Erindringer om Egebjerg fra årene 1915-1950

Erindringer om Egebjerg

fra årene 1915-1950

Af afd. faktor Regnar Caspersen

En stor del af Egebjerg er fra naturens hånd blevet velforsynet med sand og grus. Går man således en tur ad Grusdalsvej fra Egebjergvej mod øst og om til nr. 17, vil man ved en nøjere iagttagelse opdage, at jorden her på begge sider af vejen er meget sandet.

Som følge heraf var der for mere end 100 år siden flere grusgrave. Fra min drengetid, ca. 1915-1925, var der i nævnte område ikke mindre end 5 grusgrave, hvor der blev harpet grus, der hovedsagelig blev benyttet til vejmateriale.

Egebjerg Cementstøberi

Disse grusgrave, eller en af dem, har muligvis været medvirkende til, at Egebjerg Cementstøberi blev bygget, den samme bygning, der stadig ligger på Egebjergvej nr. 176, og som nu bliver benyttet til beboelse. Den er både udvidet og renoveret meget, f. eks. kan det nævnes, at hele stueetagen for 70 år siden omfattede støberi og lager. Der var to lejligheder i overetagen, som der jo også er i dag. 

Egebjergvej 176

Egebjergvej 176

 

Uden at kende det nøjagtige årstal mener man, at bygningen er opført omkring århundredskiftet og måske endda lidt før. Efter hvad min far har fortalt, var det murermester Rasmus Petersen fra Gedved, som byggede den og fandt ud af, at her var stedet for et cementstøberi. Og så er man gået i gang med at lave sten, tagsten og rør.

Forretningen må have gået godt, thi i 1912 byggede samme Rasmus Petersen »Villa Grusdal«, nu Grusdalsvej nr. 7, til sin søn og svigerdatter. Samtidig blev der bygget en mindre værkstedsbygning på modsatte side af vejen, samme grund som Grusdalsvej nr. 10. Denne skulle være en slags filial af cementstøberiet.

Den blev senere lejet ud, men kun for en kort årrække. Flere forsøgte at videreføre produktionen, men det har åbenbart ikke kunnet lykkes, for bygningen stod tom i mange år og blev så brudt ned engang sidst i 20-erne. Sønnen solgte »Villa Grusdal« i 1915 og flyttede til Gedved for at handle med kød i stedet for cementvarer.

I forgrunden Grusdalsvej nr. 7, bagerst nr. 9, hvor vognmand Sørensen boede.

I forgrunden Grusdalsvej nr. 7, bagerst nr. 9, hvor vognmand Sørensen boede.

Men trods dette intermezzo fortsatte Egebjerg Cementstøberi. Her var svigersønnen Alfred Sørensen kommet til som bestyrer, og sammen med sin kone, Anna, og deres fire børn boede de i den sydlige lejlighed i overetagen.

Når der var travlt i støberiet, var der beskæftiget to mand. På gulvet lå dynger af blandinger af sand, grus og cement, alt efter om det skulle være til sten, tagsten eller rør. Fremstillingen af rør foregik i en form, hvor blandingen blev fyldt i og derefter stampet med en støder. Tagsten blev fremstillet over en skabelon eller en slags form og derefter selvfølgelig håndstrøget.

Jeg husker tydeligt, at det mest fascinerende for mig var, når farvepulveret blev drysset ud på den fugtige sten og strøget ud. En sådan frisk tagsten skinnede som lakeret, når den forsigtigt blev stillet til tørring.

Endnu husker jeg den ramme og støvede luft i støberiet, men dengang kendte man jo heller ikke til betydningen af et sundt arbejdsmiljø.

Hvad betalingen var for arbejdet, husker jeg ikke, dog var det vist nok akkord, thi jeg husker, at fremstillingen af rørene kunne volde vanskeligheder. De kunne gå i stykker ved at blive taget for tidligt ud af formene, og så var den ellers så glade Alfred ikke så glad mere, og han kunne gøre luften i støberiet ret så »svovlet« med sine kraftudtryk. Nu foregår fremstillingen maskinelt på de forskellige betonvarefabrikker, og produktionen er derfor meget, meget større. Så i dette erhverv er det håndværksmæssige også en saga blot.

Cementstøberiet med ejendom blev i 1922 solgt til en murermester Sørensen fra Horsens. Han drev det sammen med sin søn. Efter Sørensens død fortsatte sønnen, men dog kun nogle få år, idet han solgte det i 1946. Det havde så forskellige ejere.

Fremstillingen af cementvarer ophørte midt i 50-erne. Nu er ejendommen udelukkende beboelse.

Uden at Egebjerg Cementstøberi var den store virksomhed, er det dog en del af Egebjergs fortid, og faldt naturligt ind i landsbylivet for 50 år siden. 

Vognmand Sørensen i Egebjerg 1922-1952

Som nævnt var der altså 5 grusgrave i Egebjerg omkring 1920. Disse havde blandt den lokale befolkning forskellige benævnelser såsom »Den lille Grusgrav«, »Den store Grusgrav«, »Kommunens Grusgrav «, »Amtets Grusgfav« og »Lille Baunehøj«. Kommunens grusgrav var beliggende bag ved Grusdalsvej nr. 9 og var den største i areal, og den blev udnyttet mest. Navnlig fra 1930-1952 blev herfra kørt i tusindvis af kubikmeter sand, ral og sten.

I denne periode ejedes den af vognmand Hans Sørensen, som byggede ejendommen Grusdalsvej 9 i 1930 efter at have købt grusgraven og omliggende areal af Lundum-Hansted kommune. Hans Sørensen var kommet til Egebjerg i 1922.Han købte ejendommen, som endnu ligger på Gl. Egebjergvej nr. 33. Her var drevet vognmandskørsel af en ældre mand i nogle år. Hans Sørensen overtog nu hus, to heste og et par gamle vogne og begyndte her med det, som man dengang kaldte »almindelig vognmandskørsel«. Da han var en flittig mand, gik det hurtigt fremad. Han fik en vogn mere og måtte nu og da leje et par ekstra heste hos en af gårdejerne i Egebjerg, den senere sognerådsformand, Nicolai Karlsen, for at klare kørselen.

I 1925 købte han til hjælp en mindre lastvogn og blev motoriseret. 

Udsigt over Grusdalsvej, der jo hed "Gaden" i daglig tale. I midten vognmandens garagebygning. På loftet gemtes våben og ammunition under krigen.
Udsigt over Grusdalsvej, der jo hed »Gaden« i daglig tale. I midten vognmandens garagebygning. På loftet gemtes våben og ammunition under krigen.

Hermed begyndte en ny æra for »Vognmanden i Egebjerg«, som han kaldtes i daglig tale. Han anskaffede sig en bil mere – en større – og fik bl.a. en del af leverancen af vejmaterialet til amtet, da landevejen, nu Egebjergvej, blev brolagt fra Egebjerg til Horsens. Også andre mindre veje blev i 30-erne forbedret på grund af, at bilkørselen vandt betydeligt frem.

Vognmand Sørensens to sønner, Henning og Bent, foran en Chevrolet lastvogn.

Vognmand Sørensens to sønner, Henning og Bent, foran en Chevrolet lastvogn.

Chauffører og arbejdsmænd

I året 1938 var forretningen vokset fra den beskedne begyndelse til en arbejdsplads med 14 ansatte, heraf 5 chauffører. 5 arbejdere var beskæftiget ved grusgraven i Egebjerg og 4 ved en grusgrav ved Drop. Her fandtes betydelige mængder af sten, og der var en sorteremaskine. Ved graven i Egebjerg var der først og fremmest store mængder af næsten rent, lyst sand, der anvendtes som støbesand.

Viggo Søørensen, far til Kaj S., Skovvej, arbejdede også i grusgraven. Her er han ved at harpe grus.

Viggo Søørensen, far til Kaj S., Skovvej, arbejdede også i grusgraven. Her er han ved at harpe grus.

Blandt de ansatte, der arbejdede for Hans Sørensen, kan nævnes

  • Peder Kristiansen (med tilnavnet Peder Blitz)
  • Johannes Jensen
  • Alfred Jensen
  • Aksel Laursen
  • Orla Lehmann Nielsen og
  • Peder Forsberg

Flere af de nævnte startede selv vognmandsforretninger efter Hans Sørensens død.

Det var således en betydelig forretning efter datidens forhold. Hvor stor omsætningen har været, foreligger der intet om. Men adskillige kan huske, at i 1935fik både chauffører og arbejdsmændene i grusgraven 36 kr. om ugen for 48 timer. Selvom det var hårdt arbejde at stå i en grusgrav i 8 timer og harpe eller læsse sand med skovl, var der folk nok at få. Arbejdsløsheden var stor under krisen i 1930-erne og særlig stor blandt arbejdsmænd og håndværker.

Forretningen under 2. verdenskrig

På grund af brændselsmangelen blev der stort behov for brunkul og tørv, som Hans Sørensens biler hentede bl.a. i Fasterholt. Tørvene måtte ligeledes hentes langvejs fra, selvom der var tørv i mosen syd for Henning Laursens gård. Tørvene her var imidlertid af dårlig kvalitet.

Bilerne måtte nu forsynes med gasgeneratorer, der ved hjælp af bøgetræ kunne holde motorerne i gang. Man besørgede også persontransport med lastbilerne, som blev udstyret med bænke på ladet. Således transporteredes HfS’s fodboldhold til kampe, ligesom der i en længere periode dagligt kørtes vejarbejdere til Vejle – Viborg vejen, hvor der var et stort arbejde i gang.

 

 

Peder Kristiansen ses her ved den gasgeneratorfyrede Ford lastvogn.

Den kunne køre en hel dag på 1-2sække bøgetræ. Det var imidlertid et stort arbejde at kløve og save træet, for det skulle være i små stykker.

 

Den kunne køre en hel dag på 1-2sække bøgetræ. Det var imidlertid et stort arbejde at kløve og save træet, for det skulle være i små stykker.

 


Hans Sørensen, vognmand, Egebjerg

Sådan stod der på hans lastvogne og trykte regninger. Og hvordan var så personen Hans Sørensen? Joh, han var en lille, korpulent mand, almindelig i sin væremåde, ret rolig næsten i enhver situation. Han var og virkede tillidsvækkende, hvad der medvirkede til forretningens fremgang.

Han kunne lide at køre bil, men chaufførerne sagde, at mekanik havde han begrænset forstand på. Både han og hans kone, Johanne, var populære blandt befolkningen, og uden at have offentlige hverv deltog de i næsten alt, hvad der foregik i Hansted og Egebjerg.

Hans Sørensen døde pludselig en julidag i 1952, 62 år gammel, da han var ved at køre et læs lervarer til Horsens sammen med pottemager Peder Madsen, lervarefabrikken Annashaab. En epoke omhandlende et stykke Egebjerg -historie havde fundet sin afslutning.

– Men som nogle af de gamle Egebjergensere, der kan huske fra dengang, siger, når de passerer Grusdalsvej 9 og helt op til nr. 17: »Her blev gravet en slags guld for 50 år siden!« 

 

Kilder:

Regnar byggede artiklen først og fremmest på sin fænomenale hukommelse.

Desuden har chauffør Henning Sørensen suppleret med oplysninger ligesom han har overladt os billeder til artiklen.

                                                                              Red.

 

 Lokalhistorie; erhverv; råstofindvinding; vognmandsvirksomhed

Hans Sørensen og uddeler Albert Svendsen lynskudt på gaden i Århus.
Hans Sørensen og uddeler Albert Svendsen lynskudt på gaden i Århus.

Artikel fra bogen “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *