Fra sogneforstanderskab til byråd

Af fhv. sognerådsformand Søren Andersen og overlærer Mogens Kirkegaard

Klik her og læs artiklen i bogformat

Sogneforstanderskabet  var  forløberen  for  de  senere  sogneråd.  Det   blev oprettet i 1841 efter et forberedelsesarbejde , der havde stået på i flere  år.
Formålet var at sikre borgerne »en forøget betryggelse  af de anliggender, der vedkommer  det samfund, hvortil  de nærmest  høre« , men  også med  det
·sigte, at lovgivningen skulle »have en gavnlig indflydelse på at nære iver og rigtig sans for det almene vel«.
I dag ville man vel formulere det anderledes under anvendelse af udtryk som »styrke lokalsamfundet« og »fremme borgernes politiske interesse«.
Sogneforstanderskabet  skulle bestå af
1.  sognepræsten
2.  den eller de lodsejere, der ejede mindst 32 tdr. hartkorn, og
3. 4-9 andre mænd,  der skulle vælges  af kommunens  (sognenes)  beboere.

Men det var ikke alle, der kunne vælges eller havde valgret. Dertil kræve­ des, at man for det første var fyldt 25 år, og for det andet på forskellig måde rådede over fast ejendom på mindst 1td. hartkorn. Det vil i praksis sige, at arbejdere og husfolk ikke havde stemmeret. Det er vel ikke nødvendigt at tilføje, at kvinderne heller ikke kunne stemme. Valgperioden var 6 år, og det var pligtigt at modtage valg.
Den ældste af de valgte sogneforstandere sammenkaldte de øvrige til det første møde, hvor formanden valgtes for 1år ad gangen. Det var derpå ham, der tegnede forstanderskabet  og førte forhandlingsprotokollen .
Der var dog en stor undtagelse med hensyn til formandens beføjelser. Sognepræsten havde fra gammel tid haft skolerne og fattigvæsenet under sig, og denne ordning fortsatte. Det vil sige, at to af de tunge områder fortsat var uden for borgernes medbestemmelse.
Men der var arbejdsområder nok  endda.  Sogneforstanderskabet skulle ligne, dvs. ansætte bl.a. skole- og fattigskatter for hver enkelt skatteyder, og det skulle sørge for, at vejene var i orden.
Forstanderskabets udtalelse skulle indhentes,  når  nogen  søgte næringsbrev,  og i øvrigt  førte det tilsyn  med  en lang række områder  af ordens- og sundhedsmæssig  karakter.

I 1855 ændredes sogneforstanderskabets sammensætning til fordel for  de større ejendomsbesiddere. Sognepræsten skulle fortsat være født  medlem, men resten af pladserne blev opdelt i to puljer, en større halvdel og en mindre halvdel. For at opnå to ulige store dele udvidedes antallet med 1. Den større halvdel skulle nu vælges af den femtedel af vælgerne, der havde betalt de største skatter. Den mindre del af pladserne skulle så vælges af resten af de valgberettigede.
Denne ordning rimer ikke med  vores  opfattelse  af  demokrati,  men  var måske mere  realistisk  i forhold til  reel indflydelse.
Sogneforstanderskaberne fortsatte til 1867, hvor de blev afløst af sogneråd. Ritmester Norup på Hanstedgård var formentlig den første formand for sogneforstanderskabet,  om end  vi ikke har præcise  oplysninger. Af  forstan­derskabets forligsprotokol  fremgår, at han var formand i  1854.
En senere formand var ejeren af Egebjerggård, Jens Heegaard Møller, der var formand i 12 år, selv om han politisk var et godt stykke mere til højre, end hans vælgere egentlig brød sig om.
Imidlertid nød Heegaard Møller en sådan respekt,  at  der  ved  hans  guldbryllup  var  fakkeltog  til  Egebjerggård  for at hylde ham.

 Mads Jensen sognerådsformand
Gårdejer Mads Jensen  er den første sognerådsformand, vi kender ved navn. Han beklædte stillingen indtil 1891

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sognerådene indførtes ved lov af 6. juli 1867. De kom derefter til at fungere
godt hundrede år, indtil kommunalreformen  i 1970  afskaffede  dem.
Med sognerådenes indførelse udvidedes borgernes medbestemmelse til også at omfatte  skole- og fattigvæsenet.  Sognepræsten  skulle  dog fortsat  have en
særlig position som født formand for skolekommissionen.

Hans Jensen sognerådsformand og gårdejerMed den næste formand
gårdejer Hans Jensen, Dagmarsgård i Lundumskov, er vi på mere sikker grund, med hensyn til årstal. Han
var formand fra 1891 til 1916

 

 

 

 

 

 

 

Forhenværende sognerådsformand Søren Andersen har haft lejlighed til at gennemgå Lundum-Hansted sogneråds forhandlingsprotokoller fra 1906-70. De befinder sig i Horsens Byråds arkiv og er normalt ikke offentligt tilgængelige, da de selvsagt indeholder personlige oplysninger og derfor er omfattet af en  80-års klausul.
Det skal således også på forhånd understreges , at de følgende sider ikke rummer hverken personlige oplysninger eller sensationelle afsløringer . Personer vil derfor af og til blive betegnet som NN, uden at der er tale om den samme hver gang. Men de efterfølgende sager, som Søren Andersen har udvalgt, giver et godt indtryk af de mange forskellige områder, som sognerådet havde at tage sig af. Ind imellem kan man så glæde sig over, at der på ikke mindst det sociale område er sket en udvikling til gavn for de svagest stillede grupper. Det skal endelig bemærkes, at kommentarerne er udarbejdet af redaktøren og står for hans regning.

1906
Den 20. april afholdtes sognerådsmøde med licitation over leverance af tørv til kommunens fattige samt over vedligeholdelsesarbejdet  på  kommunens veje.
Således fik Hansted fattighus leveret 10.000 stk. tørv å 3,95 pr. 1000 stk.
I sognerådsprotokollen er derefter opført en lang række navne på personer, som fik tildelt så og så mange tusinde tørv. Det drejer sig mest om enker.
Der forelå ministeriel tilladelse til udstykningen  af skolelodden i Hansted.
Angående renholdelsen af kommunens skoler vedtoges det at lade konerne pudse vinduerne indvendigt og kakkelovnen (formentlig udvendig!).

Kommentar:
Sognerådsmøderne holdtes frem til krigen 1940-45 i Egebjerg-Hansted forsamlingshus, hvor værtinden sørgede for forplejningen.
Rengøring var noget af et stridens æble mellem lærere og sogneråd. Således havde tjenestereglementet for Egebjerg skole pålagt læreren at renholde retiraderne. En forespørgsel i lærerforeningen angående dette kravs lovlighed havde da også til følge, at det måtte opgives.

På mødet i september samme år vedtog man at ligne med 1/3 på formue og lejlighed (indkomst) og 2/3 på fast ejendom.

Kommentar:
Forholdet mellem beskatningen af formue og indkomst på den ene side og fast ejendom på den anden side undergik i tidens løb en udvikling, der bevirkede større og større skatter på indkomsterne. Men endnu var ejendoms­ skatterne den væsentlige kilde til kommunens indtægter.

En navngiven mand søgte om at komme hjem fra tvangsarbejdsanstalten.

Kommentar:
Det var almindeligt brugt, at mænd, der på grund af f. eks. drikkeri ikke kunne forsørge deres familier, blev indsat på tvangsarbejdsanstalten. Den var beliggende på Fussingsvej i Horsens.
Således hedder det i sognerådsprotokol­len under den 21. juni 1921: »I anledning af, at N.N. igen har begyndt at drikke,  vedtoges det at lade ham indsætte på  tvangsarbejdsanstaltens forsørgelsesafdeling, når familien begærer understøttelse«

1907
I Januar forelå pålæg fra skoledirektionen om at anskaffe forskellige gym­nastikapparater ved Hansted og Egebjerg skoler. Det vedtoges at andrage om at blive fri for denne anskaffelse foreløbig, da der kun findes åbne gymnastik­ pladser. Der henstilles, om skolerne muligvis kunne bruge  Forsamlingshuset til gymnastik .

Kommentar :
Egebjerg-Hansted forsamlingshus blev bygget i 1888 som et »Forsamlings­ og gymnastikhus«. Så derfor var det jo billigere, hvis man kunne leje sig ind der i stedet for  at byggegymnastiksal  til skolerne.

Det kommunen tilhørende fattigjord i Egebjerg solgtes til murer Dalsgaard for 100 kr. Alle udgifter afholdes af køberen, alt under forudsætning af amtets approbation.

Kommentar:
Kommunen havde fra gammel tid fattighuse ide forskellige byer. Disse var bygget på såkaldt gadejord, der ejedes af bymændene i fællesskab. Det samme gjaldt for smedehuse og hyrdehuse. Ofte har sådanne huse  tjent  alle  tre formål  i tidens løb.

1907
·Som ligsynsmand i Rådved i stedet for Chr. Christensen, som er fraflyttet, udnævntes Marius Knudsen, for så vidt han dertil er villig.
Samme måned, i april, vedtoges at give Rasmus Kristensen i Lundum 30 kr.
om året for at fyre i kirken.
Efter ansøgning fra lærer Fischer om lønforhøjelse, vedtoges det at forhøje organistlønnen i Hansted kirke til 100 kr. om året.

Marts 1908
I forbindelse med ligningen vedtoges at forhøje hartkornsskatten til 26 kr.
88 øre pr. tdh.

Kommentar:
Skattetrykket var steget kendeligt i de seneste år. I 1887 var skatten kun 18
la·. pr.  tønde  hartkorn,  og der  blev dengang  kun  lignet på  formue og
lejlighed.

Februar 1909
Der forelå en regning fra pastor N. P. Pedersen af Lundum over portoudgifter for årene 1906-08. Det vedtoges at spørge, hvad disse portoudlæg er gået  til.

Oktober 1909
Anmodning fra fru Mozart Jensen, Raadved Kjærsgård, om at anbefale et andragende til ministeriet om dispensation fra bestemmelserne i paragraf 21- 22 og 5. stk. i » Lov om Kjørsel med Automobil « af 27de Maj 1908.
Det vedtoges ikke at anbefale, nærmest begrundet på, at bivejene er så smalle, at et automobil dårligt vil kunne passere et andet køretøj.
I juli 1910 forelå til erklæring fra Aarhuus Stiftsamt en sag angående tilladelse for læge Tolderlund, Horsens, til at benytte automobil til kørsel i praksis på landeveje og biveje både dag og nat hele året rundt.

Kommentar :
Da man havde givet et afslag til en af sognets største skatteydere,  kunne
man vel sagtens heller ikke anbefale  denne sag.

Automobil besøg på Petersholm

Det  var de store gårde med deres ofte  ganske velhavende  ejere, der var de første  til  at drage  fordel af automobilismen.  På  dette  billede  fra   begyndelsen  af hundredet får familien  på Petersholm besøg.

Men tiden arbejdede for bilerne. I november 1910 gav sognerådet  tilladelse
til automobilkørsel på vejene fra kl. 12 nat til kl. 4 morgen. Fru Mozart  Jensen blev dog henvist til at bruge »Nedervejen « til kørsel med automobil fra hendes ejendom  til  landevejen. Man kunne alligevel ikke i det lange løb modsætte sig udviklingen!

Egebjerg Bakke

Men sognerådets bekymring var ægte nok. Den tids grusveje var besværlige at vedlige­holde, og man var bange for,  at bilernes høje hastighed  ville fordyre  arbejdet. På billedet ses Egebjerg Bakke fra  nord mod Hansted  ca. 1905.

1912
I januar  vedtoges  det  at  søge alimentationsbidrag  inddrevet  hos  N.N. af
Hansted, eventuelt indstille vedkommende til afsoning.

Kommentar :
Det kan ikke undre, at der i en tid med højst ufuldkomne præventionsmetoder forekom ganske mange sager af denne art.

Samme måned forelå der ansøgning fra lærerinde frk. Laursen i  Hansted
om hjælp til vikarhold under hendes sygdom. Hertil fandtes ingen grund, hedder det lakonisk. Der var ikke noget, der hed løn under sygdom.

Voer-Nims herredskontor meddelte i april, at en grundejer i Hansted var idømt en bøde på 2 kr. for overtrædelse af snekastningsloven.

Kommentar:
Formentlig var han ikke mødt op, selv om snefogeden havde  tilsagt ham. Det var pligtarbejde for alle grundejere at være med til at rydde vejene efter snefald. I en langvarig vinter kunne det betyde arbejde i dagevis uden løn. Bøden på de to kroner var såmænd alvorlig nok, når en dagløn sjældent oversteg 50 øre.

En kone i Hansted anmodede i juni om at få lov til at flytte til Horsens. Hertil findes ingen grund, svares  der.

Kommentar:
Den tids socialforsorg hvilede stadig på et fødestedskriterium. Kun fra det sogn, hvor man var født, havde man ret til at modtage sociale ydelser. Man skulle bo mindst tre år i et andet sogn, inden man opnåede ret til hjælp der. Så hvis konen fortsat  ville have hjælp, så måtte hun blive boende i Hansted sogn.

Maj 1914
Andragende fra Egebjerg Brugsforening om lov til at forhandle bayersk øl til medlemmerne. Herimod havde man intet at indvende, og  tilladelsen  blev givet.

1915
Forespørgsel fra en kvinde i sognet, der stod i begreb med at gifte sig, om hun kunne få noget hjælp. » Dette kunne man ikke indlade sig på, men det vedtoges at meddele hende, når vi holder møde igen!«.

Kommentar:
Det var vist at vække falske forhåbninger!
Men sognerådets medlemmer vidste nok, når der var ægte trang. I årene 1916-18, dvs. under 1. verdenskrig, forelå der adskillige anmodninger om eftergivelse af skyldig skat på grund af indkaldelse til sikringsstyrken . Disse ansøgninger blev så godt som altid behandlet positivt  og skatten  eftergivet.

1917
Andragende fra hovedparten af beboerne i Hansted og Egebjerg om  at nægte bevilling til handel med stærke drikke ved pavillonen i Hansted skov. Det vedtoges at nægte bevilling med 4 stemmer mod 1, mens 6 undlod at stemme. Sagen blev rejst igen i november 1925, og protokollen lyder desangående:
» Det vedtoges at erklære over for vandværksudvalget (i Horsens kommune), at der inden for
sognerådet og blandt beboerne i Hansted og Egebjerg hersker den anskuelse, at pavillonen bør drives som et pænt, borgerligt sted, hvor enhver kan nyde, hvad han ønsker til ordentlighed, men at man er utilfreds med den måde, hvorpå Lauritzen hidtil har drevet pavillonen. Der er stemning inden for sognerådet som blandt beboerne for at fratage ham bevillingen, hvis vandværksudvalget kan
udpege en anden mand, der vil drive forretningen på en bedre måde« .

Kommentar:
I bogen »Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg« kan man læse mere om de  problemer, som folks tørst skabte for sognerådet.

1917
Meddelelse fra Horsens Skatteligningskommission, at en skatteyder i kommunen var blevet ansat til en indtægt af 500 kr., hvilket gav en skat på 19 kr. og 67 øre. Kommunens skatteprocent var efter vores opfattelse stadig yderst human: 3,9%!

1918
Nu  overgav  sognerådet  sig endeligt i sagen vedrørende motorkørsel på vejene. På en forespørgsel fra Voer og Nim herredskontor om, hvilke kommu­neveje man  ønskede lukket for motorkøretøjer, vedtog man ikke at holde nogen veje
lukket.
Hansted Brugsforening ansøgte i februar om tilladelse til at forhandle skattepligtigt øl. Det vedtoges at anbefale dette. Fra Århus Stiftsamt var brændevinsafgifterne fastsat således, at Egebjerg pavillon skulle betale 250 kr., Lundum brugs 100 kr. og Egebjerg brugs ligeledes 100 kr.

1922
På et sognerådsmøde i april vedtoges det med 6 stemmer mod 2 at bygge et udhus med gymnastiksal ved Egebjerg skole.
Murermester Siigs tilbud var på 5253 kr., alt arbejde og materialer iberegnet.

Kommentar:
Tilbygningen anvendes til pottemageri i dag, idet pottemager Erik Gluds far, vandværksassistent 0. Glud, købte den gamle skole, da centralskolen blev
bygget i1943.

1923
I en skrivelse fra Hovedgård Højspændingsværk forespørges, om man vil yde garanti for et lån på 60.000 kr. til udbygning af ledningsnettet over Egebjerg til Rådved, hvis beboere har ansøgt om at blive andelshavere i værket. Det vedtoges at yde den søgte garanti.
Samtidig imødekom man en ansøgning fra lærerne Fischer og Rasmussen om installation af elektricitet i skolerne i Egebjerg og Rådved samt i lejlighederne.

Sognerådsformand Peder Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sognerådsformand  Peder Pedersen  sammen med sønnen, den senere sognefoged   Peder Pedersen, foran Hansted Strandgårds stuehus opført i1882.

1924
I marts ansættes Johs. Mikkelsen som kæmner i kommunen fra den 1. april til en grundløn af 800 kr. + 400 kr. i dyrtidstillæg. Samtidig reguleredes formanden, Peder Pedersens løn til 400 kr. +  200  kr.

Kommentar:
Det havde hidtil været formanden, der hjemme i sin stue førte regnskaber og i øvrigt varetog sognerådets forskellige sager. Men på grund af væksten i de administrative opgaver blev det efterhånden for meget for en mand. Særligt, når han også skulle passe sin gård, Hansted Strandgård. Den kommunale administration i Lundum-Hansted kommune voksede til sidst til at omfatte 2 heltidsansatte, kæmner Alf Hansen og kommuneassistent Søren Boelt. Men det var først mange år senere.

1926
Nu blev sagen om restauratør Lauritzens beværterbevilling i pavillionen i Hansted skov igen varm. Til mødet forelå en begæring om kommuneafstemning underskrevet af 220 kommunale vælgere. Sognerådet vedtog at afvise begæringen, da antallet kun udgjorde knap 31% af de på kommunens valgli­ster opførte vælgere.
På samme møde oplystes det, at der på daværende tidspunkt var 59 alders-rentenydere  i Lundum-Hansted kommune.

1926
Meddelelse fra Skanderborg amtsråd, at det har approberet sognerådets forslag om at ligne halvdelen af kommuneskatten på fast ejendom og halvdelen på formue og lejlighed (indkomst). Ligeledes har amtsrådet godkendt forslaget om et skattefrit fradrag på 4000 kr. for hver enkelt ejendom, det hele for en periode af fire år.

1927
Der bevilges 100 kr. af kommunekassen som gave til lærer Kristoffersen ved dennes 25 årsjubilæum. Han fratræder 1/11928 på grund af alder.
Der forelå en kvitteret regning fra distriktsjordemoder Anne Jensen for forløsning af N.N. ‘s kone i Lundum. Det vedtoges at betale.

1928
Til lærerembedet i Hansted indstilledes som nr. 1 Knud Knudsen og til lærerinde-embedet  Maren Kragsig. Begge blev ansat. Til lærerembedet  havde der været 50 ansøgere, til lærerindeembedet 57.

Ved samme møde endvidere andragende  fra N.N. om kommunens   tilladelse
til at rejse til Amerika, hvor han har to brødre, der har det godt og vil låne ham rejsepenge. N.N. er alimentant og skylder penge her, men han har  ingen udsigt til at få betalt, hvorimod han mener lettere at kunne klare sine forpligtelser, når han kommer til Amerika. Vedtoges at give tilladelsen.

1929
Det vedtoges at oprette postgirokonto.
Anton Christensen ansættes som ny kæmner på grund af Johs. Mikkelsens langvarige sygdom.

Kommentar:
Anton Christensen fra Horskærgård var udlært mejerist. Han var desuden i 1912 blevet udpeget til sognefoged efter den gamle Nicolai Carlsen fra Skov­ gård, der havde været sognefoged i 40 år.

1930
Til erklæring forelå fra politimesteren i Horsens et andragende fra en del beboere i Egebjerg om opsættelse af advarselsskilte. Man kunne ikke gå med til dette, før man havde en beregning over, hvad det ville koste, og i henhold til tidligere forespørgsler ville det blive dyrt!

1932
Andragende fra N.N. om et lån til anskaffelse af en ko, da han har græs nok. Det overlodes til de to nærmest boende sognerådsmedlemmer at være ham behjælpelig med anskaffelse af en ko til højst 80 kr.

Kommentar:
Man mindes for fatteren Erling Kristensens beretning om en sådan kohandel i romanen »Støtten« fra 1927. Erling Kristensen forholdt sig dog stærkt kritisk til bøndernes magt og indflydelse i landsognene.

Juli 1932 vedtoges det at ansætte C. C. Langhorn Sørensen, Hansted, som pantefoged.

Kommentar:
Det var det arbejde, som senere blev overtaget af Anders Andersen. Men der kunne nok her under den store økonomiske krise være grund til at intensivere skatteopkrævningen.  Det kneb for  mange mennesker at få pengene  fra  til skatterne,  der jo  dengang før  kildeskattens  indførelse  betaltes  året efter indtjeningen.
Sognerådsprotokollen beretter om en så massiv økonomisk og social nød, at man i dag vanskeligt kan forstå det, men begyndelsen af 1930’erne var kulminationen på  den store økonomiske verdenskrise.

1933
På mødet i april var der 45 klager over skatteansættelser, 6 anmodninger om betaling af sygekassekontingent foruden  adskillige  andre anmodninger om økonomisk hjælp.
Glud stillede forslag om at lade nogle af de fattigunderstøttede arbejdere grave tørv. Forslaget vandt tilslutning, og det overlodes til 2 medlemmer at gøre foranstaltninger til at virkeliggøre tanken  .
I maj forelå cirkulære om kødordningen for sommeren. Efter at have  drøftet sagen enedes man om følgende:
Det overlodes til 0. Glud at føre lister over de personer, der skal have kød, og at uddele kortene, der blev sat til en værdi af 30 øre for hver person i husstanden, og det blev vedtaget at benytte 2 forskellige farver på kortene.
I august samme år nedsattes et femmandsudvalg som  det sociale udvalg. Fra nu af overtog dette udvalg en lang række sagsafgørelser, som hidtil havde krævet en sognerådsbeslutning. Denne nyordning var et resultat af Steinckes socialreform.

1934
Til vejformand i Hansted og Egebjerg distrikt ansattes i april Aksel Jensen, Hansted . Vederlaget blev drøftet og det blev vedtaget af yde 60 øre i timen i ca. 2000 timer årligt + et fast vederlag på 30 kr. om måneden. Den ansatte skal  stå frit til alle sider, skal passe sit arbejde på vejen uden hensyn  til lockout eller strejke, og der er fra begge sider en opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. april eller 1. oktober.

Kommentar·:
Denne post beklædte Aksel Jensen indtil ca. 1968. Derudover var han medlem af sognerådet i mange år. Aksel Jensen var en meget afholdt og respekteret mand, som alle havde tillid til uanset partifarve. Desuden holdt han kommunens  veje i forbilledlig stand.

1935
Fra landsskatteretten  forelå en skattesag. En håndværker  var  »kommen
for skade at selvangive en for lille indkomst og formue«.

Kommentar:
Som de dog kunne sige det! Men i forbindelse med krisen havde der i de foregående 2-3 år været mange selverhvervende, der måtte gå på akkord med deres kreditorer, hvilket fremgår af sognerådsprotokollen, og en stor del af skatteyderne søgte udsættelse med betaling af skatterne. For landmændenes vedkommende med henvisning til den forventede  efterbetaling  fra mejeriet.

1937
Ved kommunalvalget i 1936 fik Socialdemokratiet for første og eneste gang flertal,  hvilket  betød,  at  vandværksassistent  Oluf  Glud  blev sognerådsformand.

Oluf og Sigrid GludOluf og Sigrid Glud. Foto 1950.

1938
Nu dukkede skoleproblemer op. Fra Lundumskov skoledistrikt var indkom­ met to lister, en for og en imod den påtænkte centralskole. For centralskolen var der 74 navne, imod 137 navne.
Glud foreslog at bygge en købstadsordnet centralskole, 7-klassedelt, med bibeholdelse af Lundumskov forskole, samt at indkøbe jord til en boldplads.
Herfor  stemte 9.

1939
Fra kredslægen i Horsens og amtslægen i Skanderborg forelå skrivelse angående  eftersyn af de 3 grundstykker,  der  var  på  tale  som  plads  for en centralskole  i  kommunen,  nemlig tilhørende  gdr. Viggo  Winther, Egebjerg, gdr. Johs. Kragh, Egebjerg, og gdr. Jørgen Pedersen , Egebjerg.
Af disse tre grundstykker anser lægerne det, der tilhører V. Winther, for bedst egnet til formålet.
Sognerådet vedtog med 7 stemmer mod 4 at følge embedslægernes anbefaling.

Kommentar:
Viggo Winther ejede gården, som Jens Ottosen senere drev, Gl. Kirkevej 43. Johannes Kragh ejede den nu nedlagte gård Egesholm, hvis bygninger lå der, hvor Egebjerg Brugsforening ligger i dag, og Jørgen Pedersen ejede gården Højvang på Egebjerg Bakke, som sønnen Peder Pedersen overtog 1964.

I juni måned samme år var arkitekt Sørensen, Brædstrup, til stede og foreviste situationsplan og arrangement af centralskole og sportsplads. Sagen kørte åbenbart planmæssigt .
Men i løbet af samme måned var indsendt 11 lister med 326 underskrifter fra beboere i kommunen, hvori man anmodede sognerådet om at tage pladsen, hvor den ny centralskole skal bygges op til fornyet overvejelse. Man beder sognerådet om at henvende sig til undervisningsministeriet for at få dettes konsulent herover og udtale sig.
Det var de 7, der ville lade bygge på V. Winthers mark, ikke interesseret i, og
de fastholdt deres beslutning.

Egesholm 1940Egesholm set fra  sydøst. Fotograf: Johannes Kragh.  Ca. 1940.

I august toges imidlertid centralskolens beliggenhed alligevel op til fornyet overvejelse.
Efter lange og seje forhandlinger og for at skabe mere enighed inden for sognerådet og udadtil blandt beboerne, vedtoges med 10 stemmer for og ingen imod at bygge centralskolen  på gdr. Johannes Kraghs mark.
Et medlem ønskede at stille forslag til kommuneafstemning om, hvorvidt der skulle være en centralskole eller flere små skoler i kommunen.
Formanden nægtede at modtage forslaget, da det nu var vedtaget at bygge centralskole.
Det gærede dog stadig blandt forældrene. I oktober var der indkommet en del lister med underskrifter, hvor det henstilledes til sognerådet at lade afholde
kommuneafstemning. Med 9 stemmer mod 1 vedtog man dog at henholde sig til den engang vedtagne beslutning.
Men denne var blevet indanket til skoledirektionen i Skanderborg amt, som imidlertid i december meddelte, at man ikke ville indvende noget imod købet af den grund, som sognerådet havde udset, og hvor nu Egebjergskolen ligger.

1941
I december blev det endelige projekt med en del .ændringer vedtaget af sognerådet og indsendt til myndighedernes  godkendelse.

1942
Vejudvalget fik bemyndigelse til at foranledige, at der blev sat gengas på kommunens vejtromle.
Danske kvinders beredskab, Hanstedkredsen, ønskede lokale til rådighed med tilstødende køkken, da man agtede at afholde en prøvespisning i november måned.
Betalingen for snekastning fastsattes til 7 kr. for en halv dag, 12 kr. for en hel dag.
Man vedtog at søge Skanderborg amt om tilladelse til at sælge de gamle skoler.

1943
I februar ansøgte arbejderne, der var beskæftiget med stødoptagning i Hansted skov, om et tillæg på 3 kr. pr. rummeter stød til hjælp til  skyts, hvilket bevilgedes.

Kommentar:
Behovet for brændsel var enormt under de kolde krigsvintre, og for arbejderne var det sikkert yderst besværligt at udføre arbejdet med håndkraft i den frosne jord.

Eiler Steffensen antoges til pedel på den ny skole. Hans løn blev fastsat efter
afstemning, hvilket var usædvanligt. Som regel kunne man tale sig til rette. Ved  kommunalvalget den 9. marts blev  der valgt  7 nye medlemmer.  Formand  blev  Nicolai  Karlsen,  der var  opstillet  for Venstre. Man  var  åbenbart tilbage til »normale« tilstande igen.

Nicolai KarlsenNicolai Karlsen var nærmest
født til at deltage i offentligt arbejde. Hans far var Karl Emil Karlsen, der i en årrække be-klædte tillidsposter inden for snart sagt alt sognekommunalt arbejde og foreningsliv. Men desuden var Nicolai Karlsen landmand. Han overtog faderens gård i Egebjerg og drev den sam-tidig med, at han kom i sogneråd et. Her er han ved at grave kartofler op sammen med tjenestefolkene.

Det var i Nicolai Karlsens tid, at følgende sentens opstod: »I Hansted har de pengene, i Egebjerg har de forstanden, men i Rådved har de ingen af delene!« I hvert tilfælde havde de øvrige sognerådsmedlemmer så stor tillid til Nicolai Karlsens ledelse af arbejdet, at man ikke fandt det nødvendigt at udsende dagsorden i forvejen. Lai havde i forvejen tænkt problemerne igennem, og det
blev i reglen, som han havde forestillet sig det.
Hvis folk havde svært ved at finde ud af det med selvangivelsen, inviterede han dem til at komme op en aften og få den fornødne hjælp. » Det er også meget nemmere, når vi selv har skrevet selvangivelserne «, sagde han .
På sine ældre dage bestyrede han sygekassen fra sin aftægtsbolig ved gården.
Man kan undre sig lidt over, hvordan det kunne være, at sådanne politiske evner og personlig udstråling kunne gå fra far til søn i bestemte slægter. Men det var ikke ualmindeligt, at værdigheden som sognefoged eller sognerådsfor­ mand eller i hvert fald sognerådsmedlem var knyttet til den samme slægt eller familie, somme tider til den samme gård endda.
Som regel var sognerådsmedlemmerne i ældre tid gårdejere, men der er eksempler på, at der i provisorietiden blev valgt husmænd eller håndværkere for Venstre.
Da Socialdemokratiet voksede frem, skete der en polarisering, således at der
på Venstres  lister  så godt  som  udelukkende  opstilledes  landbrugere,  mens
landarbejderne  og de få fabriksarbejdere  samt håndværkerne udgjorde Social­-
demokratiets vælgere. Andre partier spillede aldrig nogen rolle i den gamle kommune.

Nicolai Karlsen taler

 

 

 

 

 

Nicolai Karlsen  var en
selvfølgelig taler ved enhver officiel begivenhed. Her taler han på sognerådets vegne ved indvielsesfesten i centralskolen 1943.

 

Når Venstre i så mange år kunne fastholde den politiske magt, skyldtes det uden tvivl, at de mange arbejdere, der var vokset op på landet, bekendte sig til de samme grundholdninger som gårdejerne på de væsentlige områder i tilværelsen . Man var fælles om synet på familien, skolen, arbejdet, sparsommelig­ hed og moralopfattelse. Derfor stemte man mere efter person end  efter  partiet.
Men tilbage til sognerådsprotokollen i  1943.
Lundum-Hansted  centralskole var blevet godkendt som købstadsordnet.

Kommentar:
Når skolen blev købstadsordnet, skyldtes det, at man derved kunne nøjes med at bygge tjenestebolig til skoleinspektøren. Hvis man havde valgt landsbyordningen, skulle der have været opført tjenesteboliger til alle skolens lærere.
Dette blev under lærermangelen omkring 1960 en væsentlig årsag til, at det
blev vanskeligt at få kvalificerede lærere til skolen.

Egebjergskolens flagstang

 

 

 

 

 

Pælen  til flagstangen blev gravet ned under medvirken af tv. pedel Eiler Steffensen og t.h. tømrer Jens Karl Hansen. Tilskuerne er skoleinspektør Knud Knudsen og bl. a. 2 af Johannes Kraghs børn. Foto Johannes Kragh.

1944
Hansted gamle skole blev solgt til Hansted Hospital . Amtet skulle godkende salget, og justitsministeriet købet.
Til at køre børnene i skole fra Lundum og Rådved havde man antaget Charles Bryde Jensen, der kørte med bus, og for vinterhalvåret Søren P. Rasmussen , der kørte skolebørnene fra Hansted mark med hestevogn .
En del af årets møder var blevet afholdt i Rådved forsamlingshus på grund af, at tyskerne havde okkuperet både Egebjerg-Hansted forsamlingshus og skolen.
Efter politiets arrestation og internering vedtoges det at oprette et kommunalt vagtværn med sognefogederne som ledere.

1945
Fra Kaptajn Malling, Horsens, forelå et andragende om at yde vagtposterne ved centralskolens flygtningelejr et tilskud på 2 kr. pr. dag pr. mand. Dette bevilgedes.

1946
Politimesteren meddelte i februar, at centralskolen var frigivet til dens egentlige formål.
Ved kommunalvalget var der igen blevet valgt 7 nye medlemmer til sognerådet. Nicolai KarIsen blev genvalgt som formand .
Rådved gamle skole var blevet solgt til lærer Rasmussen for 5000 kr.

1947
Alf Hansen var blevet valgt som kæmner fra 1. april.

Kommentar:
Alf Hansen stammede fra Longelse Sønderskov på Langeland. Han var uddannet mejerist og kom til mejeriet Egedal i slutningen af 30’erne. I årene fra 1933 var stillingen som kæmner blevet stadig mere betydningsfuld bl.a. som følge af de mange forandringer i samfundet, der medførte en stadig stigende strøm af cirkulærer m.v. fra amt og stat. Da Alf Hansen var en både begavet og
regnskabskyndig mand, kom han til at betyde meget for sognerå­dets arbejde helt frem til kommunesammenlægningen i 1970.

1950
Det meddeltes i februar, at 29 vælgere var blevet slettet af valglisterne som følge af skatterestancer.

Kommentar:
Før grundlovsændringen i 1953 mistede man både sin valgbarhed og sin stemmeret ved såvel skatterestance som ved visse strafbare forseelser. Efter 1953 beholdt man sin stemmeret, men var ikke valgbar, hvis man skyldte  i skat. Så eventuelle kandidater til sognerådsvalg og folketingsvalg skulle sørge for at få deres mellemværende med skattevæsenet bragt ud af verden inden valget.

Ved  kommunalvalget  blev valgt  6 fra Venstre  og 5 socialdemokrater.
Bestyrelsen for Egebjerg-Hansted forsamlingshus anmodede om tilladelse  til afholdelse af asfaltbal i centralskolens skolegård. Det tilstilledes skolekom- missionen til erklæring, ligesom lærerrådet også skulle udtale  sig.

Kommentar:
Det var jo en alvorlig sag, for man havde nok i avisen kunnet læse om ballade ved de store asfaltballer i Horsens. Ved et efter følgende sognerådsmøde forelå udtalelserne, og i henhold til disse kunne man med god samvittighed nægte tilladelse til asfaltbal . Et sådant blev nu afholdt alligevel senere på Gammel Kirkevej.

Her i 1950 blev der også gennem et cirkulære åbnet mulighed for, at sognerådets medlemmer kunne få diæter, når de havde været til møder eller på anden måde arbejdet for kommunen. Cirkulæret blev drøftet, men det vedtoges, at man ingen diæter ville yde (og altså heller ikke nyde). Hvervet  som  sognerådsmedlem  var stadig en æressag og nødvendiggjorde ikke pengeløn.

1959
Nicolai Karlsen udtrådte af sognerådet, og Søren Andersen, Bakkegården i Hansted, valgtes til ny formand.
Fra  Skanderborg amts  skoledirektion  forelå meddelelse  om, at Poul  Zoff­mann Jessen var udnævnt til inspektør ved   centralskolen.

Anders Andersen
Anders Andersen var en kendt
skikkelse i den gamle kommune, når han kom rundt til husene iført sin officielt udseende kasket og den uundværlige cigarstump.
Han var både skatteopkræver, opkræver af sygekasse-kontingent og pantefoged. Og det var jo desværre ikke jobs, man blev synderlig populær af.
I virkeligheden var Anders Andersen en hyggelig og begavet mand, der havde en stor livserfaring fra mange forskellige arbejder i tidens løb. Men i det lille samfund blev man let låst fast i en bestemt rolle.

 

September  samme  år  oplystes,  at  kommunen  havde  indgået  en overens­komst med Horsens private Realskole. » Skolen forpligter sig til at tage børne­ne fra kommunen, og denne til at betale 400 kr. årligt pr. elev minus 5%, hvis en femårig overenskomst  oprettes« .
Sognerådet vedtog at skrive kontrakt med tømrermester Jacobsen, Almind om, at han skulle bygge et hus på kommunens grund, som man kunne udleje til en lærer, eventuelt et lærerpar.

Kommentar:
Efter ønske fra forældrene , der klagede over de mange vikarer, besluttede man sig til at bygge husene Rådvedvej nr. 3 og Gl. Kirkevej nr. 44. De blev senere udlejet til de to lærerpar, Lise og Mogens Kirkegaard og Karen og Jørgen Bastholm.

1959
På oktobermødet var civilingeniør J. Engberg til stede og redegjorde for fordelene ved en dispositionsplan. Man vedtog en sådan plan med J. Engberg som tilsynsførende .

1960
Det vedtoges i juni at bygge en ny skolebygning syd for skolegården i retning øst-vest.

Kommentar:
Udvidelsen skyldtes oprettelsen af 8 . klasse samt behovet for faglokaler.

5 ejendomme med et grundbeløb under 2000 kr. er slettet som landbrugs­ ejendomme, meddeltes det fra landbrugsministeriet.

Kommentar:
I disse år begyndte industrien at få et stort behov for bl.a. ufaglært arbejdskraft, og mange landmænd, der sad på mindre ejendomme, så deres fordel i at blive løn-arbejdere i stedet for at friste en usikker tilværelse som selvstændige. Det viste sig da også, at det for mange blev en økonomisk fordel at gå fra landbruget.

Frede Rasmussen, Stenkjær, blev indstillet til sognefogedembedet  efter  Jens Jensen, Dagmarksgård.
Man vedtog at købe trekanten af Egesholms jord beliggende vest for central­ skolen af gårdejer 0. Palmelund.
Der indførtes normalbygningsvedtægt og antoges civilingeniør  Engberg som bygningsinspektør.

1962
Sognerådsvalget i marts havde til følge, at Venstre fik 4 mand ind,  social-demokraterne ligeledes 4 mand, og en såkaldt upolitisk borgerliste 3 mand.

Søren Andersen sognerådsformand 1959-62

 

 

 

 

 

Gdr. Søren Andersen, Bakkegården i Hansted
sognerådsformand  1959-62

Kommentar:
Dermed var to-partisystemet brudt, og ligeledes Venstres magtstilling. Der skulle nu forhandles om posten som formand, og den  kom  til  at  tilfalde gårdejer Chr. Schønemann Hansen, der skønt »tilflytter« var blevet valgt på den upolitiske liste. Han var nu formand til 1970, da Lundum -Hansted kommune  blev sammenlagt  med Horsens.

1963
De gode tider begyndte nu. Det mærkedes bl.a. på efterspørgslen på jord til parcelhuse. Derfor købte man Magnus Holgersens gård og udstykkede den, hvorved Vesterhøjskvarteret  opstod i Egebjerg.

1965
Udviklingen fortsatte, og man turde nu erhverve både Egesholm og Karl Munks noget mindre gård. Det større administrative pres medførte, at Søren Boelt blev ansat på kommunekontoret, der i øvrigt flyttedes til Egesholms stuehus.

1967
I august måned forelå en anmeldelse fra Arbejdsanvisningen i Horsens om antallet af arbejdsløse i L.-H. kommune. Det var på 1 mand og 2 kvinder, det laveste  nogen  sinde. Allerede  i oktober  var  det  dog  steget  til  8 mand  og 2 kvinder.

Karl Munk og Chr Schønemann Hansen

 Gdr.  Karl   Munk   og  sognerådsformand    Chr.  Schønemann   Hansen   giver   hinanden håndslag på købet til ære for fotografen . Billedet er taget fra jorden på Østerhøjsvej 22-24.

1968
Dette år fik man meddelelse fra kommunalreformkommissionen, som fore­slog, at hele Lundum-Hansted kommune blev sammenlagt med Horsens kommune fra den 1. april 1970.
Samme år i december vedtoges det at påbegynde en længe planlagt udvidel­ se af centralskolen med bl.a. svømmesal, faglokaler og 7 klasseværelser. Dette skete i forståelse med myndighederne i Horsens .

1969
Lundum-Hansted sogneråd har på mødet i januar enstemmigt vedtaget at godkende det fremsendte udkast vedrørende sammenlægning af følgende kommuner: Horsens,  Tamdrup,  Væhr-Nebel  (alle i Skanderborg amt),  samt  med Tyr­sted-Yth, Hatting-Thorsted  og en del af Ølsted kommune (i Vejle amt).

Kommentar:
Sognerådet i Lundum-Hansted var fra starten meget positiv over for sam­menlægningstanken. Man mente ikke at kunne holde sig uden for udviklingen.

Sognerådet indså vel sagtens også, at skulle lovgivningens krav på de mangfoldige områder i den kommunale forvaltning efterleves, så ville det kræve en så stor administration, at en lille kommune ikke kunne klare det. Det drejede sig derfor om at få flest mulige fordele af sammenlægningen.
Det omtalte udkast indeholdt vilkårene for sammenlægningen . Heri fast­ lagdes nogle af de tunge ting som f eks. skatteprocent, grundskyld, ejendoms­ skyld m.v. Ligeledes sikrede man, at kommunens ansatte alle kunne blive ansat i den ny storkommune uden forringelse af deres lønningsvilkår. Det drejede sig om bl.a. kæmneren, hjemmesygeplejersken, pedel og rengørings­ assistenter,
husmoderafløsere, hjemmehjælpere, vejmænd og kommunens arbejdsmænd, i alt 22 personer.
Socialdemokraterne i den ny storkommune sikrede ved en gunstig placering på deres liste valget af mælkeforhandler Holger Hjerresen for de næste 4 år.
Men tilsyneladende var beboerne i det gamle Lundum-Hansted meget bevidste over for deres repræsentation i Horsens byråd, idet der ved de senere valg altid blev valgt mindst to byrådsmedlemmer, der var bosat herude.

Med sognerådenes afskaffelse i 1970 mistede lokalbefolkningen sit fore­trukne samtaleemne. I de små samfund  havde man været  så tæt på hinanden, at det var naturligt, om man i det daglige jævnligt drøftede sognerådet og dets arbejde. Ofte blev »sognerødderne« kritiseret for at være svære at få penge ud af, sjældnere for at være for rundhåndede med kommunens  midler.
En økonomisk oversigt fra 1959/60 over Lundum-Hansted kommunes for­ hold viser, at den samlede gæld på kommunens bygninger, dvs. centralskolen og de tre huse i Hansted, Rådved og Lundum udgjorde i alt 96.635 kr. i 3½ % obligationer. Befolkningstallet var ca. 2000 indbyggere. Gælden pr. indbygger var altså ca. 48 kr.
Skatteudskrivningen  samme år viste følgende:
Skat og grundværdi  ………………………………………………………  98.389,16 kr.
Skat af bygningsværdi  …………………………………………………..  54.434,13 kr.
Personlige skatter ………………………………………………………… 312.166,45 kr. 
Kirkeskat  ………………………………………………………………………   37.320,00 kr.
Samlede kommunale skatter ……………………………………….  502.309, 74 kr.
Der var styr på økonomien, udgifterne var små, og skatterne ligeledes. Den kommunale ligningsprocent var 5,65.
Til gengæld må man så konstatere, at kommunen var et stillestående samfund,  der  ikke  var  gearet  til  den  voldsomme  samfundsudvikling, der skulle komme.

De følgende års krav om centralisering og effektivitet førte til en lang række
strukturforandringer, der uden tvivl har været medvirkende til ansvarsfor-flygtigelse. Ikke mindst på det økonomiske område kunne man i storkommunen lære noget af de gamle sogneråds sparsommelighed og ansvarsbevidste omgang med borgernes penge.
Det er derfor interessant, at man her i 1987, kun 17 år efter kommunalreformen, så småt er ved at ændre signaler. Oprettelsen af  lokalråd  er måske kun et skridt på vejen mod en tilbagelevering af kompetence og ansvar til alle de nærsamfund landet over, der blev umyndiggjort, eller rettere på grund af samfundsudviklingens uoverskuelighed lod sig umyndiggøre.

April 1970
De forskellige sognerådsformænd landet over, som ville blive arbejdsløse efter
kommunesammenlægningen, kunne som et plaster på såret blive pensioneret, selv om de havde mindre end de 16 års tjenestetid,  som havde været en forudsætning tidligere.  Det skete også i Lundum-Hansted  kommune.

Lundum-Hansted sogneråd 1970

 En af de sidste dage i marts 1970 holdt Lundum-Hansted sogneråd sit sidste møde inden kommunesammenlægningen . Sidste punkt på dagsordenen var ifølge »Horsens Folke­ blad « sognerådets underskrift på afleveringsregnskabet til den ny Horsens storkommune.
Efter  den historiske  handling blev sognerådet  fotograferet.   På  billedet ses siddende  fra v. kæmner Alf Hansen, sognerådsformand  Chr.  Schønemann  Hansen,  Jens  Thule  Jensen,  Grete Sohn, Inger  Christensen  og Ragnhild  Laursen.
Stående  Johannes  Jensen,  Ejnar  Christensen, Arne  Juel  Sørensen,  Carl Mogensen, Ejnar·Jensen og Regnar Caspersen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *