Hansted Forbrugsforening

 

Hansted

Forbrugsforening


Af Tove Jørgensen,
Hansted

 

Andelstanken kommer til Danmark

I årene 1880-1890 blev der oprettet mange brugsforeninger i Danmark. Inspirationen var kommet fra England, hvor den første brugsforening i verden var blevet stiftet i den nordengelske by Rochdale af fattige vævere og andre håndværkere i 1844.

Pastor Sonne i Thisted var den drivende kraft bag »Thisted Arbejderforening«, der blev stiftet i 1866,og i skrift og tale arbejdede han i de kommende år for, at ideen skulle brede sig ud over landet.

Stiftelsen af »Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger« i 1896 fik meget stor betydning for de lokale foreningers fremgang. Tankerne om etablering af en brugsforening i Hansted sogn var en naturlig følge af den påvirkning, der udgik fra Gedved Højskole og Seminarium, hvis grundlægger og inspirator Peter Bojsen var grebet af andelstanken. Det er ikke tilfældigt, at Hansted Brugsforening, Mejeriet Egedal og Egebjerg-Hansted Forsamlings­hus alle blev oprettet inden for samme korte tid mellem 1885og 1887.

 

Foreningens love var utvetydige, når formålet skulle defineres:

Det drejede sig om kroner og øre!

 

Oprettelsen af Hansted Forbrugsforening 1885

Det er et fælles træk ved starten af disse andelsforetagender, at de begynder med et møde i den lokale skole. Således også i Hansted, hvor man efter et forberedende møde hos bagermester Jørgen Buh! 14 dage senere holdt møde i Hansted skole. Her besluttede man at udsende en tegningsliste. Der blev samlet så mange underskrifter, at det stod klart, at der var stemning for oprettelsen. 

Herefter valgtes en bestyrelse bestående af:

gårdejer Dankvard N. Pedersen, Hansted mark,

gårdejer Laurs Mikkelsen, Egebjerg mark,

husmand Peder Olesen, Hansted,

smedemester Henrik Peder Daugaard, Hansted,

lærer I. C. Hansen, Hansted.

Som revisorer blev valgt gårdejer Peder Steffensen, Hansted,

og baneformand Anders Nielsen, Hansted.

På dette tidspunkt var der endnu ikke oprettet brugsforening i Egebjerg, så det var ganske naturligt at forsøge at tiltrække kunder fra Egebjerg ved at give en bestyrelsespost til en Egebjerg beboer. Som udsælger af forbrugsforeningens varer, snart i daglig tale kaldt uddeler, blev ansat en af initiativtagerne, nemlig bagermester Jørgen Buhl, og i en kontrakt blev de nærmere betingelser for samarbejdet fastlagt.

 

Huset ovenover, beliggende Banevej nr. 13, blev bygget før 1880. Det blev i 1883 erhvervet af bagermester Jørgen Buhl, der havde forretning her i 5 år. Det var i hans butik, at Hansted Forbrugsforening havde sit første udsalg.

I 1888 blev det solgt til pottemager Ole Christian Beck, der havde pottemageri her til sin død 1898. Derefter blev det købt af pottemager Jens Andreas Pedersen Dissing, der stammede fra Torup på Mors. Han virkede her til sin død, hvorefter sønnen Robert Dissing overtog værkstedet og drev det til 1965.

Husets historie er et godt eksempel på, at de gamle landsbyhuse ofte tjente mange forskellige formål i tidens løb.

 

Uddelerens kontrakt

I det følgende gengives den fulde ordlyd af det dokument, der blev affattet.

 

Undertegnede bestyrelse for Hansted sogns forbrugsforening opretter i dag følgende kontrakt med undertegnede udsælger for Hansted sogns forbrugsforening, bagermester Jørgen Buhl i Hansted:

1.     Han forestår udsalget i udsalgsstedet, hans ejendom i Hansted, hvorfor han lønnes med 5% af summen for de forhandlede vare);. – Selv overtager han svindet.

2.     Han holder en olielampe brændende i udsalgslokalet,. hvorfor foreningen betaler ham 8 kr. i årligt vederlag. –

3.     Varerne bringes ham frit i huset uden omkostninger for ham.

4.     Udsalgsstedet er åbent fra kl. 7 morgen til kl. 8 aften fra 1. oktober til 31. marts, og i den øvrige tid af året fra kl. 6 morgen til kl. 8 aften. På søn- og helligdage lukkes fra kl. 9 til kl. 14. –

5.     Foreningen leverer ham en bog, hvori alt, hvad der sælges, straks bliver indført under vedkommendes navn. – Dernæst leveres ham en hovedbog, hvori hvert medlem får en side, og der må han indføre hver aften, hvad der er solgt for om dagen under vedkommendes navn. Endelig har han at indføre det i hvert medlems kontrabog, under dato og med navngivne varer. –

6.     Tillige må udsælgeren underkaste sig de af foreningen vedtagne love. –

7.     Bestyrelsen efterser ugentligt regnskabet hos ham og medtager de indkomne penge.

8.     Udsælgeren er forpligtet til at udsælge alt, hvad foreningen indkøber til forhandling, og han forpligter sig til at yde bestemt mål og vægt. – Klager derover må straks meddeles til et af bestyrelsens medlemmer. –

9.     Udsælgerens egne handelsvarer er: Smør, ost, skind og uld samt alt, hvad foreningen ikke forhandler. – Han er forpligtet til så vidt muligt stadig at have smør til salg til foreningens medlemmer.

10.  Udsælgeren skal selv anskaffe følgende inventarium: Disk, reol, diskvægt og decimalvægt med lodder samt skjæppe, fjerdingskar, ottingkar, tragt, potte- og pæglemål, alt justeret.

11.  For de på handelsstedet oplagte varer stiller udsælgeren antagelig selvskyldnerkaution, som består i pant i den ham iboende ejendom i Hansted, står 1.000kr., som indestår i ejendommen, næstefter en prioritetsgæld, står 3.600kr. –

12.  Han forpligter sig til at underrette bestyrelsen om muligt tab snarest muligt. –

13.  Det fornødne papir tillige med propper leveres ham frit i huset af foreningen.

14.  Den tomme emballage har udsælgeren ingen ret til, hvorimod han er pligtig at svare til den således, at den ej bortkommer og ej tager anden skade, end hvad der kan ske ved udpakningen af varerne. –

15.  Som vederlag for pakrum til foreningen og for afgiven plads til bestyrelses- og foreningsmøder yder foreningen ham årligt kr. 40. –

16.  Opsigelse af denne kontrakt kan ske fra begge sider med 3 måneders varsel, dog hvis svig eller noget ulovligt findes at være foregået fra udsælgerens side, har bestyrelsen lov til uopholdelig at lukke udsalgsstedet og opgøre regnskabet, og udsælgeren må da erstatte, hvad tab han påfører foreningen.

Således er denne kontrakt dags dato oprettet og forsynet med udsælgerens som bestyrelsens underskrifter til yderligere bekræftelse.

Hansted den 6. februar 1885

 

Der klages over uddeleren

Hermed mente bestyrelsen at have dækket sig ind, og grænserne mellem udsælgerens private salg og foreningens salg til medlemmerne skulle være trukket op.

Det varede imidlertid ikke længe, inden der opstod problemer. I januar 1886 indkaldtes til ekstraordinær generalforsamling i Hansted skole, for at medlemmerne kunne tage stilling til klager over uddeleren. Det blev ved en afstemning med 30 stemmer mod 10 vedtaget at flytte brugsforeningens varer fra Jørgen Buhls hus 1. maj.

 

 

 

Horsens Folkeblad 1887.

Horsens Folkeblad 1887.

 

 

Hansted Forbrugsforening fik snart ny adresse. Den første maj flyttedes nemlig udsalgsstedet til den ny uddeler, Kresten Nielsens, hus, beliggende Hanstedvej 31. I 1888 vedtog man, at der nu også skulle sælges markfrø, og uddelerens fortjeneste heraf skulle være 1 %. Samme år indskærpede bestyrelsen, at uddeleren måtte ikke sælge varer til folk, der ikke var medlemmer, ikke engang, selvom de kom med et medlemskontrabog. Herom sagde foreningens love:

Medlemmerne i Egebjerg starter egen brugsforening

På generalforsamling den 14. februar 1897skulle der tages bestem­melse om de fremtidige lokaler. Medlemmerne fra Hansted ville ikke gå med til at bygge ved forsamlingshuset, og medlemmerne fra Egebjerg ville ikke fortsætte med at gå til Hansted, og de mente derfor, at det var bedst, at de oprettede deres egen forening i Egebjerg.

Måske var det hermed, at der indledtes en strid mellem Hansted og Egebjerg, der selv langt op i vor tid gjorde det vanskeligt at samarbejde.

Åen skilte måske mere, end godt var!

 

Hansted brugs flytter igen til Banevej

Imidlertid besluttede man i Hansted at flytte butikken tilbage på den anden side af jernbanen, nemlig til Banevej nr. 9, og her blev den liggende til foreningens ophør.

Samtidig med flytningen fik man ny uddeler, denne gang ungkarl Søren Karl Pedersen, Hansted, der fik flest stemmer på generalforsamlingen. Dengang blev uddeleren jo ikke udpeget af en central direktion som nu. Han var så uddeler til 1902. Herefter kom uddeler Adolf Hansen, der skulle blive foreningen en god mand igennem næsten 30 år. I den periode fejrede man foreningens 25 års jubilæum, hvor man spenderede hele 50 kr. på at gøre det rigtig festligt.

Men omsætningen var dengang heller ikke mere end 40.000kr. på et år.

 

 

 

 

Foran butikken uddeler Adolf Hansen med sin familie o. 1905.

Foran butikken uddeler Adolf Hansen med sin familie o. 1905.

 

 

 

 

Foreningen fik i 1897 revideret sine love, og derfor benyttede man lejligheden til at føre dem helt à jour.

Foreningen fik i 1897 revideret sine love, og derfor benyttede man lejligheden til at føre dem helt à jour.

 

 

 

  

Salg af spiritus

Allerede i 1913 ville bestyrelsen se, om ikke der var stemning for salg af spiritus. Der var imidlertid en effektivt arbejdende afholdsforening i sognet på det tidspunkt, og generalforsamlingen stemte spørgsmålet ned. Først i 1921 blev det vedtaget at sælge stærke drikke og bajersk øl.

At man i øvrigt passede godt på medlemmernes penge fremgår af, at da FDB ønskede at se en repræsentant for foreningen til landsorganisationens generalforsamling, sendte man gårdejer Søren Andersen fra Bakkegården, den senere sognerådsformands bedstefar, af sted med 25 kr. Så kunne han jo rigtigt gøre byen!

Uddeleren fik i 1915 35 kr. i dyrtidshjælp, i 1918 50 kr. i brændselshjælp, men i 1919 flottede man sig og gav ham 200 kr. i dyrtidshjælp, det var mange penge dengang.

Brugsforeningen fik indlagt elektrisk lys i både stuerne og butikken i oktober 1920, men vand fik man først inden for i 1935.

I forbindelse med flytningen blev der foretaget opgørelse over foreningens inventar. Som man kan se af nedenstående liste, var der ingen overflødige ting i mellem.

 

 

Uddeler Carl V. Hansen

Den 1. november 1931ansattes uddeler Carl V. Hansen, der kom fra Vinten. For første gang havde man stillet det krav, at den ny uddeler skulle have uddannelse til at kunne bestride hvervet. Og de nærmest følgende år blev da også gode år for Hansted Brugsforening med stigende omsætning og butiksudvidelser. Det var i perioden op til 1944 normalt at kunne udbetale en dividende eller et overskud, om man vil, på 7-9 % af købet. Men besættelsestiden havde medført varemangel og reelt faldende omsætning. Mangelen på høstbindegarn var især følelig, og på generalforsamlingen i 1941 trak man således lod om de sidste 8 nøgler bindegarn blandt i alt 27 landmænd.

 

Bestyrelsesmedlem m/k

Det havde jo altid været et mandsprivilegium at være bestyrelsesmedlem. Om det var fordi, at mændene trængte til at komme lidt hjemmefra engang imellem, er ikke godt at vide. Onde tunger påstod, at mændene på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger fik et og andet skrevet i kontrabøgerne, der var stærkere end det, der kom til at stå skrevet. Hvis uddeleren havde skrevet vognsmørelse, så kunne det jo godt dække over noget helt andet!

I 1954blev det efter to ekstraordinære generalforsamlinger vedtaget, at også kvinder var en slags mennesker, som kunne vælges til bestyrelsen.

På generalforsamlingen den 23. oktober 1954 blev Herdis Steffensen valgt.

Alle, der kender hende ved, at det var ikke hendes skyld, at generalforsamlingen i Hansted Brugsforening den 21. april 1958blev en tam affære. Der var kun mødt 1 medlem foruden bestyrelsen. Formanden oplæste forhandlingsprotokollen, og regnskabsføreren gennemgik regnskabet. Der var ingen, der ønskede ordet under eventuelt, og mødet sluttedes. Det hele var lige til Guinness Rekordbog!

Efter 37 års virke i Hansted Brugsforening opsagde uddeler Carl V. Hansen sin stilling til 1. oktober 1968. Som ved sit 25 års jubilæum var han også denne gang genstand for berettiget hyldest. I hans tid var omsætningen steget til nær ved en halv million, men dertil kom, at han oven i arbejdet havde måttet kæmpe en drøj kamp med den nye skat oms’en, der snart blev til moms’en. Men det blev det jo ikke lettere af. 

Krisetider

Fra begyndelsen af 1970-erne gik det ned ad bakke for brugsen. De nye indkøbsvaner i forbindelse med automobilismen bevirkede, at kunderne svigtede den lokale brugs og gjorde de store indkøb i Horsens i stedet. Der var kun tre ansøgere til uddelerstillingen efter Carl V. Hansen, og bestyrelsen ansatte Jørn Brandt Andersen. Han sagde imidlertid sin stilling op efter fem år, men fru Brandt indvilligede i at tage sig af butikssalget, indtil man fik en ny uddeler. En annonce i uddelerbladet gav ingen resultat, men efter annoncering i Jyllands-Posten kom der fire ansøgere.


Hansted Brugsforenings jubilæum i 1960 blev en festdag. Efter 75 år var foreningen stadig i fremgang med stigende omsætning.
Foran brugsen står her i midten uddelerparret Carl og Line Hansen. Blandt butiks personale og bestyrelse ses sognefoged Peder Pedersen, Harald Daugaard, Elise Andersen, Aase Christiansen, Aksel Jensen, Anders Andersen, Niels Lassen Nielsen, Hjalmar Askhøj og Ejnar Anthony.

 

 

Der blev skrevet kontrakt med Ellen Kristensen, der tiltrådte den 1. okt. 1973.

Omsætningen var nu stærkt faldende, og for at styrke likviditeten indførte man foruden kontantsalg begrænsninger i den løbende kredit til de gamle, faste kunder.

 

Foreningen nedlægges

Det hjalp alt sammen ikke, så da Ellen Kristensen i 1977havde fået stilling i en større brugsforening, valgte man at nedlægge foreningen. På en generalforsamling stemte 29 for nedlæggelse, 3 imod, mens 1 stemme var blank.

Elise Andersen, Arne Juel Sørensen og Anker Ulriksen blev valgt til likvidatorer og skulle sammen med FDB’s revision sørge for afviklingen.

Efter statusopgørelse med efterfølgende udsalg og auktion over inventaret og de resterende varer blev huset solgt til Ellen Jensen og Palle Hansen, der overtog det den 17.oktober 1977.

Den 7. august 1978 blev der afholdt medlemsmøde .i Egebjerg-Hansted forsamlingshus, hvor der var mødt 60 medlemmer. Anker Ulriksen bød velkommen og gennemgik kort, hvad der var sket. Han sagde også, at nedlæggelsen af Hansted Brugsforening var et led i en kæde, der skyldtes dels udviklingen i vort samfund, dels de stadig stigende omkostninger, der ikke modsvaredes af tilsvarende stigning i omsætning og bruttoavance.

Aftenen sluttede med, at medlemmerne fik et par stykker mad, øl og snaps, imens de mindedes episoder i brugsens 92 årige historie.

Den 22. december 1981 ophævedes foreningens kassekredit i Horsens Landbobank. Den udviste en positiv saldo på 1753,88kr., der blev delt mellem de tre medlemmer af likvidationsudvalget som dækning for telefon, porto, transport m.m., og dermed var Hansted Brugsforening endelig udslettet.

 

 

Kilder:

Hansted Forbrugsforenings arkiv i Horsens Byarkiv.

Skøde- og pantebrevsprotokoller for Hansted. Landsarkivet i Viborg

Luftfoto ca. 1950. I forgrunden Arne Munk Jensens gård. Bagerst til venstre brugsen på Banevej 7.

Luftfoto ca. 1950. I forgrunden Arne Munk Jensens gård. Bagerst til venstre brugsen på Banevej 7.

 Artikel fra bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”  udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *