Egebjerg bysmedie

Se og læs artiklen i sideformat – åbner nyt vindue.

Egebjerg bysmedie

Af gårdejer Hans Peter Beck, Egebjerg

Efter at flere gårde i de gamle landsbyer blev flyttet ud til markerne, og bøndernes gamle driftsfællesskab ophørte, skulle de jo have nogle bedre redskaber til at ordne jorden og en mand til at lave og reparere dem. På den baggrund blev de gamle landsbysmedier op­rettet. Smeden skulle være en altmuligmand, der kunne. hjælpe bøn­derne med mange ting. Han skulle helst foruden at beslå hestene også kunne kurere dyrene, og han skulle også kunne trække en dårlig tand ud. Smedien blev ofte samlingsstedet for gamle og unge, hvor byens anliggender blev drøftet, og de sidste interessante ny­heder udvekslet.
Ca. 1750 blev der af 17 – 22 bønder i Egebjerg oprettet en bysmedie, som bønderne selv ejede, og som smeden forpagtede.Smedien var et værksted med ambolt samt esse og blæsebælg til at frembringe tilstrækkeligt høje temperaturer til smedearbejdet, for der blev jo lavet alt, f. eks. vognringe og hestesko. Der var da også et stort beslagskur, hvor hestene stod, mens de fik skoen slået på.
Det gamle værksted lå med siden ud til vejen, og bagved var der en stor dam, hvor vi som børn rendte på is om vinteren. Der var også en gammel brønd og en pumpe, og en gang om året eller i hvert fald hvert andet blev der holdt brandøvelse. Derunder kom den gamle brandsprøjte ud, den stod neden for den gamle skole (nu pottemateri) i et hus, og det var en hel feststund.


Det nuværende udseende fik smedien ved en ombygning i 1942, hvorved den fik gavlen ud mod vejen og beslagsskuret bagved.

 

Smede gennem tiden

Mange smede har gennem tiden betjent Egebjerg-bønderne. Des­værre er den ældste protokol forsvundet, så vi må klare os med, hvad kirkebøger, folketællingslister m. v. kan fortælle.Den 12. marts 1760 bliver Rasmus Jørgensen, smed i Egebjerg, gift med Anne Chrestens Datter, så han er formentlig en af de allerførste bysmede.1787 hedder smeden Rasmus Knudsen. Han betegnes som huusfæ­ster og smed. I 1801 bor smed Thomas Christensen i smedehuset. Han er da 36 år, mens hans kone, Marie Cathrine Christensen er 64 år. Hun er gift anden gang og har bragt 2 børn ind i ægteskabet. Det er nærliggende at tro, at den noget yngre smed har måttet gifte sig med enken for at få stillingen. I 1834 såvel som i 1845 hedder smeden Jørgen Jensen. Han har foruden kone og børn også en smedesvend, Hans Nielsen, der er ugift og tilsyneladende har lært faget i Egebjerg bysmedie.  

Smed Th. Hansen

Den smed, der var landsbysmed i Egebjerg længst tid i vort århun­drede, var Therkel Hansen. Han var smed her fra midten af 1890-erne til midten af 1930-erne.
På billedet ses han foran smedehuset, Gl. Egebjergvej nr. 36. Huset var ikke stort, kun ca. 84 kvm. foruden et lille kammer til smede­svenden på ca. 2 x 1½ m. Loftet var ikke udnyttet til beboelse, så pladsen var kneben til den store familie.

 

Hans datter, Ingeborg Hansen, der nu er 84 år gammel, fortæl. ler om sin barndom i smedehuset:“Mine forældre var Hansine Hansen og smed Therkel Hansen. Han var helt ung, da han kom til Egebjerg. De fik 11 børn, hvoraf 2 døde, så vi var 7 piger og 2 drenge, der voksede op i smedehuset. Der boede vi så, indtil vi var gamle nok til at komme ud at tjene. Det vil sige, drengene kom i lære hos far.I smedien arbejdede så far foruden en smedesvend, en for­bundter og som regel også en læredreng. De boede og spiste sammen med familien, og nogle af svendene kom vi børn til at holde meget af.Da jeg var omkring 13 år gammel, kunne min far pludselig ikke en lærling, ingen ville i lære. Så måtte jeg jo ned at hjælpe.Han havde en stor forhammer og en lille, og den første dag sagde han, at jeg måtte hellere tage den lille, men det duede ikke. Så sagde han: “Nej, du tager den store!” Og så slog jeg med den store. Det første slag, jeg slog, da slog jeg hans ham­mer fra ham. Den røg helt hen til værktøjsskabet i hjørnet, og ih, hvor jeg fik skældud. Det skete aldrig mere, jeg slog aldrig forkert mere.

Jeg arbejdede i smedien ca. et halvt år, og det arbejde elskede jeg. Jeg plejede at skulle trække blæsebælgen og at række ham de rigtige hamre. Der var mange forskellige, så jeg skulle kunne navnene på dem alle sammen. Det var han meget striks med.

Og så hjalp jeg ham med at lave hestesko, plovskær og hjul­ringe. Når en hjulring var smedet færdig, blev den glødet igen­nem på essen og derefter banket på plads. Så blev hjulet rejst op og trillet ud af bagdøren ud i smededammen for at køles af. Jo, vi lavede godt arbejde, mm far og jeg. Han var faktisk en dygtig smed, det ved jeg, der blev sagt. Ved hans 40 års jubi­læum holdt bønderne i Egebjerg en fest for ham i forsamlings­huset. De gav ham et sølvbæger og et guldur som tak for de mange års arbejde«.

 

Smed Harald Nielsen

Da Therkel Hansen var holdt op og flyttet til Horsens, blev smedien lejet af Harald Nielsen. Han havde selv et hus på Egebjerg bakke,
Dette billede blev taget foran bysmedien ca. 1955 og forestiller bl. a. Hans Jensen, Karl Munk Nielsen samt Holger Hjerresens og Karl Munk Niel­sens børn.
så det var kun smedien han lejede fra 1. marts 1934 for en årlig leje på 50 kr. Og dermed var han så smed i Egebjerg i de næste mange år.
I 1942 blev smedien ombygget, hvorved den fik gavlen ud mod vejen og beslagskuret bagved. Harald Nielsen var særlig kendt som en dygtig beslagsmed. Han havde været smed ved hæren, og han fik mange kunder for sit gode arbejde.

Forhenværende mælkeforhandler Holger Hjerresen, der i mange år boede i Gl. Egebjerg, fortæller om den særlige stemning, der kunne være i den gamle smedie:»Der stod altid mange harver udenfor tidligt om foråret, og Ha­rald måtte arbejde både nat og dag for at få dem færdige. Han havde ingen medhjælp i smedien andre end os. Sådan om afte­nen, skulle vi jo gerne over til den gamle smed, og mødtes vi derovre. Der kom især Lai (sognerådsfonnand Nicolai Karl­sen), Harry Dalsgaard og mig. Lai, han stod og trak i blæsebæl­gen, og Harald hamrede på ambolten, og når der skulle to mand til, tog Lai forhammeren.Så snakkede vi en time eller to, og kom Karl Munk også til. Der ved den gamle smedie, der mødtes vi også om sommeren, og det skete jo da også, at vi fik en bajer, selvom konerne ikke altid kunne lide det. Og var, det sjovt, når Lai tørrede flasken af og sagde: »Ousted kirke, hr. Ritmester!« Og kiggede han op efter Ousted kirke. Den kom altid«.

Smed Leo Hansen

Da Harald Nielsen holdt op, kom Leo Hansen til Egebjerg, og han lejede både smedien og stuehuset for 50 kr. pr. måned og skulle så selv holde husene ved lige. Det lejemål havde han til 1969, da han købte det hele for en sum af 42.000 kr. kontant.

Bysmedien sælges

Disse penge blev delt lige ved hjælp af sagfører Dahl, Horsens, som ordnede handelen og i det hele taget hjalp med de juridiske proble­mer i forbindelse med nedlæggelsen af bysmedien.Der måtte blandt andet en landmåler til for at få skellet mellem de tilstødende grunde afsat. Smededammen var jo i tidens løb formind­sket og til sidst helt forsvundet.
Bestyrelsen for Egebjerg Bysmedie betod af Ervind Steinicke, Jens Have Sørensen og Karl Munk Nielsen. Disse tre blev på en gene­ralforsamling valgt til at sælge smedien på bedst mulige vilkår samt underskrive skøde og øvrige dokumenter. Lodsejere og interessenter blev indkaldt med år og dags varsel i Statstidende til at gøre deres krav gældende på andel i fordelingen.
Den 21. maj 1969 afholdtes igen møde i Egebjerg Forsamlingshus efter forudgående indkaldelse af lodsejerne. Der blev stillet forslag om, at købssum og kassebeholdning udloddedes ligeligt i 22 dele, hvilket blev vedtaget.
Dermed var den gamle bysmedies tid forbi. Den blev nu i stedet til en privat forretning.

KILDER:

  • Egne erindringer
  • Egebjerg bysmedies protokol
  • Kirkebøgerne for Hansted sogn Folketællingslisterne.


Lokalhistorie; håndværk; smed

En tanke om "Egebjerg bysmedie"

  1. Pingback: Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg på Hansted-Egebjerg

Der er lukket for kommentarer.