Hansted skole

Hansted skole

I Århus bispearkiv har vi fundet Hansted skoles fundats, hvoraf her skal bringes et uddrag suppleret med de fornødne kommentarer.
Fundatsen var oprettet på hospitalsdirektørens vegne 29/4 1740 af forstan­deren for Hansted hospital, Christen Berentsen sammen med de andre store jordejere i sognet, Søren Christoffersen af Egebjerggård og madame Leth, enke efter præsten Laurids Jensen Fog i Horsens.
Skolehuset var blevet opført i 1714-15 som følge af en kongelig forordning af
1708, der pålagde sognets beboere at sørge for undervisning til børnene.
Hospitalet havde så løst opgaven ved at bygge et hus, der foruden skolestue også indeholdt en bolig til den student, der beklædte bønholderstillingen. Det er rime-ligt at antage, at disse bønholdere også var skoleholdere i den nye skole. Men skolehuset havde endnu en funktion, der kan virke lidt makaber i dag. I den søndre ende var der indrettet en operationsstue, hvor hospitalskirurgen,
Samuel Baufein, udførte de nødvendige indgreb med sine skarpe instrumenter.

Skolefundatsens bestemmelser

Fundatsen af 1740  bekræftede  således den praksis, der havde fundet sted
igennem nogle år, men samtidig udbyggede den ordningen specielt  med hensyn til skoleholderens aflønning og skolens vedligeholdelse.
Det hedder i Fundatsens 1. afsnit:
»Det skolehus, som ved hospitalets stiftelse er opsat ved Hansted kirke bestående af 10 fag og bedækket med tagsten, hvorudi findes tvende skorstene og jern-kakkelovn, loft, vinduer og døre i forsvarlig stand, så og en god stue forsynet med borde og bænke, hvorudi børnene af berørte byer kan have en bekvem skolestue, og skoleholderen for sig og familie samt kreaturer  fornøden husly, hvortil og er urte- og kålhave«.
Det fastlægges i fundatsen, at det er beboeren på Hanstedgård,  der  skal sørge for
vedligeholdelsen, men med hjælp af arbejdskraft fra Hansted bys beboere.
Ifølge  fundatsens  bestemmelser skulle  sognepræsten for at kontrollere
undervisningens resultater efter gudstjenesten af og til overhøre børnene.
Skoleholderens løn fastsattes derpå. Der skulle betales både penge og naturalier, korn, hø, halm og tørv, af alle jordbrugere efter deres hartkorn, næring og vilkår.
Tjenestekarle skulle betale hver 4 skilling årligt og hver pige og dreng 2 skilling. Til gengæld måtte skoleholderen give afkald på det, som blev lagt i bakken ved kirkedøren. Disse penge skulle fremover tilfalde de fattige fader­ og moderløse børn, der var i skoledistriktet, og som gik i skole.
På foranledning af hospitalsdirektørerne , der ikke mente at kunne belaste hospitalets fæstebønder med udgiften til skolelærerløn, blev lønnen nedsat klækkeligt i forhold til fundatsens bestemmelser, og Christen Berentsen fik en næse, fordi han åbenbart havde lovet for meget.
Fundatsen var dog en klar forbedring af skoleforholdene, da undervisningen hidtil havde været besørget af disciple fra Horsens latinske skole (Horsens Statsskole), såkaldte løbedegne, der ikke havde det bedste ry i befolkningen.

Skoleholdere i Hansted

I årene fra 1712  til 1732 var ikke mindre end seks forskellige studenter ansat   i stillingen som bøn- og skoleholdere, men med ansættelsen af kirurgen Samuel Baufeins søn, studiosus Samuel Samuelsen Baufein,  født  i  Århus 1711, blev stillingen herefter en mere permanent beskæftigelse. Han var der i hvert fald fra 1732 til 1751, hvor faderen døde.  Sønnen  havde i mellemtiden gjort sine teologiske studier færdige og fik nu ansættelse ved Horsens Hospi­tals kirke. Han gjorde sig i øvrigt senere kendt ved at være årsag til en række sager om embedsfør else og overholdelse af de kirkelige ritualer. I Århus Bispearkiv ligger en tyk mappe med dokumenter vedrørende pastor Baufein i Horsens.
Senere skoleholdere og lærere ved Hansted skole:
Povel Erslev  ………………………………………. 1751-1757
Elias Emborg ……………………………………… 1757-1793
Rasmus Haslev  ………………………………….  1793-1816
Niels Hansen (vikar)   ………………………….  1813-1816
Georg Anton Kofod   …………………………..  1816-1857
N. P. G. Nielsen  ………………………………….  1858-1875
I. C. Hansen  ……………………………………….  1876-1903
Kristoffer Kristoffersen   ……………………..  1903-1928
Knud Knudsen ……………………………………  1929-1943
Elias Emborg og Rasmus Haslev var  tillige  sognedegne for Hansted   sogn.
Emborg havde overtaget degnekaldet efter degnen Peder Fugl i Lundum, men efter  Emborgs død 1793 blev  degnekaldet opdelt  i  2  stillinger  og kædet
sammen med skoleholderstillingen. De nærmere betingelser blev fastlagt i en skrivelse dateret 19. april  samme år.
I forbindelse med den nye skolelovs gennemførelse i 1814 gjorde skolekom­ missionen sig nogle nødvendige overvejelser vedrørende degnen og skole-holderen Rasmus Haslevs situation. Han var i 1813 blevet ramt af »et kritisk tilfælde« og var ganske ude af stand til at varetage sine opgaver. Derfor havde man antaget den føromtalte Niels Hansen som vikar, skønt han ikke just  faldt  i
kommissionens smag. Det hedder således: »Kommissionen giver sig herved den frihed at bede om direktionens samtykke til at påligne Hansted skoledi­strikt efter § 56: En udgift af 25 rigsbankdaler kommissionen nødvendig for måttet tilstå bemeldte skolelærer N. Hansen til en kjole, for at han nogenlunde anstændig påklædt kunne forrette sangen ved gudstjenesten i kirken!«
Desuden ønskede man at få »et andet dueligt subjekt« i stedet. Det var at foretrække med en vikar, for Rasmus Haslevs situation var fortvivlet; han havde kone og seks »uopdragne,, børn at sørge for, hvoraf den ældste endnu ikke var gammel nok til at kunne erhverve brødet blandt fremmede, som det hed.
Det blev så til, at Haslev beholdt stillingen til 1816, hvor han døde og blev afløst af Kofod.

Skolebygningen

Ved en brandtaksation 20/9 1797 blev degneboligen i Hansted synet og vurderet af to lokale håndværkere, murermester Hans Christensen og tømrer og snedker Anders Lassen. Bygningerne var da
»14 fag stuehus og skole i sønder og nord, af ege under-
og fyr overtømmer,  med  murede vægge og stråtag,
9 alen dyb samt fjælloft overalt og fjælgulv i 6 fag,
takseret for  …………………………………………………………………………..  280 rd.
6 fag hugge- og fæhus i sønder og nord, 9 alen dyb,
ege under- og fyr overtømmer med murede vægge og stråtag  ………………………………………………………………………………….  120 rd.
                                                                                                                 400 rd.

Bygningen lå omtrent 10 favne fra Hansted Hospital.
Ved udskiftningen i Hansted omkring år 1800 blev der tillagt skoleholderen lidt jord, ca. to tdr. land, hvor der kunne holdes et par køer og lidt får. Samtidig var skolen blevet udbygget, så den fik den i taksationen nævnte størrelse. Denne størrelse og dette udseende havde skolen så frem  til  1868, hvor der i forbindelse med jernbanens anlæggelse blev bygget et nyt skolehus. Dette bestod  af kun en længe orienteret i retningen  øst-vest. Senere byggedes en fløj til, så skole-bygningerne tilsammen danner en vinkel.

Skolen var ret stor, men rummede også mange børn. Den blev officielt kaldt Hansted centralskole

Skolen var ret stor, men rummede også mange børn. Den blev officielt kaldt Hansted centralskole

Lærer I. C. Hansen  havde beklædt stillingerne som lærer først i  Rådved,
senere i Lundumskov og endelig i Hansted skole. Fordi han var jordbruger og leverede mælk til mejeriet, blev han den første formand  for mejeriet   Egedal.
Desuden var han formand for lærerforeningens lokalkreds.

Skolegården i Hansted skole omkring århundredskiftet. Læreren Jens Christian Hansen, ses i døren længst til højre.

Skolegården i Hansted skole omkring århundredskiftet. Læreren Jens Christian Hansen, ses i døren længst til højre.

Lærer Christoffersen var i embedet i 25 år. Han nød almindelig agtelse for
sine evner som lærer, og børnene holdt meget af ham, ikke mindst på grund af hans elskelige væsen. Hans 3 kønne døtre blev alle gift til gårde i Hansted og bidrog på  denne måde til  at gøre slægtsforholdene endnu mere indviklede.
Eleverne i Hansted skole sammen med lærer Kristoffersen og lærerinde Jette Laursen yderst til højre. Billedet er fra ca. 1915.

Eleverne i Hansted skole sammen med lærer Kristoffersen og lærerinde Jette Laursen
yderst til højre. Billedet er fra ca. 1915.

Jette Laursen  var  lærerinde i Hansted  skole i flere år. Hun havde også
undervist i pogeskolen i Hansted, der var beliggende i den gamle kapellan bolig, Hanstedvej nr. 9. Før hende havde der været en lærerinde ved navn Jørgine Hansen. Flere lærere og lærerinder har i kortere perioder undervist i skolen, indtil der i 1928 blev ansat en fast lærerinde, Maren Kragsig.
I det hele taget var børnetallene i de gamle landsbyskoler meget svingende, blandt andet fordi fodermesterfamilierne kun var ansat for det halve år ad gangen. De havde jo ofte mange børn .
Hansted skole blev nedlagt i 1943, efter at Lundum-Hansted centralskole var blevet indviet.
Knud Knudsen blev denne skoles første inspektør.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *