En mindesten fra 1864

Klik her og se artiklen sideformat.

En mindesten fra 1864

Af overlærer Mogens Kirkegaard, Egebjerg

Ved Nordre Strandvej (tidligere Gl. Århus Landevej) står nogle få hundrede meter fra Egebjergvejs begyndelse en mindesten for en dansk soldat, der faldt her i krigen 1864. Der skal i det følgende fortælles, hvad man ved om denne begiven­hed.

Niels Sørensen var født den 25. januar 1838 i landsbyen Ørsted ca.10 km nordvest for Køge.

Han var ved krigens udbrud blevet indkaldt til at gøre tjeneste ved 1. regiment, det der tidligere hed Danske Livregiment til Fods.

Regimentet var blevet sendt til Jylland, hvor de kompagnier, der udgjorde »Det østlige Strejfkorps«, stod under kommando af ritme­ster Castenschiold. Korpset havde først og fremmest til opgave at rekognoscere.

Menig nr. 46, Niels Sørensen, befandt sig den 10. april om morgenen sammen med en mindre deling under løjtnant Gjerding i Hansted. Man havde i de sidste par uger ikke set meget til tyskerne, siden Horsens den 27. marts var blevet rømmet efter at have været besat første gang den 10. marts.

Men netop den 10. april rykkede fjenden frem igen. Først med en mindre, bereden styrke, senere med 2 bataljoner fodfolk, 2 eskadroner gardehusarer og et granatbatteri, i alt ca. 2.100 mand. Den underlegne danske deling forsøgte i første omgang at standse fjenden ved at afkaste Sønderbros planker.

Dette standsede deres ryttere en stund, men infanteriet kunne gå over på bjælkerne og fortsætte efter danskerne. En af de forsvarende danske soldater var blevet ramt i benet af en tysk kugle og havde sammen med en kammerat skjult sig i byen.

Samtidig med, at den danske deling trak sig tilbage nord ud af byen og fortsatte over Hansted bro (ved Hammersholm) mod Tvingstrup, rykkede løjtnant Gjerdings deling frem til Gammel Århus Landevej, hvor de gik i stilling. Det varede ikke længe, inden det fjendtlige infanteri nærmede sig gående frem i tre kolonner. Danskerne sendte fra deres stilling nogle skud mod fjenden, der straks besvarede ilden.

Under denne skudveksling er det så, at Niels Sørensen skal have sagt, at han kunne godt tænke sig at se, hvordan en pikkelhue så ud, og rejste sig op. I samme øjeblik blev han ramt af en kugle i låret. En kammerat har taget sig af ham, og de to danske soldater har formentlig ikke bemærket, at løjtnanten har givet ordre til tilbagetrækning. Niels Sørensen kunne i hvert fald ikke gå selv. Prøjserne tog de to danskere til fange og bragte dem til Horsens, hvor den tyske hovedstyrke befandt sig. Her døde Niels Sørensen få timer senere af sine forblødninger.

Formålet med tyskernes fremrykning til Horsens var ikke at engagere de dan­ske tropper, men sna­rere at skaffe sig for­syninger. De rekvire­rede foruden frokost til officererne også, som det kan ses af omtalen i Horsens Avis, ganske betyde­lige mængder af mad og drikke, som blev transporteret til Vejle.

Inden prøjserne kl. 3 om eftermiddagen atter forlod byen med deres bytte, havde de ud­leveret Niels Sørensens lig.

Nu kunne de to soldater, der havde skjult sig, atter komme frem, og sammen med deres døde kammerat blev de transporteret til Skan­derborg, hvor deres korps havde kvarter.

Næste dags aften ankom deres kammerater fra 7. kompagni, der også havde deltaget i fægtningerne omkring Horsens. Den 12. april blev Niels Sørensen begravet under militær honnør på Slotskirkegården i Skanderborg.

Der fandtes flere gravsteder for faldne fra 1864 på denne kirkegård, men de er nu alle sløjfede. 

Mindestedet på Gl. Århus Landevej blev i mange år passet af fru Emma Petersen, der boede i et hus nær ved. Hun fik for dette arbejde 10 kr. om året som en symbolsk påskønnelse. Kommunen sørgede også for, at der hvert år den 9. april blev sat et nyt danne­brogsflag op, som hang der, til det blev blæst i stykker af efterårs­stormene.

Emma Petersen fortalte i 1956 til en Horsens-journalist, at hun mange år tidligere havde fået besøg af en ca. 70 årig mand, broder til Niels Sørensen. Det kan efter kirkebøgerne have været hans halvbroder, gårdmand Hans Sørensen fra Ørsted.

Det var ham, der fortalte om episoden med pikkelhuen, hvor et øjebliks vovemod kostede en dansk soldat livet. 

Kilder:
Kirkebogen for Slots sogn, Skanderborg.
Kirkebogen for Ørsted sogn, Ramsø kommune.
Horsens Avis 11/4 1864.
Horsens Folkeblad 16/6 1956.
Rapport fra Det østlige Strejfskorps 11/4 1864.
Danske livregiment til Fods. Udarbejdet af Valdemar Stilling. København 1913.

En tanke om "En mindesten fra 1864"

  1. Pingback: Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg på Hansted-Egebjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *