De gamle fæstegårdes historie

Se og læs artiklen i sideformat – åbner i nyt vindue og tager lidt tid.

De gamle fæstegårdes historie

Af overlærer Svend Laursen

Når man skal beskrive sognets ejendomshistorie, kan man ikke lade være med at tænke på den voldsomme udvikling henimod kvarterer domineret af parcelhuse. Dette har særligt fundet sted i Egebjerg. Disse nye kvarterer har ikke megen lighed med de gamle landsbyer, som både Hansted og Egebjerg har været prototypen på.

Landsbyen har helt tilbage til bronzealderen været den foretrukne bebyggelse på landet. Den gav fællesskab og en større sikkerhed i ufredelige tider. Nøjagtigt hvor gamle Hansted og Egebjerg er, vides ikke, men Hansted med endelsen »sted« tilhører den ældste gruppe af landsbyer, mens Egebjerg er betydeligt yngre. Første gang man støder på navnet Hansted, er i Valdemar Sejrs jordebog, hvor »Hanstathgård« er nævnt som krongods.

 

 

Omkring reformationen i 1536 begynder der at tegne sig et billede af ejendomsforholdene i sognet. Kilder viser, at gejstligheden i den katolske tid ejede halvdelen af -ejendommene, og at kongen og adelen på Hanstedgård delte den anden halvdel. Ved gejstligheden forstås klostrene i Ring, Øm, Voer og Sankt Hans i Horsens samt bispen i Arhus.

Efter refonnationen inddrog kongen her som andre steder det gejstlige gods, og jordebøger viser, at kongen nu ejede dobbelt så mange gårde som adelen på Hanstedgård.

Nogle år senere foretoges administrative ændringer, således at Voer herred blev lagt til Skanderborg len fra Bygholm len. Derved blev Hansted sogn lenets sydligste, og det er måske grunden til, at Kristian den 4. mageskiftede sit gods her med gods nænnere Skanderborg slot. Præsteindberetningerne i 1651 viser, at ejeren af Hanstedgård og Kirsten Munk på Boller ejede de fleste af gårdene. Kirsten Munks gårde blev senere solgt til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som Marselisborg er opkaldt efter.

I 1662 udkom landets første matrikel, og den fortæller blandt andet om de uhyggelige følger af fremmede hæres hærgen. Jylland blev besat af tyskere, svenskere og polakker. De sidste kom godt nok som venner, men det skulle man ikke tro. Hansted sogn blev hårdt ramt. 40% af gårdene lå øde hen. I et brev fra Henning Pogwisch på Hanstedgård til Corfitz Ulfeld fortalte han om ødelæggelserne på Hanstedgård og bad om beskyttelse og fritagelse for brandskat.

I 1682 – matriklen kan man se, at der i Hansted var 15 gårde, hvoraf Hanstedgård ejede 10, Vilhelmsborg 4 og præsteembedet 1 (annexgården). Foruden gårdene var der 3 huse med jord, som alle tilhørte Hanstedgård.

I Egebjerg var der 14 gårde. Heraf ejede Hanstedgård 5, Vilhelmsborg 3, kongen 3 (alle ryttergårde), landsdon1mer Engdorf 2, hvortil kom selvejergården Egebjerggård. Som i Hansted var der 3 huse med jord, der dog her ejedes af Nebel kirke. Endvidere var der i Kannerup 2 gårde, som tilhørte Hanstedgård, og i både Hansted og Egebjerg fandtes et ukendt antal huse uden jord, men de havde ingen interesse, da man kun skulle betale skat af jord. Se note (1).

 

 

Som det kan ses af det foranstående, havde Hanstedgård en central placering i sognet, hvilket var naturligt for en herregård med mange fæstegårde og -huse underlagt. Derfor fik det også stor betydning, at ejeren Dorthe Hansdatter Lottrup i 1705 oprettede Hansted Hospital som hjem for fattige ældre fra sognet. Til oprettelsen og driften af hospitalet forærede hun hele godset, og det var på det tidspunkt Hanstedgård samt 55 gårde og 23 huse. Mange af gårdene lå i andre sogne. De blev kaldt strøgodset. Dorthe Hansdatter døde i 1711,og i perioden 1710 til 1864 blev gård og hospital ledet af forstandere, som boede på Hanstedgård.


Hansted Hospital ca. 1950.

Bønderne var dengang den dårligst stillede samfundsgruppe. Som fæstere var de plaget af landgilde, hoveri og stavnsbånd. Trevangsbruget var udbredt, og af retfærdighedshensyn var jorden delt op i smalle agre til hver bonde. Det krævede et omfattende samarbejde, som foregik bI. a. på bystævnet. Alt dette var meget upraktisk og forældet, og for at sætte gang i udviklingen oprettedes »Den store Landbokommission«. Den fremkom med nye ideer, der blev ført ud i livet under betegnelsen »De store Landboreformer« med udskiftning, selveje og afvikling af hoveri som de vigtigste punkter.

Overalt og også her i sognet stod udskiftningen først på programmet. Det skal tilføjes, at i 1711 fik alle hoveripligtige gårde, dvs. Hansteds 15 og Egebjergs 11samme tilliggende pa godt 5 tdr. 4 skp. hver. I 1793blev d~r tegnet kort over Hansted og Egebjerg, og for første gang får vi et indtryk af gårdenes placering.

I 1844kom en ny matrikel med nye numre, og derfor er det naturligst at bruge dem, fordi de ligger til grund for de numre, som vi bruger i dag.

Som kortet viser, lå gårdene i Hansted tæt samlet efter klassisk mønster og med markerne stjerneformet fordelt. De fleste lå i »overbyen«. Gårdene syd for Banevej er der endnu bortset fra matr. nr. 13, Strandgård, hvorimod de fire gårde placeret fra bagerens hus til brugsen enten er udflyttet eller sammenlagt.


Gårdenes placering før udskiftningen i 1781. Kirstinelyst (3),HøjbaIlegård (16),Bregnetgård (15),Fiskebækgård (14)og Strandgård (13)blev flyttet ud på markerne. Bakkegård (4) og Søvangs gård (17)blev flyttet til et andet sted inden for byområdet. (6)og (7)blev sammenlagt og flyttet til Hanstedholm.

Egebjergs gårde lå i to afdelinger, Gammel Egebjerg og Neder Egebjerg (Skovgårdene).

 

Udskiftningen foregik i perioden 1781-1835. Bønderne skulle betale en del af pengene selv. Resten kunne de låne af hospitalet, som i begyndelsen ingen renter fik.

I første omgang udflyttedes ingen gårde fra Egebjerg, men fire fra Hansted:

Strandgård (13) og Fiskbækgård (14), som nu hedder Strandholt, blev flyttet til området ved Nørrestrand, mens Højballegård (16) og Bregnetgård (15)kom til at ligge syd for Hansted skov.


Højballegård
Gården var den første, der blev flyttet ud fra Hansted. Den lå før 1795 omtrent mellem Hanstedvej nr. 23 (P. Djernæs’ ejendom) og nr. 27 (Jens Chr. Løvschalls gård). Ved udflytningen blev stolperne mærket, bygningerne brudt ned, og med de gamle materialer blev den firelængede binclingsværksgård genopført på Højballe.

Samtidig fik husmændene i Hansted hver 3 skp. jord tillagt, nok til at holde en ko og fem får.

I 1868 var den ensporede jernbane færdig, og på den tid og måske derfor udflyttedes endnu fire gårde:

Bakkegård, (4)som var annexgård, til syd for kirken, Søvangs gård (Østergård) (17)til Munkhøjvej, Kirstinelyst (3)til Vandmøllevej og (6)og (7) blev sammenlagt og flyttet til det nuværende Hanstedhohn.

Egebjerg bestod ved udskiftningen af 16 gårde, 12 huse med jord og 3 huse uden jord. Gårdene (1-11)tilhørte hospitalet.

De øvrige ejedes af købmand Jens Overby i Horsens. Ved hans død gik de i arv til svigersønnen Jens Jørgen Engelsen, der i 1798 solgte dem til kammerherre Juel på Borupgård.

 »Her æder Jeg Mit Brød, Her søger jeg den Lycke som Gud Mig unde vil mod mange onde Tycke. Stat, Huus, ved Herrens Hielp, Agt ingen skæve øyen. Thi den misundte Jord Lar sig og Lycsom Pløie « (Tegnsætningen ændret af hensyn til forståelsen).

Denne stolte tekst er malet på en træplade, der oprindeligt sad over den vestlige indgangsdør (gæsteindgangen) til Højballegårds stuehus. Den blev sat op samtidig med udflytningen 1795.

Den fæster, der flyttede gården, hed Niels Laursen. Han lod sine og sin hustrus, Else Jacobsdatters, forbogstaver male på pladen. Efter familieoverleveringen skyldtes indskriften, at Niels Laursen mærkede misundelsens kolde pust i nakken. Han havde nemlig fået lov til at vælge jord først, og naturligvis valgte han sognets vel nok bedste marker.

Derfor satte han pladen op som en slags besværgelse mod misundelsen.


Stuehuset til Horskærgård i Egebjerg (13).


 

Bygaden i Egebjerg strakte sig fra Egebjergvej gennem Gl. Egebjerg til skovgårdene.

Som tidligere nævnt blev ingen gårde udflyttet i første omgang, men senere flyttedes Højvang (8)og Egesholm (4) til Egebjerg Bakke og (7)til Egedal, mens (5), (6)og (12) blev delt, og (3)blev senere (1915) nedlagt, og jorden solgt til Egesholm.

Udover de tidligere nævnte ejendomme fandtes der tre vandmøller i sognet, Egebjerg mølle, Hansted mølle og Bagkjær mølle.

Den ældste af dem er ubetinget Egebjerg mølle, der lå ved vandværkssøen. Den kan føres tilbage til 1565, hvorimod det er vanskeligt at sige helt præcist, hvornår Hansted mølle første gang er opført. Den er ikke med på de gamle kort, selvom en kilde fortæller, at ejeren ville nedlægge den i 1770.Den brændte i 1909, blev genopbygget og indrettet til savskæreri.

Bagkjær mølle i Hansted skov er den yngste af møllerne. Den nævnes første gang i 1881. Der har været både bageri og savværk, før den blev nedbrudt i 1930. Stedet ejes nu af I. og W. Pauelsen, som bor ca. 100 m fra det sted, hvor vandmøllen lå. Af den er nu kun faldet tilbage.

Mens udskiftningen foregik uden de store gnidninger, var der flere problemer i de næste punkter, nemlig hoveriets afløsning og overgangen til selveje. Der kom gode tider, og flere gange ønskede bønderne af få hoveriet afløst af en pengesum. Hoveriet var i 1791 fastsat til 10 pløjedage, 29 spænddage og 87 gangdage for gårdfæsterne, 26 arbejdsdage om året for husfæsterne, og endelig skulle de 10 gårde i Egebjerg køre tørv til hospitalet mod betaling. Forhandlingerne endte resultatløst, og man besluttede at stille sagen i bero til forstander Gersdorffs afgang. I 1809 kom kongelig meddelelse om, at godset skulle forvandles til privatejendom. Det kunne man selvfølgelig ikke gå imod, men det gik trægt grundet dårligere tider og statsbankerot, og i hvert fald en, nemlig husmand Niels Jensen i Hansted søgte om igen at blive husfæster. Det blev bevilget, men skyldtes måske, at han også var skovfoged.

 Om vanskelighederne ved at ændre de bestående forhold skriver lektor Svend Aage Bay:

 »Straks efter Gersdorffs død indsendte fæstebønderne et andragende om hoveriets afløsning. Stiftsøvrigheden udarbejdede da et forslag i 1823, men dette var ganske utilfredsstillende for bønderne, da det stadig fastholdt en del af hoveripligten. Direktionen bestemte så, at sagen skulle henlægges, men den nye forstander skulle forpligte sig til at give slip på hoveriet i overensstemmelse med forslaget, hvis bønderne skulle komme på andre tanker. Fæsterne henvendte sig da direkte til kongen med bøn om fritagelse mod en afgift på 12 rigsbank daler sølv årligt, men det blev afvist.

I 1847 ansøgte fæsterne igen om, at de måtte købe deres gårde og blive fri for hoveri. Det første blev pure afvist af forstander Norup under henvisning til, at det stred mod fundatsen, og at hospitalet havde fået lov at beholde 200 tønder hartkorn som fæstegods. Som Norup hævdede:
“Desuden gives der næppe med hensyn til vilkårene, under hvilke fæsterne virker, som til alt andet i hele kongeriget et lykkeligere gods end dette.« 

Derimod var Norup mere forhandlingsvenlig med hensyn til hoverisagen, især da han i 1841havde fået tilsagn om de fulde hoveripenge imod den sædvanlige afløsningssum

Afgørende for sagens løsning blev dog loven om hoveriets afløsning i 1850. I Horsens blev den 1. juni 1852 sluttet en aftale mellem fæsterne til de 27 hoverigørende gårde og forstanderen om hoveriets ophør fra 1. maj 1853mod en årlig afgift af 35rdl. for hver gård. Med husfæsterne blev der sluttet en lignende overenskomst i 1854.

 

 

De 10 år mellem 1860 og 1870 blev en bevæget tid. I disse år blev fæstegodset solgt fra og et nyt og større hospital bygget.

Det var ikke med direktionens gode vilje, at fæstegodset blev solgt, men en lov nævnte udtrykkeligt Hanstedgaard. Stiftelsen fik lov at beholde de såkaldte kratlodder og balleskifter ved skovene, og de 12 huse i Hansted blev bevaret som arbejderboliger for hovedgården. Nærmere bestemt var det i 1866, at langt de fleste af gårdene blev selvejergårde, og dermed var en ny tid begyndt.

Efterhånden byggedes en del huse ved udstykninger fra de oprindelige gårde. I Hansted var det mest gårdene (4), (7) og (17), der afgav jord til huse, og i de senere år (11)og (12).De oprindelige huse i Hansted lå i »Nederbyen«.


Luftfoto af Egesholm ca. 1950.

 

I Egebjerg var det hovedsageligt (3) og (8), der afgav jord til huse henholdsvis langs Egebjergvej og Grusdalsvej. Den seneste udvikling har været langt voldsonunere i Egebjerg end i Hansted. Først udstykkedes (5) til parcelhuskvarteret Vesterhøjsvej. Senere fulgte (9) med Vandværksvej, og (7) afgav et stort område med vejene Skovvej, Buen, Østerhøjsvej og Skovgårdsvej. På den anden side af Egebjergvej udstykkedes gården Egesholm (4),hvis bygninger nu er nedrevet og erstattet med Egebjerg Brugsforenings nye butik.

En ny udstykning på Egesholms marker hedder Birkeholm, og den nyeste på nuværende tidspunkt bliver en udstykning fra (2)endnu nordligere med navnet Askeholm.


Detalje fra det nordvestlige hjørne mellem Højballegårds stuehus og fåresti. Man ser nedgangen til kartoffelkælderen, dueslaget og hullet til lænkehunden lige ved vognporten, hvor den gamle indkørsel til gården var.

 

 

Årstallene før 1866 gælder beboelsen under folketællingeme, som blev foretaget i 1787,1801,1834,1840,1845,1850,1855 og 1860.

Enkelte gårde kan føres længere tilbage, hvilket skyldes private undersøgelser i Landsarkivet for Nørrejylland.

Kilder:

Dommerkontoret i Horsens (tingbøger)

Matrikeldirektoratet: Kort over Hansted sogn i 1793og 1844.

Landsarkivet i Viborg:

Folketællingslister
Reah’egister (tingbøger)
Fæstebrevsprotokoller.

E. Billow: Danmarks større gårde

Aage Roussell: Danske slotte og herregårde

J. P. Trap: Danmark

Sv. Aa. Bay: Hansted Hospital 1705-1955

Kristian Vestergaard: Vandmøller i GI. Skanderborg amt

(1) Efter en upubliceret artikel “Træk af Hansted sogns ejendomshistorie i perioden 1500-1682«,skrevet af cand. mag. Niels Jørgen Andreasen, Arhus. Artiklen kan rekvireres hos forfatteren.


Det gamle stuehus til Egesholm står stadig i GI. Egebjerg og vidner om en begivenhedsrig periode i gårdenes historie, en periode, der endnu ikke er afsluttet.

Lokalhistorie; erhverv; landbrug; fæstegårde; udflytning 

Af hensyn til søgningsmulighederne gentages ejerlisten nedenfor

 

EJERLISTE
Over de oprindelige gårde med numre fra matriklen af 1844.

 

 

Hansted
 Matr. 1, Hanstedgård
 1984 Mogens Hohn Jensen  1684 Anders Jensen Tonbo, købm. fra
Horsens
 1962 Horsens kommune .
 1924 N. Have, gift med M. S.          Peder Hansen Hovenbeck
 1914 Marie Svendsen, enke efter S. S.  1684 Erik Brockenhus
 1910 Steffen Svendsen  1648 Henning Pogwish
 1904 Harries, søn af T. H.  1633 Johannes Brockenhus, søn af K. B.
 1705 Hansted hospital med flg.
forstandere:
 1616 Edel Ulfeid, enke til K. B.
 1585 Kjeld Brockenhus til Lerbæk
         1864 Teodor Harries, forpagter
af gården
 1581 Inger Kristoffersdatter, enke ef-
ter A. S .

         1824 A. C. W. Norup

 1577 Adser Sørensen, borgmester i
Horsens
         1781 Poul Gersdorff
         1745 Jacob Hygum  1286 Rane Jonsen? (Rannis gods)
 1710 Chr. Berentsen  1231 Krongods (Valdemar Sejrs jorde-
bog)
 1687 Dorthe Hansdatter Lottrup, enke
efter Tonbo

 

Matr. 3 Kirstinelyst, Vandmøllevej 12

  1834 Niels Christensen

 1939 Anton Pedersen  1801 Jens Johansen
 1933* Niels Vestergaard Dodensig  1787 Johan Johansen
 1914* Anders Andersen
 1903* Svend Trøst Konradsen  Matr. 9, Banevej 10
 1899* I. P. Jensen  1952 Arne Munk Nielsen
 1892 F. P. Eising  1919 Poul Hansen
 1885 Carl Wisby  1916 Thorvald Therkelsen
 1884 Hans Mortensen  1914 Rasmus Therkelsen
 1880 Mads Mikkelsen  1911 Carl Christensen
 1878 Sophus Bjerre  1898 Søren Knudsen
 1877 Niels Hansen  1868 Simon Jensen Munch
 1874 Johan Schytte  1866 Jens Sørensen Munch
 1867 Niels Chr. Sørensen  1801 Simon Sørensen
 1866 Elisabeth Sørensdatter  1787 Søren Hansen
 1801 Laurs Nielsen
  1787 Jens Laursen
 Matr. 10,Banevej 8
  Matr. 4, Bakkegård, Stængervej 30  1984 Inger Hansen
 1977 Knud Andersen  1953 Ejnar Jacobsen
 1957 Søren Andersen  1935 Karl Busch Stephansen
 1911 Knud Andersen  1905 Laurs Busch Stephansen
 1882 Søren Andersen  1877 Peder Pedersen
Clemmen Christensen og
Clemrnensen Christen Christensen
 1870 Ane Kathrine Nielsen
 1866 Knud Jensen
 1834 Niels Nielsen  1866 Christen Clemmensen
 1787 Niels Jacobsen  1834 Clemmen Sørensen
 1801 Anna Christensdatter
 Matr. 6, Sammenlagt med matr. 7  1787 Niels Christensen
 1866 Steffen Jensen
 1834 Jens Nielsen
 1787 Steffen Knudsen  Matr. 11, Karlsminde, Banevej 6
 1976 Karen Margrethe Jensen
 Matr. 7, Hanstedholm Horsens
kommune
 1938 Søren Jensen
 1917 Peter Olsen
 1961 Elise Nepper Christensen  1902 Søren Carl Pedersen
 1956 Kaj Rohde Fog  1866 Ane Sofie Pedersen
 1925 Laurs Laursen  1845 Peder Pedersen
 1923*C. Lorentsen  1891 Søren Jensen Munk
 1922*Chr. Jensen  1787 Anna Sørensdatter
 1918* R. Bodenhoff
 1910 Peter Rasmussen
 1879 Niels Chr. Rasmussen
 1866 Rasmus Jensen  Matr. 12,Overgård, Banevej 2
 1840 Margrete Johansdatter  1978 Hans J. Kanstrup
 1834 Peder Sørensen  1976 Villy Rasmussen
 1787 Hans Christensen  1972 Jørgen Høyer Wind
 1956 Harald Andersen
 Matr. 8, Banevej 14  1915 Thedo Andersen
 1967 Vagn Rasmussen  1886 Lars Andersen
 1936 Michael Rasmussen

 1880 Marie Kirstine Sørensen

 1897 Niels Rasmussen  1866 Anders Lassen
 1896 Peder Andersen Svendsen og
Simon Jensen Munch
 1816 Lass Andersen
 1784 Anders Lassen
 1895 Johan Møller Winther  1772 Anders Christensen
 1890 Mogens Carl Knudsen  1742 Lass Andersen
 1871 Christen Nielsen  1738 Anders Knudsen
 1866 Ane Cathrine Hansen  1719 Muhre Mortensen

 

 Matr.13, Strandgård, Ndr. Strandvej 20   1834 Søren Hansen
 1966 Knud Rasmussen  1787 Søren Sørensen
 1942 Peder Pedersen  EGEBJERG
 1900 Peder Pedersen
 1865 Johan Jensen Munch  Matr. l, Overgård, Gl. Egebjergvej 6
 1848 Peder Pedersen    1983 Chr. Henriksen 
 1831 Peder Simonsen  1939* Bonde Therkelsen
 1801 Simon Jensen Munch  1922 Anton Therkelsen
 1780 Christen Pedersen  1918 Bernt Pedersen
 1757 Jacob Hansen  1916 Johan Nielsen
 1728 Peder Jensen  1914 Niels Kudsk Nielsen
 1719 Hans Michelsen  1889 Niels Munch
  Matr. 14, Strandholt, Ndr. Strandvej 47
tidl. Fiskebækgård
 1882 Søren Andersen
 1866 Ane Cathrine Simonsdatter
Anders Sørensen 
  1971 Gunner Møller
 1925 Ejnar Østergaard
 1893 Anton Riisberg   Matr. 2, Brandbjerg, GI. Egebjergv.10
 1866  Knud Jørgensen  1945 Hans Peter Bech
 1814 Jørgen Pedersen  1916 Frede Bech
 1787 Peder Jørgensen  1907 Ane Marie Bech
 1883 Peter Bech
 Matr.15, Bregnetgård, Højballevej 15   1871 Eskild Nielsen
 1972 Per Ulmann Hansen   1866 Niels Eskildsen
 1933 Alfred Bach   1834 Jens Pedersen
  1927 Hans Laursen
 1905 Peder Hansen Laursen   Matr.3,Nedlagt
 1886 Ane Sofie Pedersen   1879 Johannes Nielsen
 1871 Hans Laursen   1866 Niels Jensen
 1866 Peder Hansen  1834 Rasmus Pedersen
 1801 Hans Jensen
 1787 Karen Hansdatter
Jens Lassen
 Matr. 4, Egesholm (Nedlagt)
 1976 Egebjerg Brugsforening
 1965 Horsens kommune
 Matr. 16, Højballegård, Højballevej 19  1962 Ejner Rasmussen
 1956 Niels Otto Lassen Nielsen  1946 Oluf Palmelund
 1911 Anders Lassen Nielsen  1937 Johannes Kragh
 1904 Niels Nielsen  1913 C. H. Kragh
 1896* Niels Nielsen og Bendix Nielsen  1876 P. Svendsen
 1843 Knud Jensen  1876 Marianne Steffensen
 1816 Niels Nielsen  1806 Steffen Andreasen
 1787 Niels Laursen  1787 Rasmus Nielsen
Niels Rask
 1746 Jacob Jensen
 1730 Niels Enevoldsen
 1711 Enevold Nielsen  Matr. 5, Grusdalsvej 31
 1965 Magnus Holgersen
 Matr. 17,Østergård, Munkhøjvej 1  1933 William Christensen
 1969 Johannes Søvang  1925 Jens Christensen
 1940 Regner Christensen  1913 Graves Jørgensen
 1922 Jens Vestervig  1876 Jens Skovfoged Nielsen
 1920 Birthe Frederikke Petersen   1866 Niels Rasmussen
 1898 Niels Peder Pedersen
 1897 Jens Sørensen  Matr. 6, GI. Egebjergvej 31
 1884 Peder Steffensen   1979 Kjeld Stidsen
 1881 Marinus Petersen   1938 Karl Murik Nielsen
 1879 Christen Christensen   1925 Nørskov Rasmussen
 1874 Jens Peder Laursen   1917 Niels Kusk Nielsen
 1866 Rasmus Sørensen   1911* Jens Jørgensen

 

 

 1910* Kristian Kristensen   Matr. 11,Egebjerg mølle (nedlagt)
 1908* Oluf Peder Hansen
           Per Nielsen
 1876 Horsens kommune (vandværk)
 1863 Jens Heegaard Møller
 1907 P. Svendsen  1840 Jens Peder Møller
 1903 Thomas Sørensen  1820 Peder Johansen
 1866 Niels Nielsen  1787 Johannes Jensen
 1834 Niels Thomasen  1565 Holger Rosenkrants, Boller
 1787 PederJustsen  
   Matr. 12,Gl. Egebjergvej 11
 Matr. 7, Gl. Egebjergvej 33  1980 Inge Steiniche
 1979 Poul Erik Schjødt  1966 Ervind Steiniche
 1935 Holger Hjerresen  1923 Nicolaj Karlsen
 1930 Viggo Sørensen
Hans Sørensen
 1886 Karl Emil Karlsen
 1854 Anders Sørensen
 1866 Michel Jørgensen  1845 Steffen Jørgensen
 1801 Jørgen Michelsen  1834 Niels Rasmussen
   
 Matr. 8, Højvang, Egebjergvej 150  Matr. 13, Horskærgård, Gl. Egebjergvej 23
 1964 Peder Pedersen  1975 Søren Palmelund Christensen
 1932 Jørgen Pedersen  1934 Harald Christensen
 1916 Elisius Hansen  1905 Anton Christensen 
 1906 Johannes Mikkelsen  1870 Søren Jensen Rasmussen
 1866 Jens Winther Jensen  1824 Rasmus Jensen
 1840 Jens Hansen  1808 Dorthe Nielsdatter
 1801 Laurits Sørensen  1804 Jens Nielsen
   
Matr. 9, Skovgård, Vandværksvej Zl   Matr. 14,Nedlagt
 1957 Johan Simonsen
         Jens Christensen
 1873 Jens Heegaard Møller
 1865 Toxen Worm
 1901 Hans Christensen  1840 Ritmester Norup
 1870 Nicolaj Karlsen  1834 Peder Christensen Møller
 1866 Laurs Jensen Busk  
 1834 Ane Marie Nielsdatter  Matr. 15, Skovvej 26
 1801 Jens Andersen Busk  1960 Georg Lind
 1787 Anders Rasmussen Busk  1930 Valdemar Lind
   1926 Niels Andersen
 Matr: 10,Teglgård, Vandværksvej 26  1922 Niels Hjerrild
 1978 Gregers Andersen
         Leif Kraul
 1918 Johan Nielsen
 1888 Chr. Emil Petersen
 1961* Finn Lauritzen  1872 Rasmus Beck Frederiksen
 1957*Jørgen Nyborg
          Rasmus Thygesen
 1871 Inger Munk Rasmussen
 1842 Søren Jørgensen
 1923 Ingvard Isbov  1834 Jørgen Sørensen
 1922*Ejnar Kronshage  
 1920 P. Hansen  Matr. 16, Egebjerggård. Skovvej 25
 1911 Ole Pedersen  1977 Poul Nicholaisen
 1902 Rasmus Møller Rasmussen  1969 Aage Nicholaisen
 1883 Caroline Sørensen  1969 Hilmer Juhl Lambertsen
 1880 Rasmus Pedersen  1910 Carl Ivar Friis
 1866 Søren Thygesen  1906 Johannes Marius Møller
 1814 Jørgen Andersen Holst  1860 Jens Heegaard Møller
 1787 Anders Andersen Holst
Anders Pedersen

Kursiveringerne markerer overgangen fra fæste til selveje.
De med * angivne årstal er usikre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *