Egebjerg Brugsforening

Klik her og se artiklen i bogformat

Egebjerg
Brugsforening

Af Tove Jørgensen, Hansted 

Efter at det var mislykkedes for Hansted Brugsforening at fastholde kunderne fra Egebjerg, holdtes et møde i Egebjerg skole den 17. april 1897, hvor man vedtog at oprette en brugsforening i Egebjerg.

Den første bestyrelse kom til at bestå af

  • gårdejer Søren Jensen, Egebjerg, formand,
  • gårdejer Peder Svendsen, Egebjerg, kasserer,
  • lærer J. P. Kristensen, Egebjerg, regnskabsfører,
  • gårdejer Karl Emil Karlsen, Egebjerg,
  • gårdejer Niels Steffensen, Egebjerg,
  • tømrer Rasmus Johansen, Egebjerg,
  • gårdejer Anders Therkildsen, Rådved.

7. maj samme år åbnede den nye brugsforening i lejede lokaler hos bødker Erik Nielsen, (Egebjergvej 174). Han blev samtidig den første uddeler i Egebjerg Brugsforening.

 

Fotografiet, der er taget ca. 1916, viser Erik Nielsen med familie foran huset, hvor den første brugs havde til huse. Erik og Inger Nielsen sidder til højre. Bagest til venstre datteren, Anna Nielsen, med sin mand. 

Han skulle have 5 % af omsætningen som vederlag for arbejdet og måtte have fri handel med de varer, som foreningen ikke ønskede at udsælge. Det drejede sig om glaskugler, gær, bolsjer, sytråd og hægter.

På åbningsdagen afholdtes et bestyrelsesmøde, hvor det blev vedtaget, at bestyrelsesmedlemmerne skulle betale 50 øre i bøde, hvis de kom for sent til møderne. Det mindede meget om reglerne for de gamle bystævner. 50 øre er ikke meget nu om stunder, men svarede dengang til prisen på 5 pilsnere.

Selvom tiderne ikke var gode omkring århundredskiftet, havde brugsen det første år en omsætning på 50.000kr. Priserne på landbrugsvarer var også den gang små, men det var til gengæld også brugsens priser. Her er nogle eksempler fra 1899

en æske blanksværte …………………………………….

4 øre

en pot petroleum ………………………………………….

13 øre

en halv flaske bajersk øl……………………………….

10 øre

et pund smør ……………………………………………….

93 øre

en kasket ……………………………………………………

45 øre

en knibtang…………………………………………………

65 øre

en hammer ………………………………………………….

75 øre

et par damestrømper …………………………………….

1 kr. 35 øre

et par træsko ……………………………………………….

2 kr. 15 øre

et par underbenklæder ………………………………….

2 kr. 50 øre

en halv kasse (50stk.) cigarer ………………………..

3 kr. 25 øre

200pund kul ………………………………………………..

3 kr. 00 øre

I 1898 blev det på generalforsamling enstemmigt vedtaget at melde brugsen ind i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). Egebjerg Brugsforening havde på det tidspunkt 80 medlemmer og var i god fremgang. I 1908fik brugsen som en af de første i området indlagt telefon.

Brugsen havde stadig til huse i lejede lokaler i uddeler og bødker Erik Nielsens hus, men da han i foråret 1909opsagde sin stilling som uddeler, stod man pludselig uden lokaler. Den bedste løsning blev at købe Erik Nielsens hus, og man enedes om en pris på 5800 kr. Han byggede i øvrigt senere hus på Egebjerg bakke, (Egebjergvej nr. 151), hvor han havde købt et større stykke jord. 

Uddeler Chr. Jensen

Der var 16 ansøgere til den ledige uddelerstilling, og på generalforsamlingen den 8. august 1909valgtes Chr. Jensen fra Stenderup som ny uddeler. Han havde tidligere været ansat som mejerist på mejeriet Egedal. Derfra var han tejst til Stenderup Mejeri, men da man skulle have ny uddeler i Egebjerg brugsforening, søgte Chr. Jensen stillingen og fik den på trods af manglende handelsuddannelse. For dog at lære lidt om handel var han rejst en hel måned til Vejen brugsforening i erhvervspraktik!

Chr. Jensen var den første uddeler, der handlede med manufaktur, og det var lige noget for konerne. De kom strømmende for at se på varerne, men det var dog ikke nemt for dem at komme helt ind i brugsen, da grøften uden for netop var blevet fyldt op, og de var ikke meget for at vove sig ud i den bløde og plørede jord. Dette problem forstod Chr. Jensen imidlertid at råde bod på: Han gik galant ud og bar konerne over grøften. Det har dog ikke været noget let arbejde, han der påtog sig, idet egebjergkonerne dengang næsten alle var store, kraftige damer, der nok vejede omkring 200pund!

Regler for uddeleren

Det er ganske interessant at sammenligne Hansted og Egebjerg brugsforeningers regler for uddeleren. Hvor man i Hansted var mest optaget at sikre sig mod økonomisk tab, havde man i Egebjerg et regelsæt, der rummede mange fornuftige retningslinjer for godt købmandskab. Også for den moderne Egebjerg brugsforening kunne nogle af disse ting være gode at iagttage, selvom det naturligvis for et veluddannet personale er en selvfølge.

Et uddrag viser tydeligt dette:

“Køberne ekspederes hurtigst muligt, og i den orden, hvori de er kommet, med mindre en først ankommen giver tilladelse til, at en anden ekspederes først.”

“Uddeleren skal være renlig og ordentligt påklædt og iagttage den største renlighed med varerne ved ekspeditionen og navnlig ikke tage på spiselige varer med fingrene.”

“Når børn sendes efter varer, skal uddeleren nøje påse, at barnet har alle de bestilte varer med og omhyggeligt nedpakkede, de ikke kan tage skade under hjembringelsen.

Er ingen kontrabog medbragt, hvori de købte varer kan indføres, medgives der barnet en specificeret regning, og skal det påses, at pengene, der gives med tilbage, bliver vel forvarede, så de ikke kan tabes. Der må sørges for, dersom barnet kommer i udsalget nær mod aften, at få det ekspederet, at det vidt muligt kan nå hjem inden aften” eller inden det bliver mørkt, og i fald børnene ekspederes før de voksne, selvom de er komne sidst.”

Med hensyn til varernes opbevaring og holdbarhed bemærkes:

“Cigarer fordrer særlig tørt opbevaringssted og bør helst opbevares i uddelerens private værelser.”

“Varer som: Smør, fedt, margarine, salt kød, sild m.m. bør opbevares på kølige steder, hvor solen ikke kan komme. Vin og øl JigeJedes opbevares på kølige steder. Vin og sodavand bør ligge ned, men flasker med øl stå oprejst.”

“Pølse bør ophænges i butikken.”

Chr. Jensen blev pludselig syg og døde, og der blev ansat en kommis til at hjælpen enken, og det blev Albert Svendsen.

Uddeler Albert Svendsen

Albert Svendsen blev født i Veerst ved Kolding. Det havde altid været hans ønske at komme til handel, og efter endt skolegang havde han forskellige pladser, før han den 1. april 1925 blev ansat i Egebjerg brugsforening, hvor han kom til at virke i 46 år.

Da A. Svendsen i 1925 tiltrådte stillingen som uddeler, havde foreningen en omsætning på 200.000kr.

Den ny uddeler viste sig at være en mand med energi og virkelyst, og omsætningen steg støt, således at de nye lokaler snart blev for små, og man begyndte at tænke på at bygge en ny brugs.

Til venstre ses et hjørne af den gamle butik. Bag disken A. Svendsen og Olga Hedegaard Jensen.

 

 

 

 

 

 

 

Brugsen brænder

Den 3. december 1930 om morgenen kom rutebilchaufføren ind i soveværelset til Svendsens. Han sagde, at de skulle skynde sig ud, for huset brændte. Og så kunne de ellers komme op!

Varerne blev flyttet til gymnastiksalen på Egebjerg skole, (Gl. Egebjergvej nr. 1), imens den gamle brugs fik nyt tag og skorsten. Inden jul var der indrettet en midlertidig butik i de gamle lokaler. Det har aldrig været en let sag at få flertal for byggeri, hverken i forsamlingshuset eller i brugsen. Der skulle 7 generalforsamlinger til, før man traf en beslutning om at bygge nyt, og det var nok kun, fordi der ingen vej var udenom.

Egebjerg Brugsforening moderniseres

Da krisetider og senere besættelse var overstået, gik det igen fremad, og nye forretningsmetoder dukkede op. For Svendsen havde det altid været den personlige kontakt med kunderne, der betød mest for salget, men nu begyndte selvbetjenings- eller selvvalgsprincippet at slå an i midten af 1950-erne. Det krævede noget mere plads, hvis kunderne selv skulle gå rundt i butikken og finde varerne i stedet for at bede kommis sen om det, man gerne ville have. Derfor blev en tilbygning til brugsen opført og taget i brug i 1958.

Moderniseringen medførte anskaffelse af dybfrost, og senere, da den daglige mælketur ophørte, tog man også mælk med ind i sortimentet. Samtidig gik man helt over til kontantsalg.

 

Man købte nabogrunden (Egebjergvej nr. 172) og byggede en ny brugs til 33.741kr. Den kunne tages i brug aIlerede i 1931. Fotografiet ovenover er taget af Grethe Svendsen.

  


Da der skulle ryddes op og gøres rent efter moderniseringen i
1958,var det en selvfølge, at bestyrelsen tog et nap med.
Herunder ses bl. andet foruden personalet i midten Regnar Caspersen, der i mange år var regnskabsfører.

Butiksindretningen skulle stimulere til øget salg ved at præsentere varerne så indbydende som muligt. Man talte meget dengang om plus – salg. Det gjaldt om at få folk til at lægge ting i kurven, som de ikke havde tænkt sig at købe, da de gik hjemmefra. Men uddeler Svendsen holdt stadig på, at den direkte kontakt med kunderne var mest effektiv, og han var meget dygtig til at få kunderne til at prøve nye varer.

I 1971 trak Albert Svendsen sig tilbage fra sit arbejde som uddeler, selvom hans energi og handelslyst var usvækket. Han blev afløst af uddeler Poul Erik Nielsen, der i juni 1968var kommet til Egebjerg. Han blev opfordret til at søge stillingen efter Svendsen og blev således ansat uden modkandidater.

Brugsens omsætning var i 1971 nået op på 2 mill. kr. Der kunne endnu hvert år udbetales dividende (overskud), og der havde i nogen tid været planer om igen at bygge ny butik eller udvide. Imidlertid var parcelhusbyggeriet efter nogle hektiske år stoppet i 1971-72, og i 1973 blev der i kølvandet på den første oliekrise meget mindre købekraft hos folk og meget ugunstige forhold for investeringer, og man besluttede at lægge planerne i mølposen i en periode.

Der bygges på Egesholm

Men i 1974begyndte der igen at vise sig tegn på gunstige betingelser for investeringer, og brugsforeningen købte den overfor liggende grund af Horsens kommune. Der havde det tidligere kommunekontor ligget i stuehuset til gården Egesholm. Kommunen købte så til gengæld den gamle brugs og lovede at gå i gang med udstykninger omkring den ny brugs, hvorved kundeunderlaget var sikret. Egebjerg Brugsforening gik således fortrøstningsfuldt i gang med at projektere den ny butik, og man fik godkendt på generalforsamlingen, at der skulle investeres 1,6mill. kr.

1. april 1976 åbnede den ny brugs med 315 m2 butikslokaler. På åbningsdagen overrakte formanden, gårdejer Søren Bregendahl på bestyrelsens vegne en gavecheck til køb af et egetræ med ordene:

»Bjerget har vi, brugsen bygger vi, nu mangler der blot egen, for at Egebjerg Brugsforening kan leve op til sit navn.

Byggeomkostningerne var imidlertid på grund af kraftig inflation og stærkt stigende renter vokset til 2,2 mill. kr. Forværringen af brugsens økonomi blev forstærket af, at den lovede byggemodning på Egesholms jorder først kom i gang i 1978.

I slutningen af 1979 måtte Egebjerg Brugsforening konstatere, at økonomien ikke længere var stærk nok til, at man fortsatte som selvstændig forening. Brugsen blev derfor den 1. januar 1980optaget i FDB og fik således muligheder for at overleve. Men samtidig måtte foreningen opgive sin selvbestemmelse.

Perioden fra 1977-82 har nok været den vanskeligste i Egebjerg Brugsforenings historie. Ikke mindst, fordi indkøbsmønstret i de seneste år har ændret sig, således at husmødrene ikke alene gør deres indkøb i den lokale brugs, men i høj grad handler i byens store supermarkeder.

Paradoksalt nok opleves det, som om Brugsens eget Kvickly supermarked i Horsens prismæssigt er en af Egebjerg Brugsforenings hårdeste konkurrenter.

Fra 1982-84 var Egebjerg Brugsforening atter en resultatgivende forretning med en årlig omsætning på ca. 11 mill. kr. Dette kan måske give håb om, at der også i fremtiden vil være en brugsforening i Egebjerg.

På Egebjergvej ligger stadig de to bygninger, hvor Egebjerg Brugsforening holdt til engang. Den sydligste har dog ikke fået lov til at gå på pension endnu. Den er center for et væld af aktiviteter, hvor

både børn, unge og ældre har fundet gode rammer for fritiden.


På Egebjergvej ligger stadig de to bygninger, hvor Egebjerg Brugsforening holdt til engang. Den sydligste har dog ikke fået lov til at gå på pension endnu. Den er center for et væld af aktiviteter, hvor både børn, unge og ældre har fundet gode rammer for fritiden.

 

Kilder:

Egebjerg Brugsforenings jubilæumsskrift 1947.

Albert Svendsens erindringer indtalt på lydbånd. Lokalhistorisk studiesamling.

 

 

Artikel fra bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg” udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn.

 

 

Lokalhistorie; erhverv; detailhandel; brugsbevægelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *