Jernbaneulykken ved Hansted i 1876

Klik her os se artiklen om jernbaneulykken i sideformat

Sådan indledte det illustrerede magasin »Nutiden« sin artikel fra den 7. jan. 1877.

2. juledag, den 26. dec. 1876.var Danmarks første, alvorlige jernbaneulykke sket ca. 1 km nordøst for Hansted ikke langt fra gården Hanstedholm.

Et såkaldt arbejdertog med snekastere, ca. 100 i alt, var om morgenen blevet sendt sydpå for at rydde sporet for de snedriver, der havde dannet sig. Toget bestod af en sneplov, to lokomotiver med hver sin kulvogn efterfulgt af to 3. klasses personvogne.

På Hovedgård station modtog toget melding fra baneformand Carlsen om, at der ved Serridslev på grund af de høje skrænter var

dannet så store driver, at de kun ville kunne forceres med yderste forsigtighed.

Da toget ankom til Tvingstrup station, blev det holdende med dampen oppe, og ved afgangen satte det straks farten op.

Tilsyneladende er der sket det, at det forreste lokomotiv med sin kulvogn er blevet adskilt fra resten af toget, uden at togpersonalet har bemærket det.  


Tegningen, der ledsagede “Nutidens” artikel, viser katastrofens omfang.·

 

Statsbanernes direktør, Niels Holst, siger i sin indberetning til indenrigsministeriet:
»Allerede i en afstand af 3500 alen fra ulykkesstedet vil man have bemærket, at lokomotiverne var adskilte, og i en afstand af 1500 alen vil de være 50-100 alen fra hinanden.« 

Hvad direktøren mener hermed, står ikke helt klart. Han anfører i hvert fald ikke, om man på disse afstande har bemærket adskillelsen. Muligvis mener han, at det anførte kan beregnes ud fra ulykkens omfang.

I hvert fald forklarede baneformand Carlsen, der befandt sig ved ulykkesstedet, at han ikke havde bemærket, at lokomotiverne var adskilte. Derimod kunne han se, at toget nærmede sig med fuld fart.

Derfor gav han stopsignal til toget, og signalet blev gentaget fra ledvogterhus nr. 50, formentlig det ved Kannerup, der lå ca. 900 m fra ulykkesstedet.

Signalerne blev bemærket for sent, for kort efter kørte det forreste lokomotiv med sneploven fast i driverne. Umiddelbart efter kom det andet lokomotiv med personvognene og påkørte det med voldsom kraft, så at det bageste lokomotiv løb op over det forreste lokomotivs kulvogn. Denne blev knust sammen med en stor del af lokomotivet, medens den bageste kulvogn trængte ind i den nærmest følgende personvogn og knuste halvdelen af den.

Togførerne og fyrbøderne blev dræbt øjeblikkeligt eller døde hurtigt efter på grund af kvæstelserne. Kun baneformand Rasmussen, der havde befundet sig på det bageste lokomotiv, overlevede hårdt kvæstet.

I personvognen blev 2 arbejdere dræbt og mindst 20 mere eller mindre hårdt kvæstede.

Straks efter ulykken blev der slået alarm, dels til den nærliggende gård, Hanstedholm, dels til Horsens station. De døde og døende blev ifølge lokale beboere bragt op til gården, hvor de blev lagt på gulvet i stuen. Som følge heraf kom der blodpletter på gulvet. Hvor meget man end skurede og skrubbede, lod de sig ikke siden fjerne.

Ifølge lokale overleveringer havde de ombordværende på toget været berusede. Det fremgår ikke af Statsbanernes rapport, at togpersonalet skulle have været påvirkede af alkohol.

Derimod kunne man vel nok forestille sig, at enkelte arbejdere har fundet det nødvendigt i det kolde vintervejr at styrke sig lidt.

Det tog tre døgn, inden de sidste forulykkede var befriet. 

 

Horsens Folkeblad bragte dagen efter ulykken denne omtale. Efter datidens journalistiske skik undlod man de store underskrifter.

Direktør Niels Holst, der havde været kontrollerende ingeniør ved anlæggelsen af de jysk-fynske baner og derfor kendte banestrækningen særdeles godt, konkluderede i sin rapport:

»Ifølge det foran meddelte må katastrofen tilskrives et sammenfald af 3 omstændigheder:  

 En Ubesindighed: At fremføre et således sammensat tog med en betydelig hastighed, navnlig under de tilstedeværende forhold –
Et uheld: At koblingen mellem de to lokomotiver er bristet eller sprunget af under kørselen –

 

Mangel på agtpågivenhed: At der fra lokomotiverne ikke er holdt behørigt udkig, hvorved dog må bemærkes, at de sneskyer, som sneploven i det mindste frembragte, og hvori den har indhyllet toget, har besværliggjort dette udkig.

 


  • Kilder:

  • Horsens Folkeblad 27/12 1876.
  • Artikel i »Nutiden« 7/1 1877.
  • Statsbanernes indberetning til indenrigsministeriet af 3/1 1877. Rigsarkivet.
  • Desuden henvises til en udførlig artikel af Svend Nørregaard Hansen i Østjydsk Hjemstavn 1986.   
  • Artikel af Kirsten Pedersen og Mogens Kirkegaard fra bogen: “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”

6 tanker om "Jernbaneulykken ved Hansted i 1876"

  1. Jytte Madsen

    Hej

    Min oldefar Jens Peter Pedersen var en af de omkomne. Han var født 1. maj 1843, gift med Karla Kristine (født Jensen). Jeg ved ikke hvor mange børn de havde. Men en af dem var min bedstefar Oskar Frederik Pedersen, født 31. januar 1871.

    Hilsen
    Jytte Madsen

    Svar
    1. Helene Munkholm Schuster

      Hej.
      Jens Peter Pedersen var min tip oldefar. Jeg kan ikke lige pt huske hvad min oldefar hed, men har nogle papire liggende et stedse det kan jeg da finde ud af. Men min bedstefar hed Villy Schuster Pedersen, min far er Hans “Villy” Schuster. Jeg kunne godt tænke mig, hvis nogen kunne fortælle mig helt nøjagtig hvor den mindesten står som er ved jernbanen. Da jeg gerne vil ud og se den. Hvis det er muligt i gå afstand fra vejen.

      Helene Munkholm Schuster

      Svar
  2. Helene Munkholm Schuster

    Hej.
    Jens Peter Pedersen var min tip oldefar. Jeg kan ikke lige pt huske hvad min oldefar hed, men har nogle papire liggende et stedse det kan jeg da finde ud af. Men min bedstefar hed Villy Schuster Pedersen, min far er Hans “Villy” Schuster. Jeg kunne godt tænke mig, hvis nogen kunne fortælle mig helt nøjagtig hvor den mindesten står som er ved jernbanen. Da jeg gerne vil ud og se den. Hvis det er muligt i gå afstand fra vejen.

    Helene Munkholm Schuster

    Svar
    1. Hans Birkelund

      Hej
      Jeg hedder Hans Birkelund, og jeg er ansat ved Banedanmark.
      Mindestenen står nord for Handsted. Den står ikke, så man kan se den fra vejen.
      Men kontakter du mig på tlf 2149 7371, så kan jeg følge dig derud, så du kan se den.
      Med venlig hilsen
      Hans Birkelund
      Banedanmark

      Svar
  3. leif kristensen

    Hej Jytte.

    et spørgsmål. var din oldefar jens peter Pedersen, passager eller lokomotivfører?
    og var han her fra Området af??.
    MVH.
    Leif Kristensen
    Hansted Sognearkiv.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *