Lundum skole

Lundum skole

Af forskolelærerinde Gudrun Nielsen, gårdejer Ernst Nielsen og overlærer Mogens Kirkegaard

Klik her og se artiklen i bogformat.

Lundum skoles fundats blev underskrevet  på Urup i Østbirk sogn den  3. oktober 1742 af Hans Rudolph von Grabow som største lodsejer og med C. G. Frijs og Regise Sophie Leth som medunderskrivere.
Ifølge fundatsen havde von Grabow ladet indrette en skolestue i Lundum by for hele Lundum sogn foruden Raadved by, der  egentlig hørte  til Hansted sogn; afstanden til Hansted  har nok været for stor til, at man kunne forvente et rimeligt fremmøde, når vejene om vinteren var spærret af sne.
I Lundum boede i forvejen en sædedegn, dvs. en fastboende degn, som nu blev pålagt at være skoleholder. Han skulle foruden sin degneløn have årligt 3 rigsdaler 2 mark for kirkelys til Lundum kirke og følgende ydelser fra de berørte jordbrugere:
          Penge                     7  rigsd. 5 mark 7 skilling
          Rug                        19½  tønde
          Hø                          96 lispund (1 lispund  = 8 kg)
          Halm                 173 lispund
          Brændsel              27½ læs (tørv)
Amtmanden for Skanderborg og Åkjær amter, von Wøyda, havde intet at indvende udover følgende bemærkning:
»På den måde, at degnen besørger skoleembedet, da en antagen skoleholder af så liden løn som her udloves, ikke kan substituere, finder vi intet herimod at erindre.«
Degnen i Lundum var Morten Mathiisen, der blev begravet 6. april 1751.
Allerede i 1744 blev degneboligen imidlertid flyttet til Lundumskov, hvor en ny bolig var blevet bygget. Stuehuset bestod af 6 fag, den tilbyggede skole af 4 fag og et lille fæhus (stald) af 3 fag. Der var ingen jord til, hverken toft, ager eller eng, men der var da mulighed for at indrette en lille gårdsplads. Mellem 1748 og 1752 kom der en ny degn til Lundumskov. Det var Peder Fugl , som beklædte stillingen som degn og skoleholder til sin død 1780, 62 år gammel. Han bliver betegnet som
sognedegn, hvilket vil sige, at han var degn i begge sogne. I 1773 affattede han en

»Efterretning om boligindkomster og udgifter for degnen ved Lundum og Hansted menigheder«. Den skal her gengives i sin helhed:

Bolig og indkomster

1. Degneboligen beliggende i Lundum sogn, Lundumskov by, består af 6 fag stuehus og 3 fag fæhus.
Ingen havepladser tillagt. Lille have, som er, og de 2 fag tørvehus, som jeg har bygget i haven for mine egne penge, henhører til skolehuset, som er bygget i degne boligen.
Denne degnebolig er jordløs og er ellers af mig i henseende til bygninger holdt i forsvarlig stand.

2. Korn af bønderne, som skal være i stedet for degnetraven, som loven tillægger degnene, er kun meget ringe.
Udi Lundum sogn gives af en helgård 2 skæpper og af en halvgård 1skæppe byg. Udi Hansted sogn gives af en helgård 1skæppe og af en halvgård 1-2 skæppe byg, som udgør i begge sognene 7 tønder 4 skæpper byg.

3. Offer til de tre store højtider bekommes hver højtid 8 rigsdaler, er årligt 24 rigsdaler.

4. I stedet for Sankt Hans rente får jeg mælk af sognefolkene, hvoraf kan gøres 2 á 3
Lispund ost.

5.  Julerente intet.

6. Påskerente betales med 1 snes æg af en helgård og ½ snes af en halvgård, som gør årligt 12½ ol.

7. Efter den om Hansted hospital oprettede fundats nyder sognedegnen, fordi ingen herskab er på gården, offer hver højtid 2 mark. Ligeledes nyder degnen for at synge over de hospitalslemmer, som dør, for hver 2 mark, og som offer af hver til højtiderne 2 skilling.

1. Til Horsens latinske skole må jeg årlig svare i pension Byg 1 tønde 4 skæpper 31/5 fjerding kar, som betales efter kapitelstakst.

2. Af sognenes kontribuerede hartkorn må jeg svare 3/8 skilling af tønden i konsumption, sold og familieskat, som er årligt 1rigsdaler 2 mark og 10 skilling.


Således rigtig anført vedstår 

Lundumskov degnebolig
d. 10. december anno 1773
Peder Fugl             
sognedegn            

          

Om degneboligen var et af de to gamle huse, der stadig står i Lundumskov på hver sin side af vejen, vides ikke. Muligvis blev den gamle degnebolig og skole brudt ned, da den næste skole opførtes i  1854.
Peder Fugl efterfulgtes af Dines Bang, der var både skolelærer og kirkesanger frem til 1793, da han efter sognedegnen i Hansted, Elias Emborgs død tillige blev degn for Lundum menighed. Disse embeder beklædte Dines Bang frem til sin død 1819, 63 år gammel.
Den næste lærer i rækken var  David  Jensen  Møller , der var  i stillingen  10 år, før han døde kun 37 år gammel. Han var i 1819 blevet gift med  Johanne Nikoline Rømer på Hanstedgård, og de havde  fået  5  børn.  Enken  måtte  da også senere søge  om  hjælp til sønnernes  videre uddannelse.

Den rette lærebog

I 1800-tallet begyndte en af dette århundredes talrige vækkelser at  dukke frem i Lundum sogn. Det var »De stærke Jyder«, der fra deres oprindelige hjemsted  i egnen omkring Løsning havde bredt sig længere nordpå.
I 1816 havde to skræddere i Lundum sogn nægtet at lade deres børn komme i skole, med mindre de måtte være fri for at blive undervist efter den anordnede lærebog skrevet af biskop Balle. De ønskede i stedet, at undervisningen i religion skulle ske efter »Pontoppidans forklaringer« .
Det blev naturligvis indberettet til provst og biskop, og derfra til det Kgl. Danske Cancelli, d.v.s. indenrigsministeriet. Den 23. sept. 1817 modtog da skolekommis-sionen for Lundum sogn en  skrivelse fra skoledirektionen i Århus amt.
Heri meddeles skolekommissionen, at den skal sørge for, at der uden skånsel pålægges mulkter efter anordningen af 29. juli 1814, at mulkterne enten betales eller afsones, samt at understrege over for de to skræddere, at deres børn ikke vil blive antaget til konfirmation uden at have læst og lært Balles lærebog. Systemet handlede måske langsomt i de tider, men meningen var det ikke til at tage fejl af.
Senere kom det i Lundum sogn til yderligere konfrontationer mellem » De stærke Jyder« og de kirkelige myndigheder.

Skolelodden

I 1815 fremsendtes et udførligt forslag fra skolekommissionen for Lundum og Hansted skoledistrikter til en ordning for hele kommunen.
Deri foresloges en forbedring af lærerembedernes indtægter blandt andet ved, at der tillagdes en jordlod  på 3-4 tdr. land. Desuden mente man, at der skulle bygges en skole i Rådved, men dette blev nu først til virkelighed  i 1856.

          Fra slavekrigens tid

Peder Christian Bay var i embedet i 43 år. Han nød megen respekt, hvilket ikke mindst gav sig udtryk under den såkaldte » slavekrig« i foråret 1848. Rygtet gik, at der fra tugthuset i Rendsburg var undsluppet en mængde fanger, sat på fri fod af de slesvig-holstenske oprørere. Slaverne var nu på vej nordpå, hvor de efter sigende plyndrede, røvede og myrdede, hvor de kom frem. Det var lærer Bay, der ledede forberedelserne til at forsvare byerne. Alle skulle møde, gårdmænd som karle, alle skulle ned på Heden (Lundum Hede). Der blev lavet våben af de
forhåndenværende redskaber, for bønderne havde ikke bøsser. Derfor rettede man leer og forke ud for dog at have noget at gøre modstand med .
Fhv. gårdejer Ernst Christensen fortæller:
»Min oldefar lå syg, og han bad så mindeligt om, at der dog måtte blive en hjemme ud over børnene og hans kone. Men nej, alle skal med, sagde lærer Bay. Men du kan få en lang økse ind og stå ved  siden af sengen. Heldigvis blev det ikke til noget med krigen, det var bare et rygte!«

Rådvedvej går gennem Lundumskov. Til venstre Lundum skole fra 1854, til højre i forgrunden forsamlingshuset, længere bagved ligger forskolen fra 1923.

I 1854  blev der bygget  en ny skole i Lundumskov . Den var betydeligt større end den gamle, med stråtag ligesom denne, men i øvrigt af en rimelig standard. Der var tillagt embedet 3 tdr. land, hvor læreren kunne holde de  fornødne husdyr.

 Skoleforholdene  1880-1923

Lærer I. C. Hansen var nu lærer i Lundumskov  skole i fire år, indtil han blev forflyttet til Hansted og afløstes af Niels Hansen Skrydstrup, der var i embedet fra 1876-1914,  altså i en menneskealder.
I Skrydstrups tid kom de religiøse strømninger igen op til overfladen. De stærke jyder kunne ikke lide Skrydstrups religionsundervisning, og de grundlagde derfor deres egen privatskole beliggende Torpvej 17. Det var især fra gårdene Dalsgård og Lundholm, at tilskyndelsen til at bygge skole kom. Der var mange børn på de to gårde, og ligeså var der mange gammelstærke på Lundumskov mark.
Skrydstrup var ellers en dygtig lærer, men det var åbenbart umuligt at stille alle tilfreds.
Da Skrydstrup ikke var der længere, ophørte friskolen .
Til gengæld blev der så problemer fra en anden kant, da lærer Holm Christensen i 1914 afløste Skrydstrup. Det var de grundtvigske hjem, der ikke var tilfredse med ham. De stiftede derfor en grundtvigsk friskole i Lundum­ skov, nuværende Rådvedvej nr. 157. Skolen havde en kort tid en af Jens Byskovs døtre fra Gedved som lærerinde. Til at begynde med boede lærerinderne hos forældrene på omgang, men senere fik de lejlighed i skolen, som i øvrigt kun eksisterede i ganske få år.
Børnetallet ændredes en hel del i årene fra 1900 – 1920. Den 31. dec. 1901 fandtes i Lundum skoledistrikt 52 børn over 7 år. I 1920 var tallet vokset til 82. I 1922 toppede det med 90 børn, og det var da også på den tid, at man besluttede sig for at bygge en forskole.
I øvrigt faldt børnetallet i Lundum derefter til omkring 70, og dette tal holdt sig næsten uforandret, til skolen blev nedlagt.
I 1917 var Lundum skole 2 – klasset. Lærer Holm Christensen underviste dem alle sammen i en stor og en lille klasse. Men der var for mange børn til, at det efter forældrenes mening var forsvarligt, Der blev derfor dannet en skolekreds, dvs. en kreds af forældre, der var villige til at betale for, at der kunne ansættes en lærerinde til de mindre børn. Sognerådet betalte for et lokale i forsamlingshuset. Det var ellers elendige forhold for børnene, især om vinteren. Der var hundekoldt i den lille sal, og både børn og lærerinde var ganske forfrosne, selv om der var både
kakkelovn og skydedøre ind til den store sal.

Lærerinderne var i rækkefølge frk. Dalsgaard, så frk. Christoffersen og til  sidst frk. Nielsen.
I 1923 blev der så endelig bygget en forskole, hvis første lærerinde var frk.
Mathiassen.

Erindringer fra Lundum skole

Ernst Christensen fortæller træk fra livet i Lundum skole på den tid.
» Dagen startede sædvanligvis  med  en  religionstime.  Efter  frikvarteret  kom en time skønskrivning, hvor man sad og skrev en hel time.  Det var måske ikke lige hver dag.
I frikvarteret var Christensen inde og få sin formiddagskaffe, og så kom han tilbage dampende på sin pibe. Han var fynbo, så han havde Fyns Tidende med ind i klassen, så havde posten været der. »Kan I så få skrivebøgerne frem!« sagde han. Så satte han sig op ved katederet og sad og dampede på piben, mens han  læste i Fyns Tidende.  Hvis der blev lidt uro, så bankede han  i  katederet.
»Nå, jeg kommer vist til at se ned til jer «, sagde han så. Så kom han rundt og så, hvordan der var skrevet. Men det var så hyggeligt, når han der sad og fik sig en pibe tobak.

Lundum skole 1921

 Disciplinen i skolen var udmærket. Der blev normalt ikke delt lussinger ud, men der var dog engang et par drenge, der måtte have et par lussinger, fordi de havde gået og løftet op i pigernes skørter, men det var også det eneste. Det var et par store drenge. Det gik ellers udmærket, læreren forstod at sætte sig i respekt. Han var ret livlig og altid i godt humør.
I danmarkshistorie havde vi en bog, hvor vi fik et stykke for, og så var der næste gang en, der skulle op og høres. Holm Christensen havde jo fortalt lidt om det dagen før, og så skulle vi læse hjemme. Somme tider kunne vi næsten ikke få lov til at fortælle noget for Christensen, for han blev så ivrig, at han fortalte med hele tiden.
Til eksamen blev skrivebøgerne  fremlagt, så skolekommissionen  kunne  se,
hvordan børnene skrev. Og så skulle de læse et lille stykke fra læsebogen. De fik karakterer både i skrivning og læsning. Og så fik de et par stykker, som de skulle regne, og somme tider en diktat.
Til stede ved eksamen var præsten og skolekommissionen. Præsten var formand dengang. Der var fælles skolekommission for kommunens skoler. Lærerne fra de andre skoler var også med, Fischer fra Egebjerg, Christoffersen fra Hansted og Rasmussen fra Rådved. Eleverne var ikke nervøse for eksamen, det gik meget fredeligt, næsten hyggeligt til.
Om fortsat skolegang fortæller Ernst Christensen:
»Det var kun præstens børn, der gik i realskolen. De tog med toget til Brædstrup, hvor der var en privat  realskole.
Men læreren opmuntrede nu ingen til at gå videre. Der var mange ældre lærere, der ikke kunne lide, at deres børn læste videre. Der var ikke noget, der skulle være bedre end deres undervisning«.
Holm Christensen søgte i øvrigt bort fra Lundumskov skole i 1928, da de kollegiale forhold ikke var tilfredsstillende for ham. Det var lykkedes ham at bytte embede med lærer M. Jensen fra Højme på Fyn. Denne faldt dog aldrig til i Lundumskov og rejste allerede i 1931.
Da kom  Ejnar J. Bøtker-Rasmussen,  der var både den sidste lærer og  den
sidste egentlige degn i sognet.
Da skolen nedlagdes i 1943, blev Bøtker-Rasmussen forflyttet til central­ skolen i Egebjerg, men det blev aldrig det samme som i den lille skole.
Bøtker-Rasmussen interesserede sig meget for aftenskoleundervisning og havde blandt andet kurser i bogbinding. Desuden var han en habil fotograf, som man kunne få til at lave billeder til f. eks. pas og lign.
I skolen var der indtil 1970 et lille sognebibliotek, der blev bestyret af  fru
Ellen Bøtker-Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *