Et godt råd

Klik her og se artiklen i bogformat

Et godt råd

Omkring århundredeskiftet boede der i Hansted en klog kone med tilnavnet Madam Hansted. Om hende fortalte min far, Nis Hansen Nissen, følgende beretning.

Han led som ungt menneske af udslet over hele kroppen. Han søgte læge, uden at det hjalp, og var flere gange indlagt på Rigshospitalet, hvor han fik det brændt væk, stadig uden at det hjalp. Gennem bekendte fik han det råd at besøge Madam Hansted. Et besøg kunne vel ikke skade, og som sagt så gjort. Hos hende fik han besked på at gå ud og skære nogle hyldegrene og skolde barken af. Det grønne lag indenunder skulle han skrabe af og koge i fløde. Den salve, der så blev, skulle han smøre sig i.

Det hjalp, han havde det aldrig siden.

 

Oplyst af 

Mogens Nissen, Egebjerg.

 

 

 

 

 

 

 

Smedegade i Hansted. Til venstre smed Bach, til højre i forgrunden jordemoderhuset, hvor tømrer Laurs Busk Carlsen havde værksted. I baggrunden det gamle fattighus med stråtag og bindingsværk.

 

 

 

 

Artikel fra bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn.

Lokalhistorie;

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *