyndte således at uddele en sølvske til de leverandører, der hele året havde haft mælken i 1. klasse. Sølvskeen blev uddelt ved den årlige generalforsamling, og det var en stor ære at få den overrakt.
I 1928 begyndte mejeriet at sætte ind over for kvægtuberkulose, som var endeligt udryddet i 1944-45. Samtidig begyndte bekæmpelsen af yverbetændelse og smitsom kalvekastning.
Lige efter 2. verdenskrig var der 1400 andelsmejerier i Danmark. En kendt mejerimand sagde da, at de mindste mejerier nok skulle nedlægges, så der kun blev 10 pct. af mejerierne tilbage. Det var der ikke mange, der troede på dengang. I 1984 var der kun 138 mejerier tilbage, så man kan sige, at spådommen i allerhøjeste grad gik i opfyldelse.
Mejeribestyrer P. Møller Hansen                         Gårdejer Anton Christensen

Disse to, den unge mejeribestyrer og den ældre bestyrelsesformand, var et godt makkerskab. Anton Christensen, der i parentes bemærket også var sognefoged, var uddannet mejerist og derfor i besid­delse af den fornødne faglige indsigt.

Forhenværende mejeribestyrer P. Møller Hansen, Egebjerg, for­tæller om sin tid på Egedal:»Da jeg startede i 1931, var flaskemælken begyndt at dukke op herhjemme, og vi begyndte også så småt med det. Mælken blev tappet på håndtappemaskine, hvor der var plads til 6 flasker ad gangen, der blev stukket op og fyldt. Så blev de lukket med kapsel ved hjælp af en håndlukker.Vi indførte også noget, som ikke var almindeligt. Vi pasteurise­rede først mælken efter, at den var tappet på flasker. Derved blev den mere holdbar og kunne tåle transporten bedre. Ude hos forbrugerne holdt den sig også bedre. Folk havde jo dengang normalt ikke køleskabe.Dengang var mælken uhomogeniseret, og det satte mange mennesker pris på, for så kunne de hælde fløden af, og så havde de både kaffefløde og »letmælk«.Vi solgte også skummet mælk og kærnemælk foruden piskefløde. Ymer solgte vi kun i begrænset omfang, det blev først 10 år senere mere populært. Jeg havde på et studieophold i Holland og Schweiz i 1928 set, hvordan de dernede solgte både kærnemælk og ymer på flasker, ja endog yoghurt med forskellige smagsstoffer. Men herhjemme var landbrugsorganisationerne imod det. De var efter min mening meget smalsporede, for de var også imod, at vi skulle forsøge at efterligne udenlandske ostetyper. På Egedal lavede vi den såkaldte ”steppeost”, der i dag hedder Danbo. Navnet stammede fra det østlige Tyskland, hvor den kaldtes ”Steppenkäse”, men det måtte den ikke hedde her. Smørproduktionen var den vigtigste på Egedal. Ca. 50 pct. af mælken blev brugt til smør. Vi leverede til ca. 100 købmænd og mælkeudsalg i Horsens og fik mange præmier for vort smør. 30 pct. gik til at lave ost af, og 20 pct. blev brugt til konsummælk.Vi havde 6 kørende mælkeforhandlere i Horsens foruden 2 pålandet. Det var i min tid Carl Johan Cramer, Peder Damgaard, Andreas Jensen, Jens Jensen, Anker Laursen, Aage Jørgensen, Kasper Caspersen, Aage Nielsen, Gravers Jørgensen, Alf Bøysen Hansen og Holger Hjerresen.

Enkelte kørte i bil, men de fleste havde hest og vogn.

 

Mejeriet Egedal var i 1936, hvor billedet er taget, en virksomhed, der gav arbejde til mange mennesker.

Det var nødvendigt med en høj hygiejnestandard, når vi leverede til byen. Derfor skulle vi være underkastet en løbende dyrlægekontrol med bakteriologiske prøver af mælken. Var der den mindste smule i vejen, fik vi det omgående at vide, og det blev der engang. Det viste sig på en mærkelig måde. Pludselig var vores mælk inficeret med uheldige bakterier, colibakterier og sådan noget. E stor undersøgelse blev sat i gang, og det viste sig, at det vand ‘ brugte, var infektionskilden. Vandet havde ellers altid været af meget høj kvalitet, noget af det bedste på Horsensegnen. Stadsdyrlægen kom omgående ud, og så måtte vi op i vandværket. Vi fik vand fra et væld, der lå mellem Teglgården og Simonsens går! Skovgård. Der havde vi en stor samlebeholder, som naturligvis var låst med hængelåse. Vi kunne se, at de store, kraftige hængelåse. Vi kunne se, at de store kraftige hængelåse var brudt op, og dækslet var væk. Så var en hare faldet ned i hullet, og den lå og svømmede rundt dernede i beholderen.Nogen tid forinden havde vi været ude for, at vi pludselig stod uden vand. Det havde vist sig, at det skyldtes, at et andet dæksel var brudt op, og hasselkæppe var stukket ind i røret til samlebeholderen. Det kunne jo kun være drengestreger. Så der gik bud j skolen, og skoleinspektør Knudsen holdt en tale til børnene, og senere skete det aldrig mere. Vi fik aldrig at vide, hvem der have gjort det, men det kunne jo kun være drenge. Piger kunne jo ild finde på sådan noget.I Holland havde jeg set noget, der overraskede mig. Dernede v; mælken for 99 pct. vedkommende i 1. klasse. Gud nåde og trøste den, der dummede sig. Der var dyrlæge derude med det samme t at inspicere forholdene. Herhjemme prøvede jeg at fortælle landmændene, hvad jeg havde set i Holland og derigennem prøve at påvirke dem.Vi begyndte så med at præmiere de landmænd, der hele år igennem havde mælken i 1. klasse. Det var kun en enkelt i starte men det blev bedre og bedre. Til sidst så måtte vi holde op med dele sølvskeer ud, det blev for kostbart, men da havde det jo Og! hjulpet.Sundhedskontrollen blev i disse år stadig mere effektiv, og landmændene indså nødvendigheden af god hygiejne, for at mejeri kunne beholde salget af konsummælk, der ikke mindst i 1930-erne var økonomisk fordelagtigere end smørproduktionen.

På grund af en mælkerationaliseringslovgivning blev det alligevel bestemt, at de mejerier, der lå uden for byerne, ikke længere måtte levere mælk til byerne. Det ramte også Egedal, der omkring 1940 mistede sit mælkesalg i Horsens«.

Holger Hjerresen fotograferet 1961 med Musse. På hestens ryg Knud Møller Hansens søn, Jan.

 

Holger Hjerresen, som mange vil huske, når han dagligt kørte sin mælketur gennem Hansted og Egebjerg, mistede på grund af rationaliseringerne sit arbejde som mælkeforhandler for Andelsmejeriet i Horsens. Når han boede uden for byen, kunne han ikke fortsætte. Men konkurrencen mellem de forskellige mejerier, mejeriudsalg og kørende forhandlere var stor. Således kom der dagligt gennem Fredericiagade i Horsens 22 mælkevogne. I 1945 fik han til gengæld mælketuren i Hansted og Egebjerg efter Kasper Caspersen. Dette arbejde havde han så til 1970 og manglede kun 28 dage i at kunne holde 25 års jubilæum.

 

 

 

»At pengene var mere værd dengang, kan jeg fortælle en historie om. Nede i Hansted boede en kone, der hed Marie. Hun fik gerne en deciliter piskefløde til kaffen hver dag. Men så skulle fløden stige, og den steg to øre. Og da jeg så kommer ind til Marie, så siger hun: »Koster den to øre mere i dag, så skal jeg i hvert fald ikke have noget!« Så gik der et par dage eller tre, så skulle Marie ligegodt have noget fløde.Sådan var der jo mange sjove ting. Når man nu havde kørt i 25 år der, så gik man, som om man var hjemme. Sådan boede der et par mennesker i Hansted, konen hed Gusta. Så skrev hun til mig en dag: »Hej, Holger! Der er penge i dåsen, men husk at lægge nøglen under måtten. Kærlig hilsen, Gusta«. Så kom jeg jo ind, og dåsen stod oppe på hylden, det vidste jeg fra tidligere. Men lyset brændte overalt i huset, og radioen gik for fuld kraft. Katten sad oppe på bordet, og vandet løb i badeværelset. Nå, så skrev jeg jo et brev til Gusta: »Kære Gusta! Tak for pengene. Har smidt katten ud, slukket syv lys, lukket for radioen og for vandet i badeværelset. Nøglen ligger under måtten. Kærlig hilsen, Holger«.Ja, og når man så kom ind et sted, hvor der stod en barnevogn og en unge lå og skreg, så gav jeg jo bare ungen dens sut i munden. Uha, sagde moderen, kunne du give ungen sutten, det var vel nok godt, Holger! Sådan havde vi det bare, det var skønt«

Mejeriet Egedals jubi­læum i 1961. Bestyrelsesmed­lemmerne
Aksel Nielsen, Carl Mogensen, Anton Petersen, Jørgen Nyborg, Magne Jensen og mejeribe­styrer P. Møller Hansen. Kusken er Oskar Sørensen. 

 Rationalisering gennem samarbejde

I 1958 begyndte Egedal at samarbejde med Tvingstrup mejeri. Ved dette samarbejde blev der lavet smør i Egedal og ost i Tvingstrup. Nogle år senere kom Gangsted med i dette samarbejde, og mejeriselskabet Freesia blev dannet i 1961. Året senere kom Møballe og Hylke andelsmejerier med i sammenslutningen. De fem mejerier havde da en samlet mælkemængde på 17 mill. kg.
Det varede dog ikke længe, før det kom på tale at nedlægge et eller flere af mejerierne. Nedlægninger var et ømtåleligt emne, der i de følgende år gav anledning til megen stridighed inden for bestyrelsen. De forskellige medlemmer forsvarede hårdnakket deres eget mejeri.
Det første mejeri, der blev nedlagt, var Møballe, og et par år efter fulgte Hylke. Ved den tid begyndte man at tale om at melde sig indi mejerisammenslutningen »Danmark«. Men der skulle alligevel gå nogle år, før man kom så vidt.
I 1968 kom turen til Egedal, og året efter til Tvingstrup. Fra den 1. oktober 1969 var der kun Gangsted mejeri tilbage, idet de andre mejerier i samarbejdet var blevet bortrationaliseret. Mælken blev hentet hver anden dag af en tankvogn, og leverandørerne fik installeret køletanke på gårdene.
Udviklingen medførte et stort frafald blandt leverandørerne. Hvor mange der sprang fra i disse år, er vi ikke klar over. Der blev kun de store leverandører tilbage, som havde råd til at investere i en mere rationel drift. Sideløbende med denne udvikling steg koantallet stærkt i mange større besætninger, så mælkemængden til mejeriet blev den samme.

Generalforsamlingerne i Egedal

En gang om året afholdt mejeriet Egedal generalforsamling. Det var i høj grad med til at styrke samhørighedsfølelsen mellem landmændene. En normal generalforsamling begyndte sædvanligvis kl. 18.00. Da talte leverandørerne – som oftest kun mænd – om det rent faglige. Kl. 20 kom damerne. Så blev der stillet an til fælles kaffebord. Bagefter var der lejlighed til at se mejeriet, og endelig var der dans og festligt samvær, som regel til ud på natten. Generalforsamlingen gav ofte stof til behagelig samtale i det næste års tid.
Den moderne landmand er afskåret fra denne lokale begivenhed, og det er vel vanskeligt at forestille sig, at generalforsamlinger i dag i de større sammenslutninger giver landmanden samme lokale og faglige respons som tidligere.

                      Den endelige fusion

Rationaliseringen inden for mejeribruget fortsatte imidlertid. I 1980 blev Gangsted mejeri tilsluttet mejeriselskabet Danmark og samtidig lukket. Mælken bliver nu leveret andre steder. Leverandørerne måtte betale mere eller mindre for tilslutningen, her var det 3 øre pr. kg. Mælk i 4 år. Der er nu i 1986 ca. 50 mejeriselskaber, nogle med flere anlæg. Mejeriselskabet Danmark er langt det største med 55 pct. af mælkemængden og det vil nok stige noget endnu i de kommende år.
Med nedlæggelsen af de små andelsmejerier var en epoke i mejeribrugets historie forbi. Fremtiden vil vise, om det var godt. 
Kilder:
Mejeriet Egedals jubilæumsskrifter fra 1936 og 1961.
Mejeriet Egedals protokoller m.v. der befinder sig i Freesias arkiv i Gedved kommunes sognearkiver.
Lokalhistorie, erhverv, mejeri, Egebjerg

En tanke om "Mejeriet Egedal"

  1. Pingback: Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg på Hansted-Egebjerg

Der er lukket for kommentarer.