Se og læs artiklen i sideformat - åbner i nyt vindue og tager lidt tid.
De gamle fæstegårdes historie
Af overlærer Svend Laursen
Når man skal beskrive sognets ejendomshistorie, kan man ikke lade være med at tænke på den voldsomme udvikling henimod kvarterer domineret af parcelhuse. Dette har særligt fundet sted i Egebjerg. Disse nye kvarterer har ikke megen lighed med de gamle landsbyer, som både Hansted og Egebjerg har været prototypen på.
Landsbyen har helt tilbage til bronzealderen været den foretrukne bebyggelse på landet. Den gav fællesskab og en større sikkerhed i ufredelige tider. Nøjagtigt hvor gamle Hansted og Egebjerg er, vides ikke, men Hansted med endelsen »sted« tilhører den ældste gruppe af landsbyer, mens Egebjerg er betydeligt yngre. Første gang man støder på navnet Hansted, er i Valdemar Sejrs jordebog, hvor »Hanstathgård« er nævnt som krongods.
|
Omkring reformationen i 1536 begynder der at tegne sig et billede af ejendomsforholdene i sognet. Kilder viser, at gejstligheden i den katolske tid ejede halvdelen af -ejendommene, og at kongen og adelen på Hanstedgård delte den anden halvdel. Ved gejstligheden forstås klostrene i Ring, Øm, Voer og Sankt Hans i Horsens samt bispen i Arhus. Efter refonnationen inddrog kongen her som andre steder det gejstlige gods, og jordebøger viser, at kongen nu ejede dobbelt så mange gårde som adelen på Hanstedgård. Nogle år senere foretoges administrative ændringer, således at Voer herred blev lagt til Skanderborg len fra Bygholm len. Derved blev Hansted sogn lenets sydligste, og det er måske grunden til, at Kristian den 4. mageskiftede sit gods her med gods nænnere Skanderborg slot. Præsteindberetningerne i 1651 viser, at ejeren af Hanstedgård og Kirsten Munk på Boller ejede de fleste af gårdene. Kirsten Munks gårde blev senere solgt til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, som Marselisborg er opkaldt efter. I 1662 udkom landets første matrikel, og den fortæller blandt andet om de uhyggelige følger af fremmede hæres hærgen. Jylland blev besat af tyskere, svenskere og polakker. De sidste kom godt nok som venner, men det skulle man ikke tro. Hansted sogn blev hårdt ramt. 40% af gårdene lå øde hen. I et brev fra Henning Pogwisch på Hanstedgård til Corfitz Ulfeld fortalte han om ødelæggelserne på Hanstedgård og bad om beskyttelse og fritagelse for brandskat. I 1682 - matriklen kan man se, at der i Hansted var 15 gårde, hvoraf Hanstedgård ejede 10, Vilhelmsborg 4 og præsteembedet 1 (annexgården). Foruden gårdene var der 3 huse med jord, som alle tilhørte Hanstedgård. I Egebjerg var der 14 gårde. Heraf ejede Hanstedgård 5, Vilhelmsborg 3, kongen 3 (alle ryttergårde), landsdon1mer Engdorf 2, hvortil kom selvejergården Egebjerggård. Som i Hansted var der 3 huse med jord, der dog her ejedes af Nebel kirke. Endvidere var der i Kannerup 2 gårde, som tilhørte Hanstedgård, og i både Hansted og Egebjerg fandtes et ukendt antal huse uden jord, men de havde ingen interesse, da man kun skulle betale skat af jord. Se note (1).
|
Som det kan ses af det foranstående, havde Hanstedgård en central placering i sognet, hvilket var naturligt for en herregård med mange fæstegårde og -huse underlagt. Derfor fik det også stor betydning, at ejeren Dorthe Hansdatter Lottrup i 1705 oprettede Hansted Hospital som hjem for fattige ældre fra sognet. Til oprettelsen og driften af hospitalet forærede hun hele godset, og det var på det tidspunkt Hanstedgård samt 55 gårde og 23 huse. Mange af gårdene lå i andre sogne. De blev kaldt strøgodset. Dorthe Hansdatter døde i 1711,og i perioden 1710 til 1864 blev gård og hospital ledet af forstandere, som boede på Hanstedgård.
Hansted Hospital ca. 1950.
Bønderne var dengang den dårligst stillede samfundsgruppe. Som fæstere var de plaget af landgilde, hoveri og stavnsbånd. Trevangsbruget var udbredt, og af retfærdighedshensyn var jorden delt op i smalle agre til hver bonde. Det krævede et omfattende samarbejde, som foregik bI. a. på bystævnet. Alt dette var meget upraktisk og forældet, og for at sætte gang i udviklingen oprettedes »Den store Landbokommission«. Den fremkom med nye ideer, der blev ført ud i livet under betegnelsen »De store Landboreformer« med udskiftning, selveje og afvikling af hoveri som de vigtigste punkter.
Overalt og også her i sognet stod udskiftningen først på programmet. Det skal tilføjes, at i 1711 fik alle hoveripligtige gårde, dvs. Hansteds 15 og Egebjergs 11samme tilliggende pa godt 5 tdr. 4 skp. hver. I 1793blev d~r tegnet kort over Hansted og Egebjerg, og for første gang får vi et indtryk af gårdenes placering.
I 1844kom en ny matrikel med nye numre, og derfor er det naturligst at bruge dem, fordi de ligger til grund for de numre, som vi bruger i dag.
Som kortet viser, lå gårdene i Hansted tæt samlet efter klassisk mønster og med markerne stjerneformet fordelt. De fleste lå i »overbyen«. Gårdene syd for Banevej er der endnu bortset fra matr. nr. 13, Strandgård, hvorimod de fire gårde placeret fra bagerens hus til brugsen enten er udflyttet eller sammenlagt.
Gårdenes placering før udskiftningen i 1781. Kirstinelyst (3),HøjbaIlegård (16),Bregnetgård (15),Fiskebækgård (14)og Strandgård (13)blev flyttet ud på markerne. Bakkegård (4) og Søvangs gård (17)blev flyttet til et andet sted inden for byområdet. (6)og (7)blev sammenlagt og flyttet til Hanstedholm.
Egebjergs gårde lå i to afdelinger, Gammel Egebjerg og Neder Egebjerg (Skovgårdene).
Udskiftningen foregik i perioden 1781-1835. Bønderne skulle betale en del af pengene selv. Resten kunne de låne af hospitalet, som i begyndelsen ingen renter fik.
I første omgang udflyttedes ingen gårde fra Egebjerg, men fire fra Hansted:
Strandgård (13) og Fiskbækgård (14), som nu hedder Strandholt, blev flyttet til området ved Nørrestrand, mens Højballegård (16) og Bregnetgård (15)kom til at ligge syd for Hansted skov.
Højballegård
Gården var den første, der blev flyttet ud fra Hansted. Den lå før 1795 omtrent mellem Hanstedvej nr. 23 (P. Djernæs’ ejendom) og nr. 27 (Jens Chr. Løvschalls gård). Ved udflytningen blev stolperne mærket, bygningerne brudt ned, og med de gamle materialer blev den firelængede binclingsværksgård genopført på Højballe.
Samtidig fik husmændene i Hansted hver 3 skp. jord tillagt, nok til at holde en ko og fem får.
I 1868 var den ensporede jernbane færdig, og på den tid og måske derfor udflyttedes endnu fire gårde:
Bakkegård, (4)som var annexgård, til syd for kirken, Søvangs gård (Østergård) (17)til Munkhøjvej, Kirstinelyst (3)til Vandmøllevej og (6)og (7) blev sammenlagt og flyttet til det nuværende Hanstedhohn.
Egebjerg bestod ved udskiftningen af 16 gårde, 12 huse med jord og 3 huse uden jord. Gårdene (1-11)tilhørte hospitalet.
De øvrige ejedes af købmand Jens Overby i Horsens. Ved hans død gik de i arv til svigersønnen Jens Jørgen Engelsen, der i 1798 solgte dem til kammerherre Juel på Borupgård.
 |
| »Her æder Jeg Mit Brød, Her søger jeg den Lycke som Gud Mig unde vil mod mange onde Tycke. Stat, Huus, ved Herrens Hielp, Agt ingen skæve øyen. Thi den misundte Jord Lar sig og Lycsom Pløie « (Tegnsætningen ændret af hensyn til forståelsen).
Denne stolte tekst er malet på en træplade, der oprindeligt sad over den vestlige indgangsdør (gæsteindgangen) til Højballegårds stuehus. Den blev sat op samtidig med udflytningen 1795. Den fæster, der flyttede gården, hed Niels Laursen. Han lod sine og sin hustrus, Else Jacobsdatters, forbogstaver male på pladen. Efter familieoverleveringen skyldtes indskriften, at Niels Laursen mærkede misundelsens kolde pust i nakken. Han havde nemlig fået lov til at vælge jord først, og naturligvis valgte han sognets vel nok bedste marker. Derfor satte han pladen op som en slags besværgelse mod misundelsen.
|
Stuehuset til Horskærgård i Egebjerg (13).
Bygaden i Egebjerg strakte sig fra Egebjergvej gennem Gl. Egebjerg til skovgårdene.
Som tidligere nævnt blev ingen gårde udflyttet i første omgang, men senere flyttedes Højvang (8)og Egesholm (4) til Egebjerg Bakke og (7)til Egedal, mens (5), (6)og (12)blev delt, og (3)blev senere (1915) nedlagt, og jorden solgt til Egesholm.
Udover de tidligere nævnte ejendomme fandtes der tre vandmøller i sognet, Egebjerg mølle, Hansted mølle og Bagkjær mølle.
Den ældste af dem er ubetinget Egebjerg mølle, der lå ved vandværkssøen. Den kan føres tilbage ti11565, hvorimod det er vanskeligt at sige helt præcist, hvornår Hansted mølle første gang er opført. Den er ikke med på de gamle kort, selvom en kilde fortæller, at ejeren ville nedlægge den i 1770.Den brændte i 1909, blev genopbygget og indrettet til savskæreri.
Bagkjær mølle i Hansted skov er den yngste af møllerne. Den nævnes første gang i 1881. Der har været både bageri og savværk, før den blev nedbrudt i 1930. Stedet ejes nu af I. og W. Pauelsen, som bor ca. 100 m fra det sted, hvor vandmøllen lå. Af den er nu kun faldet tilbage.
Mens udskiftningen foregik uden de store gnidninger, var der flere problemer i de næste punkter, nemlig hoveriets afløsning og overgangen til selveje. Der kom gode tider, og flere gange ønskede bønderne af få hoveriet afløst af en pengesum. Hoveriet var i 1791 fastsat til 10 pløjedage, 29 spænddage og 87 gangdage for gårdfæsterne, 26 arbejdsdage om året for husfæsterne, og endelig skulle de 10 gårde i Egebjerg køre tørv til hospitalet mod betaling. Forhandlingerne endte resultatløst, og man besluttede at stille sagen i bero til forstander Gersdorffs afgang. I 1809 kom kongelig meddelelse om, at godset skulle forvandles til privatejendom. Det kunne man selvfølgelig ikke gå imod, men det gik trægt grundet dårligere tider og statsbankerot, og i hvert fald en, nemlig husmand Niels Jensen i Hansted søgte om igen at blive husfæster. Det blev bevilget, men skyldtes måske, at han også var skovfoged.
|
Om vanskelighederne ved at ændre de bestående forhold skriver lektor Svend Aage Bay: »Straks efter Gersdorffs død indsendte fæstebønderne et andragende om hoveriets afløsning. Stiftsøvrigheden udarbejdede da et forslag i 1823, men dette var ganske utilfredsstillende for bønderne, da det stadig fastholdt en del af hoveripligten. Direktionen bestemte så, at sagen skulle henlægges, men den nye forstander skulle forpligte sig til at give slip på hoveriet i overensstemmelse med forslaget, hvis bønderne skulle komme på andre tanker. Fæsterne henvendte sig da direkte til kongen med bøn om fritagelse mod en afgift på 12 rigsbank daler sølv årligt, men det blev afvist. I 1847 ansøgte fæsterne igen om, at de måtte købe deres gårde og blive fri for hoveri. Det første blev pure afvist af forstander Norup under henvisning til, at det stred mod fundatsen, og at hospitalet havde fået lov at beholde 200 tønder hartkorn som fæstegods. Som Norup hævdede: Derimod var Norup mere forhandlingsvenlig med hensyn til hoverisagen, især da han i 1841havde fået tilsagn om de fulde hoveripenge imod den sædvanlige afløsningssum. Afgørende for sagens løsning blev dog loven om hoveriets afløsning i 1850. I Horsens blev den 1. juni 1852 sluttet en aftale mellem fæsterne til de 27 hoverigørende gårde og forstanderen om hoveriets ophør fra 1. maj 1853mod en årlig afgift af 35rdl. for hver gård. Med husfæsterne blev der sluttet en lignende overenskomst i 1854.
|
De 10 år mellem 1860 og 1870blev en bevæget tid. I disse år blev fæstegodset solgt fra og et nyt og større hospital bygget.
Det var ikke med direktionens gode vilje, at fæstegodset blev solgt, men en lov nævnte udtrykkeligt Hanstedgaard. Stiftelsen fik lov at beholde de såkaldte kratlodder og balleskifter ved skovene, og de 12 huse i Hansted blev bevaret som arbejderboliger for hovedgården. Nærmere bestemt var det i 1866, at langt de fleste af gårdene blev selvejergårde, og dermed var en ny tid begyndt.
Efterhånden byggedes en del huse ved udstykninger fra de oprindelige gårde. I Hansted var det mest gårdene (4), (7) og (17), der afgav jord til huse, og i de senere år (11)og (12).De oprindelige huse i Hansted lå i »Nederbyen«.
Luftfoto af Egesholm ca. 1950.
I Egebjerg var det hovedsageligt (3) og (8), der afgav jord til huse henholdsvis langs Egebjergvej og Grusdalsvej. Den seneste udvikling har været langt voldsonunere i Egebjerg end i Hansted. Først udstykkedes (5) til parcelhuskvarteret Vesterhøjsvej. Senere fulgte (9) med Vandværksvej, og (7) afgav et stort område med vejene Skovvej, Buen, Østerhøjsvej og Skovgårdsvej. På den anden side af Egebjergvej udstykkedes gården Egesholm (4),hvis bygninger nu er nedrevet og erstattet med Egebjerg Brugsforenings nye butik.
En ny udstykning på Egesholms marker hedder Birkeholm, og den nyeste på nuværende tidspunkt bliver en udstykning fra (2)endnu nordligere med navnet Askeholm.
Detalje fra det nordvestlige hjørne mellem Højballegårds stuehus og fåresti. Man ser nedgangen til kartoffelkælderen, dueslaget og hullet til lænkehunden lige ved vognporten, hvor den gamle indkørsel til gården var.
Arstallene før 1866 gælder beboelsen under folketællingeme, som blev foretaget i 1787,1801,1834,1840,1845,1850,1855og 1860.
Enkelte gårde kan føres længere tilbage, hvilket skyldes private undersøgelser i Landsarkivet for Nørrejylland.
Kilder:
Dommerkontoret i Horsens (tingbøger)
Matrikeldirektoratet: Kort over Hansted sogn i 1793og 1844.
Landsarkivet i Viborg:
Folketællingslister
Reah’egister (tingbøger)
Fæstebrevsprotokoller.
E. Billow: Danmarks større gårde
Aage Roussell: Danske slotte og herregårde
J. P. Trap: Danmark
Sv. Aa. Bay: Hansted Hospital 1705-1955
Kristian Vestergaard: Vandmøller i GI. Skanderborg amt
(1) Efter en upubliceret artikel “Træk af Hansted sogns ejendomshistorie i perioden 1500-1682«,skrevet af cand. mag. Niels Jørgen Andreasen, Arhus. Artiklen kan rekvireres hos forfatteren.
Det gamle stuehus til Egesholm står stadig i GI. Egebjerg og vidner om en begivenhedsrig periode i gårdenes historie, en periode, der endnu ikke er afsluttet.
Lokalhistorie; erhverv; landbrug; fæstegårde; udflytning
Af hensyn til søgningsmulighederne gentages ejerlisten nedenfor
EJERLISTE
Over de oprindelige gårde med numre fra matriklen af 1844.
| Hansted | |
| Matr. 1, Hanstedgård | |
| 1984 Mogens Hohn Jensen | 1684 Anders Jensen Tonbo, købm. fra Horsens |
| 1962 Horsens kommune . | |
| 1924 N. Have, gift med M. S. | Peder Hansen Hovenbeck |
| 1914 Marie Svendsen, enke efter S. S. | 1684 Erik Brockenhus |
| 1910 Steffen Svendsen | 1648 Henning Pogwish |
| 1904 Harries, søn af T. H. | 1633 Johannes Brockenhus, søn af K. B. |
| 1705 Hansted hospital med flg. forstandere: |
1616 Edel Ulfeid, enke til K. B. |
| 1585 Kjeld Brockenhus til Lerbæk | |
| 1864 Teodor Harries, forpagter af gården |
1581 Inger Kristoffersdatter, enke ef- ter A. S . |
|
1824 A. C. W. Norup |
1577 Adser Sørensen, borgmester i Horsens |
| 1781 Poul Gersdorff | |
| 1745 Jacob Hygum | 1286 Rane Jonsen? (Rannis gods) |
| 1710 Chr. Berentsen | 1231 Krongods (Valdemar Sejrs jorde- bog) |
| 1687 Dorthe Hansdatter Lottrup, enke efter Tonbo |
| Matr. 3 Kirstinelyst, Vandmøllevej 12 |
1834 Niels Christensen |
| 1939 Anton Pedersen | 1801 Jens Johansen |
| 1933* Niels Vestergaard Dodensig | 1787 JohanJohansen |
| 1914* Anders Andersen | |
| 1903* Svend Trøst Konradsen | Matr. 9, Banevej 10 |
| 1899* I. P. Jensen | 1952 Arne Munk Nielsen |
| 1892 F. P. Eising | 1919 Poul Hansen |
| 1885 Carl Wisby | 1916 Thorvald Therkelsen |
| 1884 Hans Mortensen | 1914 Rasmus Therkelsen |
| 1880 Mads Mikkelsen | 1911 Carl Christensen |
| 1878 Sophus Bjerre | 1898 Søren Knudsen |
| 1877 Niels Hansen | 1868 Simon Jensen Munch |
| 1874 Johan Schytte | 1866 Jens Sørensen Munch |
| 1867 Niels Chr. Sørensen | 1801 Simon Sørensen |
| 1866 Elisabeth Sørensdatter | 1787 Søren Hansen |
| 1801 Laurs Nielsen | |
| 1787 Jens Laursen | |
| Matr. 10,Banevej 8 | |
| Matr. 4, Bakkegård, Stængervej 30 | 1984 Inger Hansen |
| 1977 Knud Andersen | 1953 Ejnar Jacobsen |
| 1957 Søren Andersen | 1935 Karl Busch Stephansen |
| 1911 Knud Andersen | 1905 Laurs Busch Stephansen |
| 1882 Søren Andersen | 1877 Peder Pedersen Clemmen Christensen og ClemrnensenChristen Christensen |
| 1870 Ane Kathrine Nielsen | |
| 1866 Knud Jensen | |
| 1834 Niels Nielsen | 1866 Christen Clemmensen |
| 1787 Niels Jacobsen | 1834 Clemmen Sørensen |
| 1801 Anna Christensdatter | |
| Matr. 6, Sammenlagt med matr. 7 | 1787 Niels Christensen |
| 1866 Steffen Jensen | |
| 1834 Jens Nielsen | |
| 1787 Steffen Knudsen | Matr. 11, Karlsminde, Banevej 6 |
| 1976 Karen Margrethe Jensen | |
| Matr. 7, Hanstedholm Horsens kommune |
1938 Søren Jensen |
| 1917 Peter Olsen | |
| 1961 Elise Nepper Christensen | 1902 Søren Carl Pedersen |
| 1956 Kaj Rohde Fog | 1866 Ane Sofie Pedersen |
| 1925 Laurs Laursen | 1845 Peder Pedersen |
| 1923*C. Lorentsen | 1891 Søren Jensen Munk |
| 1922*Chr. Jensen | 1787 Anna Sørensdatter |
| 1918* R. Bodenhoff | |
| 1910 Peter Rasmussen | |
| 1879 Niels Chr. Rasmussen | |
| 1866 Rasmus Jensen | Matr. 12,Overgård, Banevej 2 |
| 1840 Margrete Johansdatter | 1978 Hans J. Kanstrup |
| 1834 Peder Sørensen | 1976 Villy Rasmussen |
| 1787 Hans Christensen | 1972 Jørgen Høyer Wind |
| 1956 Harald Andersen | |
| Matr. 8, Banevej 14 | 1915 Thedo Andersen |
| 1967 Vagn Rasmussen | 1886 Lars Andersen |
| 1936 Michael Rasmussen |
1880 Marie Kirstine Sørensen |
| 1897 Niels Rasmussen | 1866 Anders Lassen |
| 1896 Peder Andersen Svendsen og Simon Jensen Munch |
1816 Lass Andersen |
| 1784 Anders Lassen | |
| 1895 Johan Møller Winther | 1772 Anders Christensen |
| 1890 Mogens Carl Knudsen | 1742 Lass Andersen |
| 1871 Christen Nielsen | 1738 Anders Knudsen |
| 1866 Ane Cathrine Hansen | 1719 Muhre Mortensen |
| Matr.13, Strandgård, Ndr. Strandvej 20 | 1834 Søren Hansen |
| 1966 Knud Rasmussen | 1787 Søren Sørensen |
| 1942 Peder Pedersen | EGEBJERG |
| 1900 Peder Pedersen | |
| 1865 Johan Jensen Munch | Matr. l, Overgård, Gl. Egebjergvej 6 |
| 1848 Peder Pedersen | 1983 Chr. Henriksen |
| 1831 Peder Simonsen | 1939* Bonde Therkelsen |
| 1801 Simon Jensen Munch | 1922 Anton Therkelsen |
| 1780 Christen Pedersen | 1918 Bernt Pedersen |
| 1757 Jacob Hansen | 1916 Johan Nielsen |
| 1728 Peder Jensen | 1914 Niels Kudsk Nielsen |
| 1719 Hans Michelsen | 1889 Niels Munch |
| Matr. 14, Strandholt, Ndr. Strandvej 47 tidl. Fiskebækgård |
1882 Søren Andersen |
| 1866 Ane Cathrine Simonsdatter Anders Sørensen |
|
| 1971 Gunner Møller | |
| 1925 Ejnar Østergaard | |
| 1893 Anton Riisberg | Matr. 2, Brandbjerg, GI. Egebjergv.10 |
| 1866 Knud Jørgensen | 1945 Hans Peter Bech |
| 1814 Jørgen Pedersen | 1916 Frede Bech |
| 1787 Peder Jørgensen | 1907 Ane Marie Bech |
| 1883 Peter Bech | |
| Matr.15, Bregnetgård, Højballevej 15 | 1871 Eskild Nielsen |
| 1972 Per Ulmann Hansen | 1866 Niels Eskildsen |
| 1933 Alfred Bach | 1834 Jens Pedersen |
| 1927 Hans Laursen | |
| 1905 Peder Hansen Laursen | Matr.3,Nedlagt |
| 1886 Ane Sofie Pedersen | 1879 Johannes Nielsen |
| 1871 Hans Laursen | 1866 Niels Jensen |
| 1866 Peder Hansen | 1834 Rasmus Pedersen |
| 1801 Hans Jensen | |
| 1787 Karen Hansdatter Jens Lassen |
Matr. 4, Egesholm (Nedlagt) |
| 1976 Egebjerg Brugsforening | |
| 1965 Horsens kommune | |
| Matr. 16, Højballegård, Højballevej 19 | 1962 Ejner Rasmussen |
| 1956 Niels Otto Lassen Nielsen | 1946 Oluf Palmelund |
| 1911 Anders Lassen Nielsen | 1937 Johannes Kragh |
| 1904 Niels Nielsen | 1913 C. H. Kragh |
| 1896* Niels Nielsen og Bendix Nielsen | 1876 P. Svendsen |
| 1843 Knud Jensen | 1876 Marianne Steffensen |
| 1816 Niels Nielsen | 1806 Steffen Andreasen |
| 1787 Niels Laursen | 1787 Rasmus Nielsen Niels Rask |
| 1746 Jacob Jensen | |
| 1730 Niels Enevoldsen | |
| 1711 Enevold Nielsen | Matr. 5, Grusdalsvej 31 |
| 1965 Magnus Holgersen | |
| Matr. 17,Østergård, Munkhøjvej 1 | 1933 William Christensen |
| 1969 Johannes Søvang | 1925 Jens Christensen |
| 1940 Regner Christensen | 1913 Graves Jørgensen |
| 1922 Jens Vestervig | 1876 Jens Skovfoged Nielsen |
| 1920 Birthe Frederikke Petersen | 1866 Niels Rasmussen |
| 1898 Niels Peder Pedersen | |
| 1897 Jens Sørensen | Matr. 6, GI. Egebjergvej 31 |
| 1884 Peder Steffensen | 1979 Kjeld Stidsen |
| 1881 Marinus Petersen | 1938 Karl Murik Nielsen |
| 1879 Christen Christensen | 1925 Nørskov Rasmussen |
| 1874 Jens Peder Laursen | 1917 Niels Kusk Nielsen |
| 1866 Rasmus Sørensen | 1911* Jens Jørgensen |
| 1910* Kristian Kristensen | Matr. 11,Egebjerg mølle (nedlagt) |
| 1908* Oluf Peder Hansen Per Nielsen |
1876 Horsens kommune (vandværk) |
| 1863 Jens Heegaard Møller | |
| 1907 P. Svendsen | 1840 Jens Peder Møller |
| 1903 Thomas Sørensen | 1820 Peder Johansen |
| 1866 Niels Nielsen | 1787 Johannes Jensen |
| 1834 Niels Thomasen | 1565 Holger Rosenkrants, Boller |
| 1787 PederJustsen | |
| Matr. 12,Gl. Egebjergvej 11 | |
| Matr. 7, Gl. Egebjergvej 33 | 1980 Inge Steiniche |
| 1979 Poul Erik Schjødt | 1966 Ervind Steiniche |
| 1935 Holger Hjerresen | 1923 Nicolaj Karlsen |
| 1930 Viggo Sørensen Hans Sørensen |
1886 Karl Emil Karlsen |
| 1854 Anders Sørensen | |
| 1866 Michel Jørgensen | 1845 Steffen Jørgensen |
| 1801 Jørgen Michelsen | 1834 Niels Rasmussen |
| Matr. 8, Højvang, Egebjergvej 150 | Matr. 13, Horskærgård, Gl. Egebjergvej 23 |
| 1964 Peder Pedersen | 1975 Søren Palmelund Christensen |
| 1932 Jørgen Pedersen | 1934 Harald Christensen |
| 1916 Elisius Hansen | 1905 Anton Christensen |
| 1906 Johannes Mikkelsen | 1870 Søren Jensen Rasmussen |
| 1866 Jens Winther Jensen | 1824 Rasmus Jensen |
| 1840 Jens Hansen | 1808 Dorthe Nielsdatter |
| 1801 Laurits Sørensen | 1804 Jens Nielsen |
| Matr. 9, Skovgård, Vandværksvej Zl | Matr. 14,Nedlagt |
| 1957 Johan Simonsen Jens Christensen |
1873 Jens Heegaard Møller |
| 1865 Toxen Worm | |
| 1901 Hans Christensen | 1840 Ritmester Norup |
| 1870 Nicolaj Karlsen | 1834 Peder Christensen Møller |
| 1866 Laurs Jensen Busk | |
| 1834 Ane Marie Nielsdatter | Matr. 15, Skovvej 26 |
| 1801 Jens Andersen Busk | 1960 Georg Lind |
| 1787 Anders Rasmussen Busk | 1930 Valdemar Lind |
| 1926 Niels Andersen | |
| Matr: 10,Teglgård, Vandværksvej 26 | 1922 Niels Hjerrild |
| 1978 Gregers Andersen Leif Kraul |
1918 Johan Nielsen |
| 1888 Chr. Emil Petersen | |
| 1961* Finn Lauritzen | 1872 Rasmus Beck Frederiksen |
| 1957*Jørgen Nyborg Rasmus Thygesen |
1871 Inger Munk Rasmussen |
| 1842 Søren Jørgensen | |
| 1923 Ingvard Isbov | 1834 Jørgen Sørensen |
| 1922*Ejnar Kronshage | |
| 1920 P. Hansen | Matr. 16, Egebjerggård. Skovvej 25 |
| 1911 Ole Pedersen | 1977 Poul Nicholaisen |
| 1902 Rasmus Møller Rasmussen | 1969 Aage Nicholaisen |
| 1883 Caroline Sørensen | 1969 Hilmer Juhl Lambertsen |
| 1880 Rasmus Pedersen | 1910 Carl Ivar Friis |
| 1866 Søren Thygesen | 1906 Johannes Marius Møller |
| 1814 Jørgen Andersen Holst | 1860 Jens Heegaard Møller |
| 1787 Anders Andersen Holst Anders Pedersen |
|
Kursiveringerne markerer overgangen fra fæste til selveje.
De med * angivne årstal er usikre.