Klik her os se artiklen om jernbaneulykken i sideformat
Sådan indledte det illustrerede magasin »Nutiden« sin artikel fra den 7. jan. 1877.
2. juledag, den 26. dec. 1876.var Danmarks første, alvorlige jernbaneulykke sket ca. 1 km nordøst for Hansted ikke langt fra gården Hanstedholm.
Et såkaldt arbejdertog med snekastere, ca. 100 i alt, var om morgenen blevet sendt sydpå for at rydde sporet for de snedriver, der havde dannet sig. Toget bestod af en sneplov, to lokomotiver med hver sin kulvogn efterfulgt af to 3. klasses personvogne.
På Hovedgård station modtog toget melding fra baneformand Carlsen om, at der ved Serridslev på grund af de høje skrænter var
dannet så store driver, at de kun ville kunne forceres med yderste forsigtighed.
Da toget ankom til Tvingstrup station, blev det holdende med dampen oppe, og ved afgangen satte det straks farten op.
Tilsyneladende er der sket det, at det forreste lokomotiv med sin kulvogn er blevet adskilt fra resten af toget, uden at togpersonalet har bemærket det.
Tegningen, der ledsagede “Nutidens” artikel, viser katastrofens omfang.·
Statsbanernes direktør, Niels Holst, siger i sin indberetning til indenrigsministeriet:
Hvad direktøren mener hermed, står ikke helt klart. Han anfører i hvert fald ikke, om man på disse afstande har bemærket adskillelsen. Muligvis mener han, at det anførte kan beregnes ud fra ulykkens omfang.
I hvert fald forklarede baneformand Carlsen, der befandt sig ved ulykkesstedet, at han ikke havde bemærket, at lokomotiverne var adskilte. Derimod kunne han se, at toget nærmede sig med fuld fart.
Derfor gav han stopsignal til toget, og signalet blev gentaget fra ledvogterhus nr. 50, formentlig det ved Kannerup, der lå ca. 900 m fra ulykkesstedet.
Signalerne blev bemærket for sent, for kort efter kørte det forreste lokomotiv med sneploven fast i driverne. Umiddelbart efter kom det andet lokomotiv med personvognene og påkørte det med voldsom kraft, så at det bageste lokomotiv løb op over det forreste lokomotivs kulvogn. Denne blev knust sammen med en stor del af lokomotivet, medens den bageste kulvogn trængte ind i den nærmest følgende personvogn og knuste halvdelen af den.
Togførerne og fyrbøderne blev dræbt øjeblikkeligt eller døde hurtigt efter på grund af kvæstelserne. Kun baneformand Rasmussen, der havde befundet sig på det bageste lokomotiv, overlevede hårdt kvæstet.
I personvognen blev 2 arbejdere dræbt og mindst 20 mere eller mindre hårdt kvæstede.
Straks efter ulykken blev der slået alarm, dels til den nærliggende gård, Hanstedholm, dels til Horsens station. De døde og døende blev ifølge lokale beboere bragt op til gården, hvor de blev lagt på gulvet i stuen. Som følge heraf kom der blodpletter på gulvet. Hvor meget man end skurede og skrubbede, lod de sig ikke siden fjerne.
Ifølge lokale overleveringer havde de ombordværende på toget været berusede. Det fremgår ikke af Statsbanernes rapport, at togpersonalet skulle have været påvirkede af alkohol.
Derimod kunne man vel nok forestille sig, at enkelte arbejdere har fundet det nødvendigt i det kolde vintervejr at styrke sig lidt.
|
|
Horsens Folkeblad bragte dagen efter ulykken denne omtale. Efter datidens journalistiske skik undlod man de store underskrifter. |
Direktør Niels Holst, der havde været kontrollerende ingeniør ved anlæggelsen af de jysk-fynske baner og derfor kendte banestrækningen særdeles godt, konkluderede i sin rapport:
Kilder:Horsens Folkeblad 27/12 1876.
Artikel i »Nutiden« 7/1 1877.
Statsbanernes indberetning til indenrigsministeriet af 3/1 1877. Rigsarkivet.
Desuden henvises til en udførlig artikel af Svend Nørregaard Hansen i Østjydsk Hjemstavn 1986.
Artikel af Kirsten Pedersen og Mogens Kirkegaard fra bogen: “Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”