Træk af Lundumskov forskoles historie

Træk af Lundumskov forskoles historie

Af fhv. forskolelærerinde Gudrun Nielsen, Lundumskov

Efter at der havde været forskellige former for pogeskole i Lundumskov og Lundum, begyndte konkrete planer om at oprette en egentlig forskole i Lundumskov at tage form. I 1917 ombyggede man den eksisterende skole. Stråtaget forsvandt, og der kom en kvist på overetagen, hvor der blev indrettet en lejlighed til en lærerinde. Som tidligere omtalt  lejede kommunen  den lille sal i
forsamlingshuset til skolestue. Den første fast ansatte lærerinde hed Ellen Mathiassen, født i Ry i 1887 og uddannet på Th. Langs seminarium i Silkeborg. Hun  blev ansat i Lundumskov  i 1917.  Skønt det var  et fremskridt, at der blev etableret en særskilt undervisning for de yngste børn, var løsningen ikke ideel, og byggeriet af forskolen blev derfor påbegyndt i 1922. Skolen blev taget i brug året  efter.
Skolebygningen  indeholdt  1skolestue på ca. 40 m2  og en skolegang.  Desu­den var der lejlighed til lærerinden og et udhus med toiletter, vaskehus og kulrum.
Forsamlingshusets store sal blev fortsat lejet til gymnastik. Det må have været en herlighed uden lige at flytte ind i den højloftede, lyse skolebygning med klasse-værelse mod sydøst, hvor alt var nyt og fint.
I forskolen undervistes de tre første årgange således: 1. klasse = første årgang fra klokken 13-16 alle hverdage. 2. klasse = 2. + 3. årgang fra klokken 8- 11 alle hverdage, også lørdag.
De mindste børn var altså fri for at komme ud tidligt om morgenen, men til gen-gæld var det jo mørk aften, når de kom hjem om vinteren. Lærerinden underviste desuden hovedskolens piger i håndarbejde fra kl. 10-12 og fra kl. 15- 17 to dage om ugen, hvilket bevirkede 8 overarbejdstimer hver uge. Disse betaltes med 100 kroner om året.
Lærerindens grundløn var 1710 kr. om året, og hendes samlede løn incl. fradrag for husleje og et løntillæg fra amtet androg 2000 kr.
I 1923 var der i Lundum sogns skoledistrikt i alt 90 elever fordelt således:
Hovedskolen  ……………………….. 51 elever
Forskolen …………………………….. 27  elever
Privatskolen  …………………………  9  elever
Undervist i andre kommuner ..  3 elever
Privatskolen var den grundtvigske friskole beliggende Rådvedvej 157.
Fra 1928 ophørte privatskolen, og der blev så lidt flere børn i kommunesko­ len.
Omkring 1935 begyndte frk. Mathiassens helbred at svigte, og hun måtte på
grund af dårlige nerver søge sin afsked kun 51år gammel pr. 1. maj 1938.


Man  diskuterer centralskole

Fra samme dato ansattes jeg som vikar på ubestemt tid. Embedet blev ikke
opslået ledigt endnu, da skoleforholdene i kommunen igen var genstand for nye planer og ivrige drøftelser. På denne tid begyndte man mange steder i landet at opføre centralskoler, hvor man samlede alle børn i kommunen i store 7-klassede skoler. De fire gamle skoler i Lundum-Hansted kommune var ikke længere tidssvarende, og man drøftede derfor også denne mulighed her.
Men ingen havde lyst til at nedlægge sin egen skole, og det diskuteredes ivrigt, hvor en eventuel centralskole skulle ligge. Endelig enedes man om at lægge den i Egebjerg, men Lundum skoledistrikt gik kun med til dette under store protester og på den betingelse, at de måtte bevare forskolen. Det gik sognerådet så med til for at få sagen ført igennem. Så kom krigen og besættel­sestiden, men arbejdet gik dog i gang og blev fuldført. I 1944 blev den nye Lundum-Han sted centralskole taget i
brug.
Man forsøgte nu igen fra kommunens side at få forskolen nedlagt, men det vakte vilde protester, og sognerådsformand  Nicolai Karlsen måtte på et møde i Lundumskov stå ved det løfte, man havde givet om, at forskolen skulle bibeholdes, så længe forældrene ønskede det, og der var børn nok til en skole. Embedet var i mellemtiden blevet opslået og besat, således at jeg nu ikke længere var vikar.
Det  skete pr. I. nov.1940.

Luftfoto af Lundumskov forskole 1947

Luftfoto af Lundumskov forskole 1947

I 1944 var der 25 børn i forskolen, og ide kommende år steg antallet støt til 41, da der var flest i 1951. Der var da fuldt op at gøre for en lærer, der var 29 børn i 2.-3. klasse, og der kunne ikke stilles et bord mere derind. Børnetallet holdt sig nogenlunde konstant de næste 15 år.

Forskolen 1944-70

Efter at centralskolen var taget i brug med heldagsundervisning uden lang mid-dagspause, foreslog jeg, at undervisningen skulle lægges på samme tids­ punkter, fra kl. 8-14, således at alle børn kunne være hjemme samtidig. Men  det vakte modstand i skolekommissionen, der mente, at det var bedst. for børnene at være hjemme i middagspausen, så de kunne få deres varme mad. Senere, da man
havde fået en anden skolekommissionsformand, blev forslaget taget op igen og denne gang gennemført. De små børn kunne få lov til at køre med skolebussen, selv om de ikke var berettigede dertil. Det var dog kun børnene fra Lundum, der nød godt af det. Alle fra Lundumskov mark måtte fortsat gå eller cykle; det var ellers dem, der havde de store afstande. Til forskolen i Lundumskov kom således børn helt ude fra egnen ved  Sattrup mose.
Men forskolen var nu blevet en underafdeling af centralskolen . Der blev anskaffet samme bøger og skolematerialer, som brugtes i Egebjerg. Det gjaldt nu for for-skolen at bevise sin eksistensberettigelse ved at børnene blev i stand til at følge med i undervisningen uden alt for store vanskeligheder, når de kom til den større skole. Det kan jo godt være vanskeligt for børn at skifte midt i et skoleforløb, men formentlig er det lykkedes nogenlunde, i hvert fald kom der ikke senere forslag om at nedlægge forskolen.
Vi deltog også i forskellige arrangementer såsom skolefester, skolekoncerter, udflugt og lign. Skolelægeordningen var også gældende for forskolen, alle kørte med skolebilen til den årlige lægeundersøgelse i lægeværelset i Ege bjerg.
Gymnastikundervisning en foregik stadig i forsamlingshuset . Om vinteren brugte vi dog skolestuegymnastik i den allerkoldeste tid, da der jo ikke var opvarmet  i forsamlingshuset.

Vi får centralvarme

I 1966 blev der indlagt centralvarme i forskolen, og det var en stor oplevelse. I alle årene havde jeg skullet stå op ved 6-tiden om morgenen for at fyre skolestuen op, så der kunne være varmt til klokken otte. Det var en pligt, man ikke kunne løbe fra. Man skulle også sørge for, at der altid var brændsel. Vi fyrede med kul og koks, men under krigen var det et stort problem at skaffe brændsel,  fordi  tildelingen  af kul  og koks  var  for  lille.  Derfor  indkøbte vi 40.000 tørv. Det var et kæmpe-arbejde at bære dem ind. De fleste blev båret op på loftet, for de fyldte kolossalt. Derefter skulle de jo bæres ned igen, og endelig skulle asken bæres ud, og den
fyldte næsten lige så meget. Det var omtrent den eneste varme, man fik af dem. Tørvene var fra tørveskifter i Lundum moser og havde ikke særlig høj brandværdi, foruden at de var halvvåde. Senere fik vi igen koks at fyre med, og et »tænkende« fyr, der kunne holde ild om natten.

Gudrun Nielsen med børnene i Lundumskov forskole 1956

Gudrun Nielsen med børnene i Lundumskov forskole 1956

 

Forskolen ophører

I slutningen af 1960’erne begyndte børnetallet at falde, og det gik ret hurtigt. Skolens eksistens var truet. I 1970 kom så kommunesammenlægningen, hvorved Lundum-Hansted kommune blev en del af Horsens storkommune. På dette tidspunkt var der i Egebjerg så mange indskrevne børn til 1. klasse, og så få i Lundum, at der tilsammen kunne blive tre 1. klasser med 20 elever i hver. Det afgjorde sagen. De forældre, der havde børn i skolen, blev spurgt, og de indvil-ligede  i at få forskolen  nedlagt.  Der  ville  i næste skoleår have været under 18-20 børn i alt, og der var ikke udsigt til væsentlig ændring i de nærmeste år. Derfor var grundlaget for en skole borte, og den 16. juni 1970 var så uigenkaldelig sidste skoledag i Lundumskov. Hermed var det sidste blad skrevet i Lundumskov forskoles historie.                
                    G.N.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *