Døve Dorthe

Klik her og se artiklen i større format

Døve Dorthe

 Af overlærer Mogens Kirkegaard

Den bedst kendte person fra sognets gamle sagn er uden tvivl Døve Dorthe.
Hun hed i virkeligheden Dorthea Hansdatter Lottrup og var præstedatter fra Gudbjerg på Sydfyn. Hun blev i 1680 gift med den velhavende Horsens-købmand Anders Jensen Thonboe, der i 1684 købte Hanstedgård. Til at begynde med boede de i en gård ved Torvet i Horsens, men flyttede senere ud på Hanstedgård.
Det er vist ikke ganske retfærdigt, at Dorthea Hansdatter af eftertiden fik ord for at have været streng mod sine fæstere og tjenestefolk, ja endda også for at have forvoldt sin mands død i 1697.Det kan nu ikke have været hendes skyld, for han døde af hals- og lungebetændelse. Sagnene fortæller imidlertid, at Døve Dorthe, som hun blev kaldt, ikke kan finde ro i graven.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen har optegnet et sagn om, at fruen på Hanstedgård går igen og kommer hver nytårsnat kørende ind i stuerne. Derfor lukker de dørene op for hende.
En høj i Hansted Hospitals skov nær vandværket ved Højballegård bærer hendes navn. Det fortælles, at hun hver nat må rejse sig fra kisten og i en karet med fire hovedløse heste jage gennem Hansted skov til herregården, hvor hun går alle rummene igennem og smækker med dørene. Hvis folk møder hende på vejen, farer de uvægerligt vild og løses ikke af fortryllelsen før daggry.
Man kan kalde hende frem ved at gå syv gange rundt om Hansted
kirke nytårsnat og råbe: “Døve Dorthe, stå op!eeSå skal hun komme ud.
Endelig fortælles, at nogle drenge engang havde taget mod til sig og var gået ind i kirken ved midnatstid. Her havde de råbt højt i kor: “Døve Dorthe, stå op!”
Men virkningen har nok været ganske chokerende, for pludselig så de hende rejse sig fra kisten i kirkens krypt og række en blodig hånd frem, medens hun sagde: “Kom kuns, så skal I få en rød smørrebrød!” Hvorpå drengene syntes, at de havde set spøgelser nok for den nat og forsvandt hurtigst muligt.
Efter at hendes mand og børn alle var døde, oprettede hun stiftelsen Hansted Hospital og testamenterede hele sine formue hertil. Onde tunger i sognet hævdede, at en sådan gavmildhed måtte skyldes dårlig samvittighed.
Men takket være Dorthea Hansdatter fik eftertidens fattige lemmer i Hansted sogn en rimelig alderdom.
Hvorfor hed hun Døve Dorthe? Forklaringen er sandsynligvis, at hun var tunghør.
Hvis man vil se Døve Dorthe; er det ikke forbundet med risiko at se billedet af hende i Hansted Hospitals kirkesal.

Kilder:
Svend Aage Bay: Hansted Hospital 1705-1955.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn.
Gonn Benzon: Sagnenes Danmark.

Notits fra Horsens Folkeblad af  9. okt. 1868 fortæller om den nye hospitalsbygnings indvielse.
Samme år var der udarbejdet tegninger og påbegyndt byggeri på Hanstedgaard, hvor årstallet 1868 kan ses på muren over den østlige port.