Ejendomme på Hansted Mark
1860-1987
Af overlærer Svend Laursen, Egebjerg
Klik her og læs artiklen i bogformat.
Huse i Hansted I den første bog om Hansted og Egebjerg omtales fæstegårdene og deres forhold til Hanstedgård og Hansted Hospital. Det handlede derfor mest om gårdmændene, men der levede også andre mennesker i sognet, og den dårligst stillede gruppe var husmændene eller landarbejderne, som de også kaldtes. De tjente til livets ophold på bondens jord eller i hans lade, en del af dem dog på Hanstedgård. De måtte ikke deltage i bystævnet. Det var forbeholdt gårdmæn-dene, men visse rettigheder havde de bl.a. græsgæld en, som gav dem lov til at bruge fællesjorden til græsning for deres dyr. Man har også eksempler på, at en husmand overtog en forfalden fæstegård og således blev ophøjet i bondestanden.
For Hansteds vedkommende ved vi fra den første matrikel, der blev lavet i 1682, at der dengang fandtes 3 huse med jord, og et ukendt antal uden jord. De sidste kaldtes gadehuse og var ikke så interessante, da man kun skulle betale skat af jord. I 1711-13 har billedet ændret sig. Da udkom godsets første jordebog, og den viser, at der nu er 12 huse med jord, og dette tal holder sig til udskiftningen i 1781 og tiden derefter.
Det er svært at placere husene nøjagtigt, men de lå langs Hanstedvej i det, man kaldte Nederbyen, og der var kun en lille jordlod til hvert hus. Ved udskiftningen tilgodeså man først og fremmest gårdmændene. Da de havde fået deres, fik husmændene et område på Hansted mark (indrammet på kortet) langt fra byen. Den vej, der førte derud, blev meget betegnende kaldt »Husfolkevejen<<. For at bøde lidt på afstanden og den mindst gødede jord fik hver husmand tillagt 3 skp. jord (ca. 2000 m2), en enkelt endda 6 skp. Det skulle være nok til at holde en ko og fem får. Sammenlignet med gårdmændene var det ikkw meget, men det var et landsdækkende problem og skyldtes herremændenes frygt for manglende arbejdskraft, når hoveriet blev ophævet. >>Husmanden skulle ikke kun leve af sin jord, men være landarbejder på herregården«.
I løbet af 1800-tallet skete også en udflytning, idet det var uholdbart at skulle bo så langt fra sin jord. Husene i Hansted blev overtaget af andre, der ernærede sig som landarbejdere eller håndværkere.
To af de gamle huse, der er tilbage i Hansted, beliggende Hanstedvej nr. 42 og nr. 44.
Ved folketællingen i 1845 var der således i Hansted 5 vævere samt 2 i lære, 4
skræddere, 1 glarmester, 1 gartner, 2 hjulmænd, 2 smede, 1 klejnsmed, 2 snedkere, 1bødker samt 1 i lære, 2 murersvende, 1 træskomand og 1 stenhugger.
Som tiden gik, uddybedes forskellen mellem gårdmænd og husmænd. Husmæn-denes lodder var simpelt hen for små, og til sidst kunne selv partiet Højre se, at noget måtte gøres. »Statshusmandsloven « blev vedtaget i 1899, og den gav hus-mændene mulighed for at få mere jord på lempelige vilkår. Dette gav samtidig stødet til husmandsbevægelsen, og de første husmandsforeninger blev oprettet. Her på stedet oprettedes i 1910 Lundum-Hansted Husmandsforening med 22 medlemmer. Formålet var at forbedre husmændenes vilkår og styrke sammen-holdet. Det skete ved afholdelse af udstillinger, konkurrencer i have- og markbrug, landbrugsfaglige studiekredse, 4-H arbejde m. m.
Ved en generalforsamling i Egebjerg forsamlingshus d. 25/11 1960 vedtog man enstemmigt at gå sammen med Tolstrup sogns husmandsforening i en ny forening under navnet Lundum-Hansted-Tolstrup Husmandsforening.
Den første bestyrelse bestod af Svend Hansen og Laurids Elkjær fra Tolstrup
og Peter Andersen, Ole Ankersen, Villy Jensen, Chr. Schønemann Hansen og Ejnar Ilsøe (formand) fra Lundum-Hansted. Der var en stor overvægt af medlemmer her fra sognet, idet 51 ud af 67 medlemmer var fra Lundum Hansted.
For at gøre husmandsbevægelsen mere slagkraftig mente mange, at det var bedre at samle de små foreninger til en stor forening for hele Voer herred, og en passende anledning kunne være i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Da de nye amts- og kommunekredse var klarlagt, tog man sagen op på general-forsamlingen d. 15/12 1969 på Gedved kro. Forslaget vedtoges, men p. gr. a. en
fejl i averteringen bestemte man at afholde en ekstraordinær general forsamling samme sted, og sammenlægningen blev her enstemmigt vedtaget. Den sidste bestyrelse i Lundum-Hansted-Tolstrup Husmandsforening bestod af Holger Jensen (formand), Chr. Schønemann Hansen, Erik Lauridsen, German Laursen, Karl Sørensen og Anton Sørensen. Ved en gennemgang af medlemslisten samme år ses, at ud af de 63 medlemmer er kun 3 fra Hansted.
Området på Hansted mark, som husmændene fik tildelt, kan også ses på et kort over Hansted sogn fra 1844. Antallet af lodder var da kommet op på 15 med matr.nr. 18-31incl. Her i 1987 er der 8 beboelser , men kun et par stykker har landbrug som hovederhverv og har opkøbt jord af de andre. Alfred Høltzermann, som er født på matr. 20a og har ejet den fra 1937-74, fortæller, at der har ligget en gård på matr. 24a, hvor Anna Lise Daugaard bor, som brændte o. 1913. Han fortæller videre, at matr. 26 blev flyttet til sin nuværende beliggenhed o. 1902. Den lå oprindelig et stykke inde på marken. Om frugtplantagen » Højbo« siger han, at frugttræerne blev plantet o. 1918 af den daværende ejer Viggo Carstensen.
Ud over husmændenes område er der på Hansted mark fra Hammersholm til Hansted skov siden udskiftningen opført mange ejendomme som f. eks. Havbjerg, Munkhøj, Katrinelund, Petersminde, Mariesminde m. fl. Det gælder for dem alle, at de er udstykket fra de oprindelige gårde i Hansted. Hammersholm, som i sin tid blev udstykket fra Bakkegården, blev i 1962 købt af Horsens kommune for 400.000 kr. De 40 tdr. land blev købt for at bevare det grønne område omkring Nørre-strand, skriver Horsens Folkeblad.
Kannerups gårde, som ligger nær sognegrænsen, er nævnt i den første folketælling fra 1787, hvor 3 familier er opført. Gårdene blev som de fleste andre i Hansted selvejergårde i 1866. matr. le blev i 1946 udstykket fra matr. la som statshus-mandsbrug, men jorden blev i 1984 købt tilbage.
Ejerliste
|
Husmændenes jord på Matr.19a »Kristinesminde«, Højbovej 14 Matr.20a, Højbovej 30  Gården Højbovej 30. Luftfoto ca. 1982. |
1937 Alfred Hølzermann Matr. 24a, Højbovej 22 Matr. 26, Gl. Århusvej 4 Matr. 27, Højbovej 24 |
 Gården Højbovej 27. Den østre længe er Ejendomme ved Gl. Århusvej Matr. 8al, Gl. Århusvej 1 Matr. 9f, »Munkhøj«, Munkhøjvej 19 Matr. 10f, »Havbjerg«, Gl. Århusvej 8 Matr. 29a m. fl. »Bellahøj «, Højbovej 26 |
1908 Peter Hetebriigge Matr. 30a »Højbo«, Højbovej 18 Kannerup Matr. 1a, Kannerupvej 20 Matr. 2a, Kannerupvej 26 Matr. 1e, Kannerupvej 17 |
 Gården Munkhøj ved Gl. Århus landevej før 1930. |
|
| Hammersholm Matr. 4b m . fl., »Hammersholm« , Ndr. Strandvej Nedlagt 1962 Horsens kommune 1936 Holger Pedersen 1931 Aage og Sigurd Naldahl |
1919 Peder Naldahl 1918 Jørgen Vestergaard og P. Naldahl 1915 Rasmine Juel 1895 John Lund 1889 L. C. A. Lund 1889 Rasmine Juel 1867 T. C. K. Juel |
| På gården »Hammersholm« var det, at hingsten »Aldrup Munkedal« stod opstaldet. Den var født 1893 i Aldrup ved Ulstrup i Viborg amt og senere erhvervet af Horsens Omegns Hesteavlsforening. I tidens løb blev den fader til flere tusindejyske heste. Den var det naturlige samtaleemne på en t id, hvor mændene endnu ikke var begyndt at snakke biler. En statue af det ædle dyr kan ses ved Bygholm Landbrugsskole. |
Ejendomme langs jernbanen |
|
|
|
|
Matr.17f m.fl., »Katrinelund«, Munkhøjvej 11 Ejendomme syd for Hansted skov  “Poppelhøj” Matr. 5c, »Petersminde«, Kannerupvej 5 |
1912 Peder Pedersen Matr.11f Egebj. Vandmøllevej 35 Matr. 15h Vandmøllevej 20 Matr. 15b m. fl. , »Mariesminde«, Ejendom i Hansted by |
|
Matr. nr. 5, Hanstedvej 27 |
|
|
Kilder: |
|
